Lad mig sige det sådan, følgende har været ret svært for mig at formulere. Ikke fordi jeg ikke har ville fortælle om det, men fordi det sommetider kan være svært at få vinklet en historie, så den bliver opfattet rigtigt.. Du vil forstå hvorfor senere 😉

Jeg vil starte med at tage jer til Hellerup, hvor jeg her arbejdede i en sportsbutik i Waterfront centret. På det tidspunkt, havde jeg i flere år arbejdet i sportsbutik, så jeg må indrømme, at jeg igennem tiden har set lidt af hvert i prøverummet. Men særligt én ting vil jeg huske.. For når det kommer til mødet mellem mennesker, kan vi ofte have mange forventninger og forbehold, og sommetider kan vi blive overrasket. Så overrasket, så alle vores forestillinger kan blive vendt på blot ét sekund.

“På det tidspunkt, havde jeg i flere år arbejdet i sportsbutik, så jeg må indrømme, at jeg igennem tiden har set lidt af hvert i prøverummet.”

Nå, men en dag da jeg står i butikken ene og alene, kommer der en mand ind – venlig og smilende, som uden tvivl er det bedste når man arbejder i butik. Der findes intet værre end, at blive mødt af et surt væsen. Når det så er sagt, så skulle denne mand altså have sig et par nye cykelshorts. Han finder et par som er lige sagen og går efterfølgende ind i prøverummet.

Da han efter kort tid kommer ud af prøverummet, iført cykelshortsne, går jeg selvfølgelig hen i mod ham, hvorefter han spørger mig: ”Hvordan synes du at de sidder?”.

LÆS OGSÅ: Lækkersulten? Her får du de bedste kager i København

Og det er lige netop hér vi kommer ind på mødet med mennesket. For da jeg går hen imod ham, kigger jeg ham i øjnene, som jeg altid gør når jeg møder nye mennesker. Men hans spørgsmål tvinger på sin vis, mine øjne længere ned på ham, for at kunne besvare hans spørgsmål i forhold til om de sad pænt.  

Jeg får bevæget mine øjne ned og mit første indtryk er, at cykelshortsne sidder som de skal. Men hurtigt bliver dette overrumplet, af et styks ret så stort mandligt lem, som vel og mærke er placeret ned langs det ene lår. Og nu er det ikke fordi at cykelshorts sidder løst! I den ret så overvældende (okay det lyder forkert) situation jeg står i, formår jeg trods det, at få et par ord ud af munden: ”De sidder vist som de skal!” og mere husker jeg faktisk ikke. Jeg husker ikke om han købte dem, jeg husker blot, at jeg blev så overrasket over, hvor hurtigt et indtryk af en person kan ændre sig.

“Men hurtigt bliver dette overrumplet, af et styks ret så stort mandligt lem, som vel og mærke er placeret ned langs det ene lår.”

Kender I det, når der bare er noget man kan se for sig igen og igen? Og at man på ingen måde anede hvad man skulle gøre eller sige? Derfor kom jeg til at tænke på det nu, som førte mig til tanken om det generelle møde mellem mennesker – hvad er det egentlig der afgør hvordan vi opfatter det menneske vi står overfor? For der er ingen tvivl om, at der ligger noget meget vigtigt i at være åben og imødekommende overfor andre, men sommetider kan der dukke noget meget uventet og ret så distraherende op, som fuldstændig fratager vores evne til at fastholde fokus 😉