Life&Beyond

Om at springe over hvor gærdet er lavest    

Rikke Olsen

Redaktør & Redaktionchef

Jeg springer over hvor gærdet er lavest! I hvert fald nogle gange når det kommer til hushold og madlavning. Normalt vil det ikke være noget jeg råber op om, da jeg som perfektionist helst ikke viser folk mit beskidte undertøj. Jeg synes dog alligevel, at jeg vil lukke lidt op for godteposen når nu det er jer skønne ChriChri-læsere der læser med.

LÆS OGSÅ: At flyve fra reden

Som mor til en dreng på 14 måneder og en bonussøn på 14 år, er der gang i hverdagen hjemme i lejligheden på Østerbro. Sammen med min bedre halvdel skal vi jonglere fritidsaktiviteter med arbejdstider, indkøb, kvalitetstid, madlavning, rengøring så man kan blive helt forpustet. Og hvad gør man så når man også knuselsker sofatid om aftenen? Tjaaa man accepterer det og indgår en helt masse kompromiser i hverdagen! Eller det er i hvert fald det jeg er i gang med at forsøge!:-) 

Kompromiser som jeg indrømmer, absolut ikke er uden konflikter. Det er nemlig sådan, at ligeså glad jeg er for at smække fødderne op på bordet om aftenen, ligeså højt går jeg op i at vores mad er hjemmelavet, spækket med lækre grøntsager, varierende og god til små maver og teenagekroppe, og at hjemmet er ryddet og pænt. Jeg ved det – det går ikke så godt i spænd!

Derfor har jeg brugt rigtig lang tid på at halse efter hverdagen i et forpustet forsøg på at følge med, nå det hele og sikre kvaliteten i hjemmet…men ikke mere 🙂 Efter en tur i biografen og en film om netop samme praktik har jeg simpelthen besluttet mig for, at sætte kravene til mig selv som mor lidt ned og springe over hvor gærdet er lavest engang imellem. (Ja – jeg var inde at se Bad Moms 🙂 ) NØJ det føles godt!  

Fornemmelsen af at sætte sig i sofaen selvom det roder og vasketøjet hober sig op – selvfølgelig ikke hver dag…..men bare en gang imellem. At bestille måltidskasser med færdiglavet mad til hverdagene så jeg ikke skal stå i køkkenet når jeg kommer hjem efter en lang dag på kontoret. Og leve med at nullermændene af og til er tilstede undersofa og bag døre. Jeg vil dog indrømme at det fortsat gibber i mig når jeg gør det ( mest fordi jeg undlader at gøre noget andet ), men samtidig så ELSKER jeg at jeg nu har tid til at lege med min søn når jeg kommer hjem fra arbejde. Sidde i sofaen lidt og snuse ham ind, iagttage ham i legen og nyde de få timer jeg har med ham, nu hvor vi er hoppet ud af vores barselsboble.

LÆS OGSÅ: Måneden der gik på redaktionen

Jeg ELSKER at jeg har tid til at vende dagen med min kæreste og høre ham hvordan hans dag er gået, uden at jeg samtidig rører i gryderne, ordner vasketøj og hjælper den store med lektier. Vores hverdag er stadig travl og spækket med planlægning for at gå op, men i det mindste så forholder jeg mig ikke til indkøb og rengøring hver dag – og jeg sparer lidt tid i køkkenet 😀

Hvad vil jeg med denne bekendelse? Jeg vil krybe til korset. Udstille min uperfekthed og eller måske bare lette mit hjerte. Måske vil jeg endda forsøge at være det uperfekte forbillede for andre i min situation. Jeg er ikke helt sikker, men samtidig vil jeg slå et slag for at nyde øjeblikket og livet i sin helhed i stedet for at halse efter for at nå alt lidt bedre og lidt mere.
Jeg synes det er super svært at være supermor og have en karriere samtidig. Jeg synes det er svært at være der for min bonussøn når han har brug for hjælp med lektierne eller skal køres til venner og sport. For slet ikke at tale om hvor svært det er at være den gode kæreste og samleverske for min bedre halvdel!!! Men jeg prøver så godt jeg kan – og det er det eneste der betyder noget 🙂

Jeg elsker mit job, min familie og mit liv – og jeg er ikke længere bange for at springe over gærdet hvor det er lavest og vælge den lette løsning, hvis det betyder at min hverdag bliver lidt lettere 🙂

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *