Måneden der gik: September

Vores september måned var en rigtig skøn og opløftende måned. Vi har (som noget af det største i hele måneden!) udgivet vores nr. 5 magasin af ChriChri!! Vi er helt vildt forelsket i det nye magasin, og følelsen af at få det trykt var lykkebringende. Derudover har vi været til en masse dejlige events, som vi bl.a. vil dele med jer liiige her.

LÆS OGSÅ: Godt nyt til alle kaffeelskere

Vores 5. nr. af ChriChri magasinet udkom 7. september, og vi er ellevilde med resultatet! Det er med stor stolthed, at vi har udarbejdet indhold til dette efterårsmagasin til lige netop jer seje kvinder, derude! Så hvis du skal på efterårsferie, så smugl magasinet med i tasken, og fordriv tiden med hyggelæsning der bl.a. indeholder lækre opskrifter, rejseguides og dybdegående artikler der omhandler alt fra mode til skønhed og til dygtige forretningskvinder.
Under hashtagget #ChriChridk tjekker vi jævnligt, hvad der bliver lagt op, og vi ELSKER, at se, når I tager flotte billeder af jeres ChriChri Magasin. Det gør virkelig det hele værd! Uden jer ville vores arbejde virkelig være spild. For hold kæft, hvor er det virkelig fedt at se, at det bliver taget så godt imod, og at I er tilfredse med det vi laver, det betyder alt for os. Af hjertet TAK! Det betyder SÅ meget <3I starten af måneden var vores webredaktør Cecilie til det vildeste træningsevent med Les Mills Live og Reebok Nordic i Lokomotivværkstedet i København, hvor den stod på fællestræning, sved på panden og en masse god energi. Derudover interviewede hun senere på ugen mega seje Paula Youngblood, der står bag makeup-mærket ‘Youngblood’. Her blev der både snakket om relanceringen af det populære mineral makeup-mærket og Paulas egne beauty-rutiner. Begge dele vil du snart kunne læse mere om her på ChriChri 🙂Emil Thorup bød tidligere på måneden indenfor til et event, hvor han præsenterede hans helt nye tæppekollektion. Det var super hyggeligt og tæpperne er VILDT fede! Se bl.a. her hvad vores Art Director Anne Sophie fik – det smukkeste tæppe!

Så var vi også så heldige at være med til Guldtuben d. 9. september, som var en fest! Billedet illustrerer ret godt, hvor fedt vi havde det.Vi var på pressetur til Neumünster i Tyskland for at besøge Insider, hvor der blev shoppet BIG TIME! Der blev ikke lagt skjul på noget, vores Art Director gik all in, da hun skulle shoppe lækkerier. Lidt lækker forkælelse, god mad og fornyet energi blev det også til.

D. 26. september havde Hotel Chocolat inviteret på chokoladehygge, og dét kunne vi jo ikke sige nej til. Her blev vi modtaget af det fineste bord fyldt med både chokolade, lækre chokoladedrikke og kage <3

LÆS OGSÅ: ChriChri guider: Shoppetur til NeumünsterSidst på måneden fejrede Christiane Constantins 1-års fødselsdag. Tænk, at han allerede er et år! Wow. Lady Boss fik lavet nogle lækre kager fra Liv Martines og Simone Thorups nye kagebog “Kagetid” – de smagte himmelsk og ser bare SÅ flotte ud på fødseslsdagsbordet.

Derudover var Christiane til årtets Rambuk-pris, hvor hun holdte tale. Det var en vigtig dag, da der blev snakket om ChriChri TV (som lanceres her i oktober!!) 
D. 22. september var vi inviteret til frokost med selveste Ole Henriksen, som jo bare er verdens mest sprudlende og positive menneske! Han præsenterede os for sine nyeste produkter under hashtagget #oleglow. Der var pyntet op med de smukkeste blomster og det var virkelig et hyggeligt event, hvor vi gik derfra helt smittede med Oles gode energi <3

Her i den sidste uge af september, har vi haft vores søde erhvervspraktikant Sarah på besøg, som skulle følge med i redaktionens arbejde, og hvor Sarah selv fik en masse opgaver, der skulle løses. Hun blev selvfølgelig hevet med til diverse events, bl.a. hos Hotel Chocolat, hvor hun blev fyldt med chokolade 😉 Det var hyggeligt at have en gæst på kontoret, og vi håber selvfølgelig, at Sarah er tilfreds med opholdet hos os.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være