– Redaktionens bekendelser 

Da jeg efter at have være afsat til den samme i 11 år, fandt mig selv mere eller mindre ufrivillig single, stod jeg tilbage med et enormt tomrum. Følelsen af ikke at være tilstrækkelig, ikke at lykkedes og min forestilling om ’for altid og for evigt’ var med ét sprængt i atomer.

Jeg gik i zombie tilstand, kunne ikke koncentrere mig på jobbet, og knuden i maven gjorde at jeg ikke havde lyst til at spise. Om natten sov jeg ikke, for tankerne galoperede af sted, og jeg kæmpede konstant imod tårerne der pressede sig på. I starten talte jeg heller ikke meget om bruddet, jeg havde ikke lyst, følelsen af at have taget fejl, og min enorme stolthed stod i vejen.

“Følelsen af ikke at være tilstrækkelig, ikke at lykkedes og min forestilling om ’for altid og for evigt’ var med ét sprængt i atomer.”
 

Jeg kunne ikke overskue at skulle lære et nyt menneske så godt at kende igen. At turde lægge mit følsomme hjerte i en andens hænder, og ikke mindst ”blotte” min person over for et nyt menneske virkede håbløst. Heller ikke kunne jeg forene mig med tanken om, pludselig at være ”tilgængelig” på singlemarkedet, alene tanken gav mig kvalme.

Klar over at situationen var midlertidig, at jeg ikke var selvmordskandidat og at ”tiden læger alle sår” – men stadig at skulle indfinde sig med, ikke at vide hvor lang tid der skulle gå, før dette mareridt ville fortage sig – gjorde perioden til et helved.  

LÆS OGSÅ:Mænd vs. kvinder: fest & flirt

Ugerne gik og blev til måneder, langsomt fandt jeg mig tilrette i min nye tilværelse og lærte at nyde at være alene. Mine veninder stod til rådighed 24/7 og var der med klem, opløftende skuldre, kærlige og ikke mindst velmente klaps bagi når jeg trængte.

Jeg genfandt langsomt atter glæden ved at tage i byen, og tosse rundt med dejlige mennesker til den lyse morgen. Kom nogen dog for tæt på, eller blev min personsfære overtrådt trak jeg mig hurtig.

“Mine veninder stod til rådighed 24/7 og var der med klem, opløftende skuldre, kærlige og ikke mindst velmente klaps bagi når jeg trængte“
 

Når folk i mit netværk, familie som venner begyndte at anbefale andre – blev jeg træt og direkte vred. Jeg følte mig presset nok i forvejen, ikke mindst min alder taget i betragtning.

Efter længere overbevisning kastede jeg mig ud i dating appen ”Tinder” (efter min ’Misse Møhge’ overbevisning – ”knalde appen”) Inden længe måtte jeg lægge mine fordomme fra mig, det var faktisk ganske sjovt og gav mig det selvtillids boost som jeg trængte. Kom det dog til dates og skriverier stod jeg dog helt af. Nogle uger og overvejelser igennem, besluttede jeg mig for at Tinder ikke var noget for mig. Likesene og selvtillidsboostet føltes falsk, og dates gad jeg alligevel ikke.

LÆS OGSÅ:Kan man finde kærligheden på Tinder?

Halvandet år efter bruddet, tog jeg på en lille afstikker med veninderne til Barcelona. To nye singler med få måneders interval var tiltrådt i flokken, og vi trængte til at samles og komme lidt væk. 

“Likesene og selvtillidsboostet føltes falsk, og dates gad jeg alligevel ikke.”

Jeg kunne stadig ikke indfinde mig med tanken om at skulle eller have lyst til, at være sammen med en anden, og singlemarkedet føltes lidt som et kynisk kødmarked. Desuden var jeg begyndt at tvivle på mig selv og egen evne.

På feriens anden sidste aften, jordede vi i en voldsom hestebrandert ned på den famøse natklub ’Opium’. Vi have en vanvittig skør og sjov aften, hvor vi sludrede med alverdens nationaliteter og dansede til den lyse morgen.  

LÆS OGSÅ:Eksperten fortæller om dating

Midt i virvaret stod ’han’ der pludselig. Ud af det blå- som sendt for at give mig sparket til endelig at komme videre. Han kyssede mig forsigtigt, kiggede mig i øjnene og sendte mig det varmeste smil. Jeg var solgt til stanglakrids. Resten af aftenen brugte jeg på at sludre, skraldgrine og selvfølgelig kysse. Jeg så ham aldrig igen derefter, men overvandt min frygt for det fremmede og nye.

Jeg er nu single på tredje år, og mine erfaringer har lært mig at man aldrig skal kaste sig ud i noget, før man selv føler det rigtigt. Mænd er ikke ’farlige’ og de fleste vel og mærke vil dig det godt. Kærligheden falder desværre ikke ned i hovedet af dig og du kan heller ikke tvinge den ned over andre. Der er ingen garantier for noget, men jeg er sikker på at ”prinsen” er derude et sted.

“Erfaringer har lært mig at man aldrig skal kaste sig ud i noget, før man selv føler det rigtigt.”

Du må nok indfinde dig med, at skulle øve på et par frøer forinden, men frygt ej, singletilværelsen er slet ikke værst – og husk ”at kysse er som at cykle – man glemmer det aldrig”.   

Held & Lykke  

xxx
Charlotte