Life&Beyond

Hunkemöller Blogger Awards 2018: En aften i undertøjets tegn

Annonce for Hunkemöller

I sidste uge var vi med til Hunkemöller Blogger Awards 2018, hvor ChriChri sad i juryen og var med til at vælge vinderne.

LÆS OGSÅ: Måneden der gik: Maj

I torsdags i sidste uge havde vi den skønneste aften i selskab med Hunkemöller, en masse bloggere og selvfølgelig to die for cupcakes! Vi var samlet, fordi årets vindere af Hunkemöller Blogger Awards skulle findes. I alt skulle der findes tre vindere i kategorierne lingeri, bikini og sport.


Efter at have minglet, taget en masse(!) billeder og spist lækre cupcakes fik vi en præsentation af items fra den allernyeste kollektion fra Hunkemöller, og vi kan ligeså godt forberede jer, damer. Det ser SÅ lækkert ud! Efterfølgende skulle vi jo så finde de tre vindere. ChriChri sad i juryen og skulle vælge, hvem der skulle vinde bikini-kategorien. Her var det vigtigt for os, at det var en, der repræsenterede de værdier, som ChriChri står for. En pige, som godt kan lide, at tingene ser godt ud, som kan lide at have det sjovt og som er eventyrlysten, og vi synes selv, at vi fandt den perfekte vinder, nemlig Josephine Helbrandt. 

De andre velfortjente vindertitler gik til Nelle Noell i kategorien Sport og Corina Culeva i kategorien Lingeri.

Da priserne var blevet uddelt, blev der selvfølgelig taget endnu en omgang billeder op ad den smukke fotovæg, som var sat op i dagens anledning. Derudover kunne alle gå rundt i butikken og handle undertøj til 20 procent og så var der endnu 3 heldige vindere den aften, da der blev trukket lod om 3 lækre præmier og selvfølgelig goodiebags til alle.

Alt i alt en fantastisk måde at bruge sin torsdag på.

Share This