Ditte Bugge
Kommunikationspraktikant hos ChriChri. Læser Communication & Media Strategy på VIA Design. 23 år. Bosat i København.
@dittebugge
Du kender det sikkert… Din hverdag ville blive bare en lille smule lettere, hvis du ikke skulle irritere dig over alle de små ting, som folk gør af enten ren og skær dumhed – eller blot fordi de ikke lige altid tænker sig om…
Men i stedet for at lade os irritere over de mennesker, som netop begår alle disse hverdagsdumheder, vælger jeg at hylde alle de mennesker, som ikke gør! (P.S. Du og jeg gør naturligvis aldrig selv noget irriterende ;-)).
25 små ting, som gør hverdagen meget lettere:
1. Folk, der går ud af stillezonekupéen og snakker i telefon, så du er fri for at bede dem om at klappe i
2. Folk, der lader dig komme foran i køen i Netto, når du kun har tre varer
3. Folk, der holder deres hunde i snor, så du undgår hele ”den gør dig altså ikke noget”-situationen. Neeeeej… Det er meget muligt, men derfor skal den stadigvæk ikke ’dry humpe’ mine nye silkebukser
4. Folk, der lige kaster et håndtegn, når de har tænkt sig at dreje eller standse på cykelstien, så du slipper for et flyvefald henover styret
5. Folk, der pr. automatik spørger dig, om du vil have et stykke tyggegummi, når de åbner en pakke
6. Folk, der sætter sig på det inderste sæde i bussen, toget og/eller metroen, så der er plads til alle
7. Folk, der sætter en ny toiletrulle klar, når de har taget det sidste toiletpapir, så du ikke skal rejse dig op med bar røv
8. Folk, der lige lader være med at sætte dit liv på spil, fordi det er meget vigtigt for dem at komme ÉN bil hurtigere frem ved sammenfletning
9. Folk, der liker dit Instagram-selfie, selv om du ligner en affaldssæk
10. Folk, der parkerer midt i båsen og ikke halvt ind over stregen, så du også kan få lov til at være så privilegeret og rent faktisk åbne din bildør
11. Folk, der liiiiige lade være med at tænde en smøg INDE i busskuret, hvor du og 417 andre mennesker har søgt ly for regnen, mens I venter på 5A
12. Folk, der har forstået begrebet ’overhalingsbane’ og ikke trækker ud, når det eneste, de overhaler, er en død grævling i vejkanten
13. Folk, der stopper med at lege Medina og tager solbrillerne af indenfor, så du ikke behøver at have en samtale med din egen refleksion i glassene
14. Folk, der tager den forreste mælk, rugbrød, spegepølse etc. i køleren i supermarkedet, for hvis vi alle gjorde det, ville vi jo slippe for problemet med korte holdbarhedsdatoer
15. Folk, der stopper med at fortælle dig, at dit liv ville blive bedre, hvis du blev veganer og startede til ’crossfit’
16. Folk, der ikke har indsat en 30 sekunders reklamefilm på deres website, så du kan få lov at se dit TV3-klip i fred
17. Folk, der ikke bruger str. 38 i sko og small/medium i tøj, så alting ikke altid var udsolgt i din størrelse
18. Folk, der STÅR til højre og GÅR til venstre på rulletrappen, så kan du nemlig nå op for enden af rulletrappen, inden din næste menstruation starter
19. Folk (læs: mænd), der slår toiletbrættet ned igen efter brug, så du kan få lov at undgå en dag med deres urin-odør som en ekstra accessory
20. Folk, der ikke ligner nogle,som har lyst til at spærre dig inde i deres kælder for efterfølgende at slå dig ihjel, når I får øjenkontakt på fortovet, bare fordi I ikke lige kender hinanden
21. Folk, der husker deres høretelefoner, når de gerne vil høre musik offentligt, så du ikke behøver at være “Vild i dag, Syg i morgen” på en tirsdag
22. Folk, der ikke tager i håndtaget på toilettet, når de udmærket er klar over, at du sidder derinde, så du ikke skal stresse og presse ekstra og påtage dig endnu en hæmoride
23. Folk, der ikke gnasker deres mad så højt, at du kan høre det fra Sjælland til Jylland
24. Folk, der ikke bestiller en cæsarsalat minus kylling, dressing, bacon, brød og parmasan. Ok, så du skal have et iceberghoved med tomatslices?
25. Folk, der ikke går midt på fortorvet med en halv km i timen, fordi du rent faktisk godt kunne tænke dig at komme hjem fra arbejde inden kl. 20
Ak ja, sikke alle de first world problems 😉