25 billige date-idéer til jeres sommer sammen

billige date-ideer
Facts

Julie Rejnhold Randazzo

Assisterende Art Director & Grafiker hos ChriChri, 23 år og fuldblods Ama’rkaner.

Kender I det når man en weekend, sidst på måneden, sidder og kigger på hinanden og AL kreativitet bare er forsvundet? Hvad pokker skal vi finde på at lave i dag?

I har ingen penge, men der skal bare ske et eller andet! Måske er vejret super godt eller mega dårligt – lige meget hvad, så kan I simpelthen bare ikke finde på noget som helst at lave..

LÆS OGSÅ: 20 spørgsmål, du kan stille til din date

Jeg har derfor taget et kig på, hvilke ting man kan foretage sig på dage som disse – mange af dem har min kæreste og jeg allerede prøvet, med stor succes, og andre har vi til gode. Her får I dem i hvert fald, 25 super billige date-idéer til jeres sommer sammen.. Enjoy!

1. Lav jeres familie-livretter til hinanden.

2. Film-aften i nostalgiens tegn: se hinandens yndlings-film fra jeres barndom/ungdom.

3. Gå en tur i en park eller en botanisk have – gerne en solskinsdag!

4. Hold en lille picnic med lækker mad og drikke – enten i jeres have, på stranden, i en park eller et helt fjerde sted! Hvis det er tilladt, så tilbring en-gangs-grill.

5. Tag en tur på et museum, som ingen af jer har været på før – mange museer har endda ”gratis-dage”.

6. Tag til et comedy-show med en upcoming komiker.

7. Vær turister i egen by og tag til de typiske turist-spots rundt omkring – lav en dag ud af det! (Jeg kan anbefale en kanalrundfart i København på en varm sommerdag – tag en is med fra Nyhavn).

8. Tag ud og svøm i havet sammen.

9. Læg jer en stjerneklar aften, og kig på stjerner. Saml en bunke dyner og puder på terrassen eller i haven, og skab jeres egen lille hygge-rede.

10. Tag ud og pluk jordbær og nyd dem sammen derhjemme bagefter.

11. Hop på cyklerne og kør rundt og nyd det gode vejr. Stop op og spis en is eller drik noget koldt og nyd udsigten.

12. Tag ud og stå på rulleskøjter sammen, men husk arm/ben-beskyttere, hvis det er mange år siden!

13. Tag ud og bowle – det er sjovere end man lige husker.

14. Lej en kano og tag en picnic med (ægte Anja og Viktor-style).

15. Tag en tur i Zoologisk Have og kig på sjove aber, sæler og pingviner.

16. Kør i Drive-in bio en sommeraften – tag dyner med!

17. Tag på loppemarked og find sjove ting til jeres hjem sammen.

18. Spil en omgang mini-golf udendørs.

19. Har i gemt på minder som fx biografbilletter, billeder, noter el. andet? Saml det hele i en scrapbog, som i kan kigge i når i bliver gamle!

20. Tag på en mini-roadtrip – kør til landet og nyd naturen, eller en strand langt oppe nordpå!

21. Spil spil fra jeres barndom (Crash Bandicoot, Spyro og Super Mario Cart kan klart anbefales).

22. Hold spa-aften derhjemme og giv hinanden massage på skift.

23. Start på en ny serie sammen og hold Netflix-marathon (vi har sagt det før – men hvis I ikke er startet på Game of Thrones, så er det altså ved at være tid!).

24. Skriv jeres bucket lists sammen og snak om hinandens punkter.

25. Lav hjemmelavet pizza sammen og køb alle jeres yndlings-toppings og giv den gas i køkkenet!

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være