Min kæreste er ikke min eneste kærlighed..

Facts

Julie Rejnhold Randazzo

Assisterende Art Director & Grafiker hos ChriChri, 23 år og fuldblods Ama’rkaner. 

Læs mere om Julie

– Amager er min anden.

Jeg er vokset op på Amager – dén del af København, som de fleste (som ikke selv er herfra) refererer til som ”Lorteøen”. Og bevares, Amager var engang lige præcis dét – en lorteø, hvor man dumpede skrald og alverdens andre ting. Fair nok!

LÆS OGSÅ: Hvornår føler man sig rigtig voksen?

Men er der noget Amager ikke er i dag, så er det en lorteø! Og I shit you not, når jeg siger at Amager er mit yndlings-sted i hele København! Her er altså bare rimelig awesome!

“Og bevares, Amager var engang præcis dét – en lorteø, hvor man dumpede skrald og alverdens andre ting. Fair nok!”

Jeg ved ikke hvad det er med os Ama’rkanere (ja, det er sådan vi siger det), og vores forhold til Amager? Der er bare noget helt specielt ved vores Ø.. De fleste af os som vokser op på Amager, flytter aldrig herfra igen, og det er helt klart heller ikke min hensigt!

Når man fortæller folk, som ikke selv er fra Amager, at man kommer herfra – så kigger de altid på én med sådan et lidt medlidenheds-agtigt blik og siger enten ”nååeeh okay – men det er da meget dejligt ik’?” eller ”hvor langt ude bor du så?” efterfulgt af ” ja okay, dét er ret langt ude!”. Og det har jeg aldrig rigtig forstået? Jeg er super glad og tilfreds med at bo netop her – ja faktisk er der intet andet sted jeg hellere ville bo! What?! Ikke engang Nørrebro?? Nej ikke engang Nørrebro! Jeg kigger heller ikke ned på dig når du stolt fortæller mig at du bor i Nordvest (som btw. altså er ligeså langt fra indre by, som Amager)

“Der er faktisk intet andet sted jeg hellere ville bo! What?! Ikke engang Nørrebro?? Nej ikke engang Nørrebro!”

Måske har det noget at gøre med nostalgi for mig? Lige nu bor jeg i min søde lille ejerlejlighed, lige præcis 10 meter fra min gamle folkeskole. Fra mit vindue kan jeg se min gamle fritidsklub og mit fritidshjem. Går jeg 1 km til venstre rammer jeg mit barndomshjem og min gamle børnehave – og går jeg 2 km til højre er jeg hjemme hos enten min mor eller far, som bor 500 m fra hinanden nede ved Amager Strand. Mine forældre er også fra Amager – og er heller aldrig flyttet herfra. De kunne frit vælge at bo hvor som helst i hele København, hvis de havde lyst – men de har valgt Amager!  

“Mine forældre er også fra Amager – og er heller aldrig flyttet herfra. De kunne frit vælge at bo hvor som helst i hele København, hvis de havde lyst – men de har valgt Amager!”

Alle mine teenage-år foregik her, det var her vi holdte de vildeste fester hver weekend og det var på Sundbyvester Plads vi altid mødtes – og det er det stadig.

LÆS OGSÅ: Kan man finde kærligheden på Tinder?

Amager er et dejligt sted, vi har det hele – og det bliver kun bedre og bedre! Mit mind bliver blown hver gang jeg tænker på hvor meget her er sket de sidste 10, ja eller bare 5 år! Vi har fået en kæmpe strandpark, de fedeste træningscentre, lækre spisesteder (Ingolfs Kaffebar, Wulff & Konstali, Cofoco Italy, Grillen – for at nævne nogle få), metroen, sindssyge manhatten-lejligheder i højhuse, en biograf (i Fields) og m.m.

Jeg ved vi siger det hele tiden og det er pisse irriterende – men det er fordi det er rigtigt. Amager har stort set alt – og alle jeg holder af og har kendt siden jeg blev født. Jeg kan få lov at bo i et dejligt stille område med alverdens indkøbsmuligheder, samtidig med at jeg er 10 min. fra Kgs. Nytorv og 5 min. fra stranden. Og ikke mindst Strandtutten

Jeg er stolt af at bo på Amager – du skal bestemt ikke have ondt af mig! Og hvis du selv er fra Amager, så ved du præcis hvad jeg mener!

xxx
Julie

Ps. shoutout til ChriChris redaktionschef Carina, som netop er flyttet til Amager – you won’t regret it! 😉

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Søde konfekt pindsvin

De her små pindsvin er næsten for søde at sætte tænderne i, meeeeen vi kommer til det alligevel, for det lille konfektstykke er alt for

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet