Life&Beyond

Redaktionens bekendelser: Mit liv som kattedame


Mathilde Ramsgaard
Digital kommunikationsassistent 

Mathilde er 25 år, uddanner sig som brand designer og bor i Taastrup med sin kæreste.

Jeg er (som så mange andre i Hovedstaden) fra jylland. Nordjylland, for at være mere præcis. Jeg siger altid, at jeg er fra Aalborg, fordi det ved folk, hvor er, men det er en direkte løgn. Jeg er nemlig fra en lille by ude ved østkysten, som ingen ikke rigtig kender til. Jeg voksede op på en gård, hvor vi havde katte, hunde, høns og heste på en mark. Sådan en rigtig bondetøs, for at være ærlig.

Da vi boede på en gård, var vores katte selvfølgelig udekatte, og de ynglede som rotter. Min storebror og jeg talte engang, hvor mange killinger vi har haft i alt, og vi kom over 50 stk….

LÆS OGSÅ: Redaktionens bekendelser: 5 ting jyder siger, som københavnere SLET ikke forstår

Kære Dagbog

Jeg eeeeelsker katte, og jeg kan sidde her og faktisk undre mig over, hvorfor? Jeg synes de er dejlige at nusse med, og de er nogle finurlige dyr, der er utrolig selvstændige. Da jeg var barn fik vi et kuld killinger, hvor moren blev kørt ihjel 1 uge efter fødslen, og vi var derfor nødsaget til, at flaskefodre de små killinger. Én af dem var så lille og skrøbelig, at vi troede den ville dø, så vi kaldte ham Betski. Han overlevede en hård opvækst uden en mor, og vi beholdt ham på gården, og han var den sødeste, mildeste og mest trofaste kat.

Årene gik, og jeg flyttede ud i den store verden for mig selv, og har derfor ikke haft den største kontakt med katte siden min tid hjemme på gården. Jeg troede egentlig, at jeg var begyndt at blive et hundemenneske, men jeg tog grueligt fejl for 2 uger siden…

Jeg er så heldig at bo i en stor lejlighed med en masse værelser og plads, og min kæreste kan også lide katte, ligesom jeg selv kan. I maj måned besluttede vi os derfor for at ansøge om at blive plejeforældre til en drægtig kat hos Dyreværnet. Altså hvorfor ikke? Hvis vi kan hjælpe en efterladt, ensom, gravid kat, så vil både vi få noget positivt ud af det, og katten vil få en rolig og god tid med sine killinger hos os.

Men månederne gik, og jeg hørte intet fra Internatet (som ligger i Rødovre). Så jeg havde egentlig fuldstændig glemt alt om ansøgningen. Pludselig fik jeg en desperat email fra internatet, der havde fået en missemor ind, som ikke ville spise og som var ulykkelig. Mit kattehjerte skreg af smerte over at få emailen, og jeg svarede straks og sagde, at vi med glæde ville tage hende ind. (Det er jo trods alt kun 3,5 måneder!)

Dagen efter hentede jeg Karisma (missemor) på internatet i Rødovre, og nu sidder vi her i lejligheden og hygger sammen. Hun er VIRKELIG en fantastisk kat! Af alle de 50 katte jeg har haft i mit liv, må jeg altså erkende, at Karisma er den mest søde, rolige og tilfredse kat, jeg har haft. Hun putter ved os om natten, ligger i skødet når vi sidder i sofaen og hun spinder hele tiden og er så glad.

Det fede ved at være plejeforældre til en kat er, at Dyreværnet giver alt med gratis. Altså kattebakke, kattegrus, mad, legetøj, kradsetræ mm. Jeg fik endda af vide, at når vi har brug for mere, så kommer vi bare forbi internatet, og så får vi noget mere. Så man skal altså ikke selv bruge penge på at hjælpe en kat. Dét er jo vildt fedt, og bare et endnu større plus for hele oplevelsen som plejeforældre.

Dyreværnet i Rødovre har nogle krav til, at man kan blive plejeforældre.
–       Man skal bo i køreafstand til internatet
–       Man må ikke have udeadgang til katten
–       Man skal helst have erfaring med katte
–       Man skal komme ind med killingerne til tjek 2-3 gange
–       Killingerne skal navngives med det forbogstav moren har (i mit tilfælde K)

Min erfaring er dog indtil videre, at de ikke er så strikse. Så længe man kan tilbyde katten en tryg tilværelse i sit hjem i de 3,5 måneder man skal have den, så er Dyreværnet taknemmelige for hjælpen.

Jeg er utrolig glad for, at vi valgte at tage Karisma ind som plejekat, vi har intet fortrudt. Hun er virkelig en kat, man kunne overveje at beholde, fordi hun er så nem og sød. Så hvis du står derude med et godt hjem med god plads, og du kunne tænke dig at have en lille ven de næste 3,5 måneder, så vil jeg helt klart anbefale at skrive en mail til Dyreværnet, det er virkelig en win-win situation for alle parter <3

Mange kærlige knus,
Karisma & Mathilde
xxx

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *