“Gider du lige lade være med at tale til mig et øjeblik”

– Redaktionens bekendelser

Line Hvid: Ny kommunikationspraktikant på ChriChri. Bor på Nørrebro med sin veninde og elsker at gå på opdagelse i Købehavn. 

Vi arbejder på redaktionen i øjeblikket med en masse alternative ideer og værktøjer til indre balance. Vi har testet malebøger for voksne, horoskoper, der kan fortælle dig, hvordan din måned bliver, (Så du lige kan forberede sig på “alle de bolde”, du kommer til at have i luften) og “selvhjælpsbøger”, til mere overskud i hverdagen. 
Jeg synes faktisk, der er mange af tingene, der er ret sjove og interessante. Og alt den snak om ro i sindet og gode energier, har da også fået mig til at tænke over mine egne ”gode vibes”.

Jeg synes egentlig generelt, jeg er et ret positivt menneske at omgås. Men jeg har én last, der uanset, hvor meget jeg prøver bare hænger ved. 
Jeg er IKKE et morgenmenneske… Som i SLET ikke! Det er egentlig ikke fordi, jeg ikke kan stå tidligt op. Jeg elsker at have tid til, at tulle rundt om morgnen. Jeg vil bare rigtig gerne have lov at gøre det for mig selv!

Jeg har haft problemet siden jeg var helt lille. Mine forældre kan stadig, med rædsel i øjnene, berette om det frygtelige tidspunkt på morgenen, hvor de skulle vække mig. Enten var tøjet, vi havde lagt frem aftenen før, (for at undgå drama) helt forkert og dumt. Ellers var der for meget sukker på havregrynet, eller endnu værre, for lidt! Jeg kan ligefrem huske den frustrerende følelse, inde i mit 5-årige barnesind, når ingen forstod, hvor irriterende de var.

Jeg har boet sammen med mine veninder på kryds og tværs, de sidste mange år. De er alle sammen klar over, at jeg skal have en halv time om morgenen, (ALENE vel og mærket) før jeg er kommunikerbar. På mange måder er det jo enormt unfair, at de skal trækkes med frk. ”Lille sort sky” hver morgen, men jeg kan altså virkelig ikke gøre for det. ALT og alle irriterer mig! Der er ingen gode spørgsmål, og måden andre drikker deres kaffe på, er bare super belastende.

Jeg har derfor i mit voksen liv lært at leve med, at det nok ikke blive meget bedre. Heller ikke trods “selvhjælpsbøger” og diverse gode energier. Det er jo trods alt ”næsten” noget jeg er født med. Og bevars, jeg er da blevet noget bedre til, at kontrollere det. Men nogen ”morgen Ghandi” bliver jeg nok aldrig. Min løsning er derfor blevet, at jeg simpelthen står tidligere op, end mine kære veninder. På den måde kan jeg få min halve ”stille time”, og de behøver ikke være bange for, jeg går op i åben ild, når de for 10 gang spørger, om jeg har set deres sko, taske, jakke, eller hvad man ellers mangler i et pigekollektiv.

Til gengæld tager jeg voldsom revanche resten af dagen, hvor munden ikke står stille 2 sekunder. Så det går nok op alligevel… 

xxx
Line

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Skøn julet Irish Coffee

Ingredienser(2 personer) 2 spk brun farin 2 tsk ahornsirup 1 knivspids revet Tonkabønne 8 cl Tullamore D.E.W. 20 cl stærk kaffe 4 tsk. letpisket flødeskum