– Redaktionens bekendelser

Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er ene om, når jeg siger, at jeg aldrig rigtig har troet på mig selv. Selv om jeg gennem mit liv gang på gang har fået at vide: ”Åh du er så dygtig. Tro nu på dig selv!”, så er den aldrig rigtig feset ind. Måske skyldes det, at det er familien, der har sagt det til mig? Det er som om, at det ikke altid har den samme betydning, når det er ens nærmeste, der siger det til en (sådan har jeg det i hvert fald).

Mine år i folkeskolen var ikke de nemmeste. Klassen spillede bare ikke, og lærerne kunne tydeligvis ikke tage hånd om os! Derfor blev mit fokus tvunget hen på, at jeg bestemt ikke var god nok.

LÆS OGSÅ: Seje kvinder der inspirerer os!

Jeg husker tydeligt de sidste fem år af folkeskolen. Her gik det for alvor op for mig, hvor mine talenter lå. Min matematiklærer bildte pænt mine forældre ind, at det gik SÅ godt i timerne, men HEY så havde han tydeligvis ikke været opmærksom på mig.

Jeg hadede matematik!! Jeg kunne være med på plus, minus, gange og dividere, meeeen så gik den heller ikke meget længere. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg præcist tabte tråden, men i hvert fald stod det helt klart for mig, at jeg ikke var særlig begejstret for det fag!

Så var der selvfølgelig de andre fag som historie, geografi, biologi og engelsk… Bum bum, dem sprang min interesse også let og elegant over (de mindede åbenbart meget om hinanden i forhold til at fange min interesse).

Først da jeg skulle starte på gymnasiet, gik det op for mig, at jeg var typen, der arbejdede bedst kreativt, og derudover fandt jeg også ud af, at det faktisk var okay, at jeg ikke nødvendigvis SKULLE være god til matematik og alle andre fag, for at jeg kunne klare mig igennem livet.

Jeg vil sige, at jeg faktisk ville gøre alt for at være kreativ (ALT ja), og det gjorde jeg bestemt også. Jeg valgte linjen engelsk A, musik A og biologi C. Engelsk? Ja, jeg ville da hellere tale dansk. Musik? Altså jeg kunne da spille ”Lille Peter edderkop” og lidt andet (dog uden noder), og biologi var bare et C-fag, så det fulgte lidt med. Alt dette valgte jeg for at kunne få design som tilvalgsfag på C-niveau, og det er jeg SÅ glad for, at jeg gjorde.

Selv om det var så lille en del af min gymnasiale uddannelse, blev jeg ikke klogere på, hvor jeg ville ende ud i forhold til min fremtid, men jeg blev klar over, at jeg elskede at være kreativ, og at det var den vej, jeg skulle.

”Jeg elskede at være kreativ, og det var den vej, jeg skulle”.

I dag sidder jeg og er uddannet multimediedesigner og er på nuværende tidspunkt i gang med overbygningen, Communication Design & Media på Københavns Erhvervsakademi.

Ikke nok med det har jeg været så heldig, at jeg nu sidder på drømmeredaktionen som praktikant inden for grafisk design og kan slet ikke forstå, at jeg er kommet så langt, hvilket jeg er meget lykkelig, taknemmelig og MEGET tilfreds med!

Så selv om de matematiske evner og generelt den mere faglige del ikke lige har været med mig, så har jeg lært så mange andre ting – og jeg har lært, at man sagtens kan være klog, selv om at man ikke er god til alt. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man giver sig tiden til at finde ud af, hvor ens styrker ligger, og at man samtidig husker at acceptere, at man ikke behøver at skulle kunne alt for at nå langt!