Redaktionen ærlig talt: “Nej, nej, nej! Det gjorde jeg bare ikke…”

På redaktionen udveksler vi ofte sjove historier om vores pinlige eskapader. Vi kunne skrive en hel bog om alle de pinlige ting, vi hver især har været oplevet. Du må dog nøjes med at læse de syv bedste.


Rikke Olsen Redaktør & Redaktionschef

Jeg har lavet mange pinlige ting i mit liv, men det gode er, at jeg er rigtig god til at grine ad det i situationen 😀 En af de mere pinlige oplevelser tager mig tilbage i tiden til, da jeg var omkring 20 år. Jeg boede i Aalborg oven på et såkaldt morgenværtshus og havde toilet og bad på gangen – Ja, jeg ved det, fine forhold. Jeg var ved at gøre mig klar til en fødselsdag i venneflokken og havde lige været i bad. Efter at have rundet lejligheden, gik jeg, med håndklæde i håret og sparsomt iklædt undertøj med næsten ikke-eksisterende trusser, ud på gangen for at ordne min makeup. Ligesom jeg åbner døren til toilettet, kommer jeg i tanke om, at nøglen ligger inde på køkkenbordet – og inden jeg når at tænke tanken til ende, hører jeg min hoveddør smække….PIS! What to do? Hvad gør man iført partyundertøjet med en låst hoveddør? Jeg forsøgte at kravle fra vinduet i gangen over til mit åbne stuevindue, men måtte hurtigt opgive. Ekstranøglen var hos mine forældre, og de var ikke hjemme. Nu var gode råd dyre, for jeg skulle både have genåbnet min dør OG være klar til fødselsdagsbrag om to timer!!! Efter kort betænkningstid valser jeg nedenunder til morgenværtshusets bagdør og banker på. Nu med håndklædet fra håret rundt om hofterne i et forsøg på at dække mine små trusser. Ejeren af værtshuset gjorde store øjne, da han åbnede døren, men øjnede straks muligheden for at hjælpe en “damzel in distress” og tilbød sin hjælp! Efter at have travet gaden tyndt og banket på alle døre fandt han endelig en stige (og noget lånetøj til pigebarnet), og fik stillet stigen op ad facaden, så han kunne kravle op til mit åbne vindue og åbne døren indefra! Siden den dag fik jeg altid en venlig hilsen fra ham og han tilbød endda, at jeg bare kunne smide en ekstranøgle ned til ham. Jeg var pænt forbi naboen dagen efter og aflevere hans træningsbukser og t-shirt med røde kinder og et forsigtigt “tak for hjælpen” 😀 Historien har frembragt mange latterbrøl gennem årene – ikke mindst til festen (hvor jeg ankom “fashionably late” på trods af min lille udfordring)


Malene Pedersen 
Redaktions- og Content Koordinator   

Min pinligste opleve var til min sidste eksamen i gymnasiet, og jeg skulle op i matematik på højt niveau – skrækscenariet! Jeg havde terpet løs fra morgen til aften i hele ugen op til, og følte mig faktisk godt forberedt. Det gik også overraskende godt. Jeg kom ind, trak mit emne og efter en halv times forberedelse, gik det løs. Det meste af tiden gik med at skrive udregninger på tavlen med ryggen til lærer og censor. Men så snart jeg vendte mig om, syntes jeg at der kom en lidt besynderlig tavshed i rummet. Men jeg havde nok at gøre med at holde nerverne i ro, så jeg tænkte ikke mere over det. Efter at have skriblet på tavlen i 20 minutter, sagde de tak, og jeg kunne gå ud til min familie, som stod og ventede. Jeg nåede knap nok at lukke døren bag mig, før min mor ilede hen og hev op i min nederdel. Den var åbenbart faldet ned bagpå, og jeg havde været for nervøs til overhovedet at opdage det. Så lærer og censor (begge to mænd) havde i 20 minutter frit udsyn til min bare røv og dertilhørende minimal g-streng… Måske det var derfor min eksamen gik så godt! 😀 

