[single_post_category_name]

ChriChriTV: Ventetiden er forbi!

Så kom dagen, som vi har glædet os mere til end juleaften – ja, endda også vores egen fødselsdag – nemlig dagen, hvor vi ENDELIG kan sige, at de første afsnit til 8 forskellige programserier er klar på ChriChriTV.

LÆS MERE: ChriChriTV: Programmer der skildrer livet på godt og ondt

Ja, det er meget svært for os at holde begejstringen tilbage i dag. Især fordi det er dagen, hvor vores egen kanal ChriChriTV langt om længe går i luften! Fra klokken 18.00 i dag kan du nemlig se de første afsnit af otte programserier, som går i luften i dag. Resten lanceres hos YouSee den 1. november for YouSee’s TV-kunder. Og der er god grund til at smække benene op og finde popcornene frem, for der er i den grad indhold for enhver smag!

De otte programserier dækker nemlig alt fra dokumentarer til rejseguides og livsstilsprogrammer, og du kan altså kun se dem enten på chrichritv eller hos YouSee (så længe du er kunde).

Du får blandt andet mulighed for at se dokumentaren ‘Lykkes Dagbog’, hvor vi følger 27-årige Lykke, der har kræft. Eller rejseprogrammet ‘Bonjour Paris’, hvor vores egen Lady Boss tager til Paris for at lære byen at kende på en helt ny måde gennem møder med lokale eksperter. Er du beautyfan helt ind til benet, er reportageserien ‘GLAMSQUAD’ lige noget for dig. Her følger vi en gruppe danske kvinder med afsæt i mellemøsten, som kæmper en brav kamp for at udfordre det traditionelle skønhedsideal og etablere sig i den danske skønhedsbranche. 

Så ja – det bliver masser at gå i kast med, men én ting er sikkert – efterårsunderholdningen finder du på chrichritv og hos YouSee.

God fornøjelse 😉

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide