– Redaktionens bekendelser
Det er åbenbart ikke kun min alder, som er et tegn på, at jeg bliver ældre. Min nytårsaften har også ændret sig en del i takt, med at jeg er blevet ældre.
Jeg har altid tilbragt min aften sammen med nogle veninder, men tidligere handlede det ikke om stille hyggelige aftener, men derimod om fester, med masser af fest og farver, det skulle jo være årets fest.
Mine veninder og jeg brugte en masse tid, på at finde den fest, hvor der var flest mennesker og hvor vi var sikre på, at lige netop denne fest, ville være festen over alle fester. Problemet var bare, at der desværre ikke var nogle der havde et stort nok hus, så det endte altid med vi var til forskellige mindre fester, og omkring midnat tog vi i byen.
Igennem årene er jeg blevet klogere og har gjort mig nogle erfaringer, som har betydet, at min nytårsaften har taget en drejning. Jeg har fundet ud af med mig selv, at jeg ikke længere gider bruge flere timer i kø foran diverse diskoteker.
I dag sætter jeg pris på at holde nytårsaften sammen med nogle personer, der betyder noget for mig, og hvor vi kan nyde hinandens selskab. Jeg plejer at spise hjemme hos mine forældre, og har så senere mødtes med mine veninder. Men i år er det lidt anderledes. Jeg har fået de bedste veninder på mit studie, og dem skal jeg for første gang fejre nytår med i et sommerhus på Samsø. Vi har besluttet at gøre en lille miniferie ud af det, og tog af sted igår (den 30. december). Det bliver så skønt, at komme væk for en stund, og tilbringe aftenen sammen med nogle skønne veninder, lange gåture, forskellige spil og en masse lækkert mad. Måske det også bliver til lidt dans?
Jeg skal stå for pynten og champagnen, og jeg kan godt lovede jer, at det bliver vildt.
Med en masse kærlighed herfra, vil jeg ønske jer alle et rigtig godt nytår.
XXX
Kathrine