[single_post_category_name]

Jeg er i et forhold med en ex-con

Hvorfor falder en velopdragen, ung pige for en bad boy? Hvorfor bliver hun fascineret af den der rå hensynsløshed og lader sig tiltrække af det diametralt modsatte? Jeg har altid søgt det, som jeg til dels længtes efter i mig selv – brutalitet og én, som siger ”fuck det!” En, som skider på reglerne, kaster håndtegn og er utæmmelig. MEN så skete det her!

Han var høj, muskuløs og tatoveret over det meste af kroppen. Han havde et glimt i øjet og et frækt smil. Han havde lommen fyldt med løse kontanter og snakkede allerede om den næste tatovering, som han skulle have lavet. Han kunne charme trusserne af hvem som helst OG var alt andet, end hvad min familie håbede på. Jeg vidste præcis hvilken type han var – en bad boy, men jeg blev klogere… 

LÆS OGSÅ: Skal man give slip – eller hænge fast?

“Jeg har altid søgt det, som jeg til dels længtes efter i mig selv – brutalitet og én, som siger: fuck det!”


Han begyndte at åbne sig op for mig og fortælle om hans kriminelle fortid. Det var meget langt fra min hverdag og alt hvad jeg kendte til – jeg mener, jeg er heldig, hvis der sker noget så uforudsigeligt, som nyt pålæg på min rugbrødsmad og medvind på vej hjem på cyklen. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at blive lidt blød i knæene. IKKE fordi jeg fik en eller anden mørk fantasi om at opgive kontrollen til en stærk, sexet og hensynsløs partner (ikke at det lyder dårligt) men fordi, at han var hudløst ærlig, hvilket gjorde ham til alt andet, end en bad boy.

Selvom hans ærlighed gjorde mig nysgerrig og gav mig lysten til at vide mere, så skræmte den mig også. Ville det være noget jeg kunne håndtere og hvad ville min familie ikke sige? En ting var helt sikkert – jeg blev forelsket og det kunne jeg ikke lave om på.

LÆS OGSÅ: Måneden der gik på redaktionen 

Efterhånden, som vi så mere og mere til hinanden fik jeg en forståelse for, hvorfor og hvordan han endte i den kriminelle løbebane. Efter en meget turbulent barndom fyldt med svigt og utrygge rammer, som senere udvikler sig til en slem OCD, søgte han grænseoverskridende handlinger. Disse gør ham fri for sine daglige ritualer og tvangshandlinger, der er blevet en del af hans identitet, men berøver ham i sidste ende sin frihed, da han ender i fængsel. (Her snakker vi småkriminalitet og ikke vold eller lignende!)


“Selvom hans ærlighed gjorde mig nysgerrig og gav mig lysten til at vide mere, så skræmte den mig også.”

Vi har i dag været sammen i 1,5 år og han har ikke lavet noget kriminelt i tre, men han skal leve med de ”spøgelser” som kriminaliteten efterlader og en krop, som mange sætter i bås. MEN han er et af de mest hensynsfulde, sympatiske og empatiske mennesker, jeg har mødt OG en sjov én af slagsen. Og jeg vil vove at påstå, at han ikke var blevet den han er i dag uden hans fortid.

Jeg fik IKKE en bad boy, (thank god!) men jeg fik hvad jeg behøvede – en, som er alt hvad jeg ikke er, en som er ærlig og en som viste sig at være til at tæmme, når den rette pige dukkede op 😉

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide