I sidste uge var vi et smut i Neumünster, for at besøge Insider, som er en ny pop-up butik og en del af Designer Outlet Neumünster. Det var vores første gang vi besøgte Neumünster, og absolut ikke den sidste! Har du mulighed for at låne en bil, så ligger Neumünster blot 4 timer væk fra indre by i København. Nu tænker du måske at 4 timer kan virke som lang tid, men, med en god kop kaffe med i bilen, lidt god morgenmad og lækre snacks, så går turen ret hurtigt.
LÆS OGSÅ: Christiane: Min dobbeltmoralske kur
Vi drog afsted på en total tøse-hygge-road-trip torsdag morgen omkring kl.8, og vendte snuden hjemad igen, så vi ramte København kl.23. En perfekt dag efter vores mening.
Nedenfor kan du læse om vores tur til Neumünster, så du måske kan blive inspireret til at tage en på en tøse- eller kærestetur til den tyske by.
Turen dertil
Uanset om du tager afsted en hel weekend, eller blot over en dag, så er transportmulighederne super fine. Har du mulighed for at tage bilen, så ligger Neumünster omkring 4 timer fra København. For at gøre køreturen lidt ’kortere’, valgte vi at tage via Rødby/Puttgarden. Så kan man lige strække benene, og tage et sprøjt af en af de skønne parfumer i shoppen 😉 Udover det kan du vælge at flyve til Hamborg eller tage toget.
Concept Store Insider
Indtil den 4. november har du en helt særlig mulighed for at besøge pop-up-butikken Concept Store Insider i Designer Outlet Neumünster. Med designermærker som blandt andet Lala Berlin, Oh Yeah! og Cecilie Copenhagen, byder Insider på en helt særlig samling af brands, og der var SÅ mange fede ting. Vi forelskede os blandt andet i denne fede sweatshirt fra Oh Yeah! Glimmer-sennep?! Hvad mener I? Den var SÅ cool! Så hvis du har mulighed, så tag eventuelt en tur forbi, inden pop-up-butikken lukker i starten af november.
Designer Outlet Neumünster
En lille hyggelig by er nok den perfekte beskrivelse af Designer Outlet Neumünster. Som du kan se på billederne, så er der gjort meget ud af at skabe et hyggeligt sted med massere af mulighed for at shoppe lidt med hjem. Med brands som Nike, Tommy Hilfiger, Gucci, The North Face og mange andre kan du spare helt op til 80% på tidligere kollektioner.
Spisesteder
Det er aldrig helt dumt at have spist lidt, inden den store shoppetur for alvor starter 😉 Derfor startede vi med at spise frokost på Marché, som lavede de absolut lækreste pizzaer og juices!!! Kan du lide brie? Så kan vi varmt anbefale en af de ’Royale Pizzer’ No. 6 Apple Meets Brie! Måms, siger vi bare. Og ja, på billedet ser du en salat – den var også god.. MEN, vi må indrømme at vi fortrød at vi ikke tog en pizza, for hold op de så gode ud!! Udover Marché finder du steder som Starbucks, en mega lækkert ishus, og andre interessante spisesteder.
LÆS OGSÅ: Godt nyt til alle kaffeelskere
Er du typen, der køber julegaver i god tid? Eller mangler du idéer til, hvad du skal lave i efterårsferien? Så er en tur til Designer Outlet Neumünster klart et besøg værd! Og er du typen der kan bruge laaang tid på at shoppe (hvem kan ikke det???), så vil vi klart tage en overnatning. Så kan man også hygge lidt ekstra!