– Redaktionens bekendelser
Kender I følelsen af at have lyst til en helt bestemt ting, og at man slet ikke kan få den her bestemte ting ud af hovedet, før man endelig får fingrene i den? Den følelse har jeg hver eneste dag. Mit navn er nemlig Maria, og jeg er sukker-narkoman.
Jeg elsker desserter, slik, kage – alt med sukker, you name it! Skulle jeg vælge i mellem almindelig mad og sukker, så er jeg slet ikke i tvivl om hvad jeg ville vælge. Nogle gange synes jeg faktisk at det er helt spild at skulle igennem et aftensmadsmåltid inden man må få lov til at spise bland-selv-slik skålen.
Min trang kommer gerne efter kl. 12.30 eller rettere sagt lige efter frokost. Der starter de første abstinenser med at vise sig, og ofte forsøger jeg at dæmpe dem med en kop kaffe med vaniljesoya. Sådan en kop er jo trods alt lidt sød. Herefter kommer trangen igen til eftermiddag, hvor jeg typisk tjekker kontorets skab igennem for ALT med sukkerindhold. Desværre er vi ret low for tiden, så jeg nøjes med mørk chokolade, hvilket slet ikke tilfredsstiller mit behov.
”Min trang kommer gerne efter kl. 12.30 eller rettere sagt lige efter frokost. Der starter de første abstinenser med at vise sig”
Efter arbejde kører jeg typisk forbi Føtex på vej hjem for at handle, og her kommer jeg virkelig på prøve. Føtex kan nemlig hurtigt blive et mekka af sukker, isært hvis man ender i den forkerte afdeling. Jeg har gerne to stemmer inde i mit hoved, den ene er min dårlige samvittighed og den anden er min indre sukker-narkomanen. Sådan en indkøbstur tager hurtigt en halv time, hvor tanker som disse kører rundt i hovedet på mig:
”Chokolade! – ned i kurven”
”Nej.. Maria styr dig. Du har allerede spist chokolade i dag”
”Lad den nu ligge – du får jo lyst til den i aften alligevel”
LÆS OGSÅ: Intet mindre end perfekt
Herefter tager jeg chokoladen op og ligger den på hylden igen. Desværre går der ikke mange sekunder før jeg har fundet noget nyt, som jeg synes skal ned i kurven.
”Dumle og karamelstænger! Shit! De skal ned i kurven”
”Nej! Op igen!”
”Okay måske kun Dumle-posen så..”
” Nej, alt skal op”
.. og sådan fortsætter hele min indkøbstur. Ender jeg uden noget har jeg vundet over afhængigheden, dog kun for en kort stund, for efter aftensmaden taber jeg hver eneste dag. Jeg kan simpelthen ikke spise et aftensmåltid uden at afslutte det med en eller anden form for sukker. Og så ender jeg jo alligevel nede i Føtexs slikafdeling – mon man bare skulle have købt de Dumle alligevel så 😉 ? Det skulle man nok.
”Ender jeg uden noget har jeg vundet over afhængigheden, dog kun for en kort stund”
