Når alkohol er din værste modstander

Facts

Debbie Camilla Andersen

Social Media praktikant på ChriChri.dk

Vi er i Danmark et land, hvor alkohol er en stor del af vores kultur. Faktisk så stor en del, at størstedelen anser dem, som ikke drikker, for at være kedelige eller måske endda ligefrem underlige. Vi er vant til ”live young, wild and free”-fænomenet, og sætter ingen spørgsmålstegn ved dette.

Sådan er jeg bare ikke. Jeg er en af dem, som mange vil stemple som kedelig. Én af dem, der oftest vælger at spendere mine weekender med venindeaftener og gode film på sofedasen. Jeg drikker helst ikke mig selv fra sans og samling, hvilket der er en helt logisk forklaring på.

“Jeg er en af dem, som mange vil stemple som kedelig.”

Jeg er 1 ud af de hver tiende, der oplever depressionslignende tilstand, når jeg har drukket mig i hegnet. Det vil sige, at jeg ikke bare får ondt i kroppen, men ligeledes får mig en bedrøvet psyke dagen derpå, hvor jeg er energiforladt og over-sensitiv, hvilket medfører, at jeg græder over ingenting, fordi hele verden virker uoverskuelig. Det tager ofte flere dage før jeg kommer til mit, ellers energiske, normale-jeg igen, efter en druktur. De depressive symptomer, som jeg oplever efter indtagelse af for store mængder af alkohol, er genetisk bestemt, og er derfor ikke noget, som jeg kan gøre noget ved – andet end at leve med det og passe bedst muligt på mig selv.

LÆS OGSÅ: Ufrivillig single: Sådan kom jeg videre

Jeg siger ikke, at jeg aldrig skal være fuld igen – men jeg er bare meget selektiv omkring, hvornår jeg skal være det. Mest fordi jeg nu kender min krop og jeg kender konsekvenserne for, når jeg går amokka i baren – and to be honest, så er det bare ikke dét værd, når jeg ser tilbage i retroperspektiv. Jeg kan godt drikke mig en lille buzz på, hvor jeg kan mærke, at mine tæer kilder og kinderne får kulør, men that’s it – det er der, hvor jeg skal stoppe igen, hvis jeg vil undgå op-ad-bakke-dage efterfølgende. 

“Jeg er 1 ud af de hver tiende, der oplever depressionslignende tilstand, når jeg har drukket mig i hegnet. Det vil sige, at jeg ikke bare får ondt i kroppen, men ligeledes får mig en bedrøvet psyke dagen derpå”

Mange siger, at jeg da godt kan tage med i byen uden at drikke. Det gjorde jeg også i starten, men jeg blev simpelthen så træt af folks uforstående reaktioner, når jeg sagde nej til noget fra baren. ”Eij, kooom nuuuu – du skal da have noget mere at drikke?? Hvorfor er du så kedelig?!”-citatet blev en vanesag, som ærlig talt blev lidt af en party-killer for mig – specielt når der begyndte at opstå et gruppepres med, at jeg da skulle have noget mere alkohol indenbords. Det blev til tider nærmest en mission i diverse selskaber, at man skulle omvende mig fra at være hende den kedelige, til at komme med på deres alkohol-bølge. Det blev trættende i længden – rigtig trættende… Derfor stoppede jeg med at tage med ud i større selskaber, for at undgå situationer, hvor jeg følte mig trængt op i en krog. 

LÆS OGSÅ: En hudløs ærlig beretning fra en overspiser

Det sjove er, at jeg aldrig dømmer nogen for at drikke sig stang-bacardi, men jeg møder tit folk, som dømmer mig for ikke at drikke, og det undrer og skræmmer mig på én og samme tid. Et eller andet sted, så er det jo faktisk mig, der behandler min krop bedst, ved ikke at drikke hver weekend, men den dialog påbegynder jeg selvfølgelig aldrig, for det her handler ikke om ”at være hellig” for mig. Jeg har ikke brug for at pege fingre ad nogen, men jeg vil bare gerne have lov til at passe på mig selv, uden at få smidt fordomme og dum-smarte anmærkninger i hovedet. 

“Det blev til tider nærmest en mission i diverse selskaber, at man skulle omvende mig fra at være hende den kedelige, til at komme med på deres alkohol-bølge. “

Så mit håb med denne bekendelse er, at næste gang nogen siger nej til en drink, et glas vin eller et shot, at man respekterer denne grænse. Ofte ligger der en historie bag et nej, som man måske ikke har lyst til at dele med Gud og hver mand. Os ”kedelige” vil faktisk rigtig gerne med på eventyr, men vi bliver kede af det, når omgivelserne peger fingre ad os og får os til at virke ”forkerte”, bare fordi vi ikke drikker i de samme mængder, som andre.

LÆS OGSÅ: Hokus Pokus… I’m Brokus

Så hvis i respekterer vores nej, bliver det også sjovere for os, fordi vi føler os godt tilpas og i vores rette element, fordi vi får lov til at gøre tingene på den måde, som virker bedst for os. <3

xxx
Debbie

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Søde konfekt pindsvin

De her små pindsvin er næsten for søde at sætte tænderne i, meeeeen vi kommer til det alligevel, for det lille konfektstykke er alt for

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet