Jeg har altid været fascineret af tatoveringer – både store som små, de synlige og de skjulte. De har været et spændende fænomen for mig, og så synes jeg, at det er fedt, at de kan sige noget om et andet menneskes personlighed (i mange tilfælde). 

Der er tit delte meninger, når emnet falder på tatoveringer. Nogle synes, at det er unødvendigt og grimt, og andre kommer med sætningen: ”Hvad så, når du bliver gammel?” Hvis I selv har tatoveringer, kan I helt sikkert nikke genkendende til dette. Det er helt fair, at man har forskellige holdninger, og man må gerne mene, at tatoveringer ikke er ens stil. Der er dog (heldigvis) også mange i dag, der har positive holdninger til tatoveringer. Mange ser tatoveringer som noget, der er ganske naturligt, noget der er personligt eller noget som er udsmykning til kroppen.

LÆS OGSÅ: Redaktionens bekendelser: Mit liv som kattedame

Kære Dagbog

Tatoveringer har altid ligget i kortene
Jeg har selv tatoveringer – faktisk seks af slagsen. Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle have tatoveringer. Jeg er vokset op med forældre, der har været meget åbne for det. Rygning var forbudt indtil, at jeg var 18, hvis mine forældre skulle betale mit kørekort, men der var ingen typisk snak om tatoveringer. Hvilket var lidt usædvanligt i forhold til mine veninder. Mine forældre havde begge tatoveringer, og min storebror fik en tatovering engang, vi var på Kreta.

Da jeg var 16 fik jeg så muligheden. Jeg var på Santorini med min far og en veninde. Vi gik øen rundt og kiggede efter tattooshops, der havde en god hygiejne. Men stederne var ikke gode nok. Set i bakspejlet har det nok bare været en undskyldning for at undgå en tatovering, og jeg er egentlig glad for, at jeg ikke endte med at få lavet sådan en ”Hej. Jeg er 16 år, og skal have en rigtig teenager-tatovering” (Jeg siger ikke, at man ikke kan få lavet flotte tatoveringer som 16-årig. Det kan man helt sikkert – det er jeg bare sikker på, at jeg ikke kunne).

Min første tatovering
Der gik nogle år, og da jeg efter endt uddannelse på HHX havde sabbatår, tog jeg på flere miniferier. Én af dem, var med to af mine gode veninder. Vi tog til Magaluf på Mallorca, og der fik jeg mig nosset sammen til min første tatovering. Jeg var skide bange. Jeg tror mest, at det var nålen og smerten, der gjorde mig nervøs, og ikke så meget, at den skulle sidde på kroppen resten af mit liv. Jeg havde fundet inspiration på Pinterest, og jeg havde fundet en tekst, der kunne passe til mig og min personlighed. Det er vidst ret typisk med ens første tatoveringer – det skal helst betyde et eller andet. Jeg fik teksten Let It Be fra Beatles. Jeg synes selv, at jeg var ret smart. Den passede godt til mig og min musiksmag, og så viste den måske, hvilken type jeg var (ret søgt, men sådan er det vel med mange første tatoveringer). Jeg er stadig glad for min første tatovering i dag, og dens placering. Men den har ikke nogen bestemt betydning mere. Jeg ser den i dag som kropsudsmykning.

”Good girl vs Bad girl”
Jeg kan huske, at folk omkring mig var overrasket over, at jeg dengang havde fået lavet en tatovering. Jeg tror, at jeg er i manges øjne altid er blevet associeret med en ”good girl”, og det virkede derfor som en vild beslutning og en ”ikke-Sabina” beslutning. Det var dog ikke en vild beslutning i mit hoved. Jeg havde jo tænkt på tatoveringer i lang tid og helt ærligt, så kan man sagtens både være en ”good girl” og have tatoveringer.  

Hvorfor har du synlige tatoveringer?
Jeg blev efter den første tatovering bidt af det, og jeg har sidenhen ladet mig tatovere flere gange. Som sagt har jeg seks styks i alt, og alle er stort set synlige, hvilket måske kan virke mærkeligt for nogle. Der har ikke været større tanker bag placeringen af mine tatoveringer. Jeg har alle mine tatoveringer på henholdsvis mine arme og fingre. Det kan også være vildt flot, når andre har det på deres ribben osv., men for mig har det altid virket mest naturligt, at placere dem på mine arme. De fleste er derfor også synlige, når jeg ifører mig en kjole med korte ærmer.

LÆS OGSÅ: Kom med til ChriChri forkælelsesdag 2017

Mine tatoveringer
På min højre hånd, har jeg et uendelighedstegn på ringefingeren. Derudover har jeg på højre arm en Lego-batman og en origami trane. På venstre arm, har jeg et anker, teksten ”Let It Be” og en origami sommerfugl.

Den sidste tatovering, jeg har fået lavet, er en Lego-batman. Den er ret sjov, og jeg er SÅ glad for den, selvom mange måske ryster på hovedet og tænker hvorfor? Dertil må jeg bare sige DERFOR. Min krop skal ikke tatoveres fra top til tå, men når det så er sagt, så er Lego-batmanen heller ikke den sidste tatovering, min krop skal udsmykkes med.

XOXO
Sabina