Maria Harmuth
Art Director & Boligskribent

Det pinligste jeg har oplevet, må være en af de første gange, jeg var til yoga. Jeg er normalt hverken til yoga eller pilates, men jeg følte, at min krop trængte til ro og velvære frem for tæsk i fitness og de ugentlige løbeture, så jeg tog kampen op. Jeg mødte op med et positivt sind, og var klar til at skulle sparke røv til min første yogatime. Det gik faktisk overraskende godt lige indtil, at vi alle skulle stå i en stilling med benene i vejret. Min numse var tydeligvis ikke helt lettet nok fra jorden, så vores underviser ville lige rette lidt på mine ben, hvilket han selvfølgelig skulle have lov til. Der var helt stille i salen, og i det han retter på mine ben, slår jeg den største prut. Jeg var SÅ flov! Jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv efterfølgende, andet end at ignorere, hvad der lige var sket, ligesom alle andre. Det er jo helt naturligt at prutte i ny og næ, men jeg kom altså aldrig til time nr. 2.

Anne Sophie Gosvig
Art Director Assistant

Det er sjovt nok altid svært at huske de pinligste ting, man har været ude for, når man virkelig SKAL huske det. Men lige netop én historie glemmer jeg dog aldrig! Vi er ret mange, som er bekendt med Siri, der er indbygget i vores alles højtelskede iPhone. Til jer af jer som ikke ved, hvad eller hvem Siri er, så er hun en iPhone-funktion, som kan hjælpe med at skrive beskeder, hvis du kører bil, ringe op ved at sige et navn osv., blot ved at holde holde “homeknappen” nede (yderst hjælpsom dame skal det siges)! Der er ingen tvivl om, at hun er aldeles effektiv, men måske en anelse for meget. Jeg skulle til min kærestes kusines konfirmation og skulle med i kirken – og mobilen skulle selvfølgelig være på lydløs. Jeg er typen, der kan dobbelttjekke en million gange, om den nu er sat på lydløs for at være helt sikker. Men anyways, den VAR på lydløs! Men midt i konfirmationsceremonien fik jeg på en eller anden måde plantet min mås på min taske, hvori min mobil lå (stadig på lydløs). Her fandt jeg så ud af, at lydløs ikke betød, at jeg havde “lukket munden” på Siri. Så da jeg fik placeret min ene balde på tasken sagde Siri lige så højt og tydeligt: “Jeg forstår ikke hvad du siger!”. Jeg tror aldrig i mit liv at jeg har fået slukket min mobil så hurtigt! Jeg er uden tvivl fascineret over den teknik, meeeen, jeg må indrømme at jeg fra den dag følte mig tvunget til at fjerne hende helt fra mit “liv”, så simpelt som at slå “Siri”-funktionen fra. Så et lille tip her fra: Stol ikke altid på Siri 😉

Cecilie Engholm Skov
Redaktionsassistent

Det kan godt være, at ChriChri-redaktionens samlede pinlige historier ville fylde en hel bog, men mine alene ville fylde mindst en triologi! Jeg ved ikke, om det har noget med min blonde hårfarve at gøre, men det er bare som om, jeg aaaltid kommer galt afsted, uanset hvad jeg gør. En af de mange gange, hvor jeg virkelig har været flov på mine egne vegne, var da, jeg var i biografen med min veninde for at se den danske thriller ’Cecilie’. Da jeg er udstyret med verdens mindste blære, kan jeg ikke gå i biografen uden at skulle på toilettet mindst én gang i løbet ad filmen. Derfor plejer jeg også som regel at sørge for at få en plads lidt ude i siden af salen, så jeg ikke skal forbi alt for mange mennesker, når tissetrangen bliver for svær at ignorere. Denne gang var det dog min veninde, der havde reserveret billetter, og vi sad akkurat i midten med folk på både den ene og anden side af os. Da jeg ikke kunne holde mig mere, var der ikke andet for, end jeg at jeg måtte forstyrre vores sidemænd. Jeg besluttede mig for at gå ud mod venstre, da der umiddelbart var færrest folk til den side. Efter at have sagt ’Undskyld, må jeg lige komme forbi’, til de cirka otte mennesker, der sad der, lyder der et dunk. Jeg gik simpelthen direkte ind i en væg, og ikke ud til en vej ned til døren, som jeg havde troet! Jeg måtte med meget røde ører møve mig forbi de samme mennesker, som jeg lige HAVDE passeret, og fordi alle allerede havde rettet deres opmærksomhed mod mig og ikke længere filmen, så kunne jeg ikke engang sætte mig tilbage på min plads, for nu vidste alle, at jeg ligesom skulle ud. Så derfor måtte jeg OGSÅ forstyrre resten af rækken, så jeg kunne komme ud på den ANDEN side og derved få tisset af. Siden dengang sørger jeg altid for at tage tjansen, som den der reserverer billetterne, så jeg i det mindste kan sidde så tæt på trappen, at jeg ikke kan tage fejl.


Line Dalsgaard 
 
Marketingspraktikant

Jeg har virkelig oplevet, hvor lille verden er på tæt hold. Jeg har boet i USA i et år som au pair, og som den singlepige jeg er, var jeg selvfølgelig på Tinder derovre. Helt tilfældigt støder jeg ret hurtigt på en dansker derinde. To danskere i samme område – what are the odds? Vi skriver lidt frem og tilbage, men jeg ender med at ikke at svare på de sidste beskeder, han skriver, uden dårlig samvittighed, fordi jeg ikke regnede med, at jeg nogensinde skulle støde ind i ham – det er trods alt USA. Men hvor tog jeg dog grueligt fejl. For et stykke tid efter er jeg til en musikfestival i byen Princeton. Mens jeg står i en kø sammen med mine veninder, sker der så det, der ikke måtte ske: Jeg fik øje på mit danske Tinder-match, som jeg ikke særlig fint havde ignoreret, i køen lige bag mig. Så står jeg dér i en situation, jeg ikke selv havde troet kunne ske, og jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv. Det ender med et meget akavet hej-godt-at-se-dig-lad-os-lige-snakkes-ved-knus. Moralen ved denne her verden-er-lille-historie er: Always be nice, even to a random Tinder-match 😉


Mia Thøgersen
Kommunikationspraktikant 

Da jeg gik i 2. g på handelsskolen, havde vi den ordning, at 3. g’erne stillede os nogle krav i løbet ad året, som vi skulle adlyde.. Hvis ikke vi gjorde, som vi fik besked på, var der en form for straf eller ydmygelse, så man var ligesom nødt til at adlyde ordren. Pigerne fra min klasse inkl. mig selv fik til opgave at udføre bilvask på skolens store parkeringsplads… Hele skolen fik det selvfølgelig at vide, så da tiden var kommet, stod hele skolen klar til at se vores ”show”. Der var selvfølgelig et krav om, at vi skulle være iklædt hvid t-shirt. Så vi måtte pænt tage den her hvide t-shirt på, og traske ud på parkeringspladsen, hvor der stod to biler klar, musikken var fyret op for fuld skrue og der stod spande med vand, sæbe og svampe. Så der var ingen vej tilbage! 

Det var simpelthen så ydmygende, pinligt, akavet og alligevel lidt komisk på én gang. For vi stod bare og småfniste som den flok usikre teenagepiger, vi var, og vi anede ikke, hvad vi skulle gøre af os selv. Drengene blev nok en smule skuffede over vores ringe præstation, men det var godt nok noget, der bare skulle overstås, så vi kunne glemme alt om det hurtigt igen! Pyyyha for en dårlig oplevelse! 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Søde konfekt pindsvin

De her små pindsvin er næsten for søde at sætte tænderne i, meeeeen vi kommer til det alligevel, for det lille konfektstykke er alt for

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet