– Redaktionens bekendelser

Som overskriften allerede afslører, har jeg en far, som er personlig træner… Nu tænker I måske nok alle sammen: ”Gad vide, hvad hun er blevet fodret med som barn? Løber hun til og fra arbejde hver dag, mens hun gumler på sine salatblade?” 

Svaret er nej…

Det er klart, at det frembringer nogle fordomme, når man har en far som lever af at få andre mennesker i form. Mange tror, at jeg ikke spiser slik, og at jeg træner hver dag. Ofte har jeg også levet op til de fordomme…men langt fra hele tiden.

Min far åbnede sit første fitnesscenter i 1989. Dengang gik man altså ikke i fitness for at holde sig sund eller for at blive sommerklar! Eller jo…steroide-typerne gjorde. Dem var der mange af! Ellers kom folk ofte for at være sociale og for at hygge sig. Lad mig sige det sådan… Løbebåndet blev ikke slidt op, men det gjorde toastmaskinen til gengæld. Ja – du læste rigtigt: TOASTMASKINEN! Min far solgte toast, sodavand og sågar øl! Bevares – det gjorde alle de andre centre også. Dengang var der jo heller ikke så mange af dem. Det var rent faktisk muligt at gå rundt om et gadehjørne uden at spotte 3 fitnesscentre på samme gade.

“Lad mig sige det sådan… Løbebåndet blev ikke slidt op, men det gjorde toastmaskinen til gengæld. Ja – du læste rigtigt: TOASTMASKINEN!”

To sum it up: Han startede altså ikke et fitnesscenter, fordi han selv levede sundt (han har en kæmpe svaghed for kage – klamme kager vel at mærke!), men mere pga. hyggen, og så manglede han vel også et erhverv. 

Da jeg var barn, var jeg meget kræsen. Oven i hatten var jeg også en stædig lille hidsigprop, som altid fik sin vilje. Det resulterede i, at min kost oftest bestod af krydderboller med Nutella – og altså IKKE salatblade!

“Da jeg var barn, var jeg meget kræsen. Oven i hatten var jeg også en stædig lille hidsigprop, som altid fik sin vilje”

Som tiden gik, begyndte man at blive mere bevidst om sundhed. Min far åbnede flere centre og blev personlig træner, og samtidig blev hun utroligt irriterende at høre på – og det er han stadig… Han går meget op i, at jeg får den helt rigtige næring, og hvad der føles som 3 kg grøntsager til dagligt. Hvis ikke jeg får det, er det stensikkert derfor, at jeg er lidt uoplagt om søndagen. Det skyldes nemlig slet ikke den vilde weekend, jeg lige har været igennem… 😀 

LÆS OGSÅ: Når alkohol er din værste modstander

Som teenager var jeg typen, der kunne spise lige hvad jeg havde lyst til uden at det kunne ses på vægten. Jeg var meget tynd og blev ofte beskyldt for ikke at spise nok. Pludselig gav det bagslag, og jeg begyndte altså at få former, hvilket jeg ikke brød mig om. Jeg blev helt fitness-fanatisk og fik lavet særlige træningsprogrammer og kostplaner. Hele min hjerne, min hverdag, mit LIV var styret af det… Surt liv – ikke?

Men ligegyldigt hvor meget tid jeg brugte i træningscenteret og hvor nøje jeg fulgte mine kostplaner, fik jeg sjovt nok aldrig min gamle krop igen.

Jeg tror nu på, at vi alle er forskellige, og at naturen har bestemt, hvordan vores kroppe skal se ud. Hvis vi spiser ekstremt usundt, bliver vi selvfølgelig ekstremt fede. Hvis vi træner ekstremt meget og følger en stram kostplan, bliver man selvfølgelig ekstremt fit. Uanset hvad synes jeg ikke, at nogle af delene er særligt sundt – alting med måde. Ekstremisme er bullshit! Lev livet, som DU har lyst til at leve det. Det er et emne, jeg kunne diskutere i timevis.

“Jeg tror nu på, at vi alle er forskellige, og at naturen har bestemt, hvordan vores kroppe skal se ud”

Jeg gik fra at være ligeglad til at være fanatiker for til sidst endelig at finde mig selv og acceptere min krop, som den er. Jeg holder mig sund, dyrker motion og spiser masser af grøntsager (jeg synes rent faktisk, at grøntsager er fantastiske). Til gengæld er jeg også rimelig glad for vin og nyder gerne lidt flere genstande end hvad der anbefales i løbet af en weekend…men shhh: Don’t tell my dad 😉

LÆS OGSÅ: Du ved at du var barn i 90’erne når…