Nogle gange fortjener man at fejre sig selv lidt, og efter nogle intense måneder, hvor vi har arbejdet på højtryk for at lave den sjette udgave af ChriChri Magasinet (som du kan købe her), synes vi, at der var god grund til at fejre det med god underholdning og lækker mad.
LÆS OGSÅ: Video: Kom med bag om forsiden på vores nye magasin!
Vi er alle sammen så super stolte over, hvordan resultatet af ’The Good Read’ er blevet – af en eller anden grund synes vi altid, at det bare bliver bedre og bedre for hver gang, vi laver et nyt magasin 😉
Fredag valgte vi derfor at lukke ned for computeren kl. 15, hvor vi fik fint besøg af den psykologiske entertainer Mikkel R. Karlsen. Og det ville være forkert at sige, at vi ikke var M-I-N-D-B-L-O-W-N bagefter – faktisk snakkede vi ikke om andet i halvanden time efter, han var gået. Ha ha.
Hvis du tænker, ’Hvad er det nu lige, en psykologisk entertainer kan?’, så er det sådan én, der ”kan læse dine tanker”. Eller det kan han selvfølgelig ikke rigtigt, men han har lært at læse mennesker og påvirke dem i sådan en grad, at han kunne fortælle navnet på et bestemt redaktionsmedlems hemmelige forelskelse, kunne tegne det samme motiv, som et andet redaktionsmedlem, mens de stod ryk mod ryk og MEGET mere, som nærmest er for vildt til, at vi kan forklare det her 😉 Det skal opleves, og vi var virkelig høje ovenpå oplevelsen.
Senere på dagen havde vi bestilt bord på Madklubben Østerbro, men først var der girl-talk, kage og kaffe på kontoret, hvor hele verdenssituationen lige blev drøftet.
Da vi ankom til Madklubben Østerbro fik vi et langbord bagerst i restauranten, hvor snakken og den lette stemning fortsatte. Vi startede ud med de lækreste drinks og fik uddelt menukort, hvor dagens største beslutning skulle træffet – What to eat?! Vi er jo nogle damer, som eeelsker mad, og som aldrig siger nej til brød med smør, en god bøf, fritter og sovs, og når udvalget siger alt fra tatar, moules marinières, stenbidderrogn, hotdogs til steaks og lam osv. osv. så er der altså stor beslutningskrise 😉
Men det hele endte godt og vi tog alle mætte, tilfredse og glade hjem efter en vellykket dag og en vellykket magasin-proces.
Hvis du er interesseret i, at ChriChri Magasinet lander i din postkasse, hver gang der udkommer et nyt, kan du blive abonnent lige her.