Life&Beyond

Rigtig godt nytår fra Team ChriChri

Pyha.. Sikke et år det har været. 2018 har for Team ChriChri’s vedkommende stået på en masse vilde, dejlige og uforglemmelige oplevelser. Året stod i fejringens tegn og vi fik bl.a. fejret udgivelserne af vores to magasiner, The Good Read og The Pink Issue (køb det her). Når vi sådan fejrer os selv på den måde, skyldes det 1) at vi arbejder benhårdt på at levere en masse skønt og lækkert indhold til alle vores læsere. Det kan godt være, at det på de sociale medier ligner, at vi ikke laver andet end at gå til events, tage på lækre rejser og spise lækkert mad, men det er bare ikke ligeså insta-venligt at vise, når vi sidder langt ud på aftenen med deadlines, teknik der driller osv. osv.

.. og 2) Når man som os stadigvæk vist nok kan betegnes som “den nye pige i klassen“, er man nogle gange lige nødt til at larme liiidt ekstra for at få folk til at forstå, at man er der. Og det gør vi så! Og tilsyneladende lader det til, at I bakker os op. I har nemlig været SÅ gode til at dele og larme sammen med os, og det skal I vide, at der bliver sat virkelig stor pris på!

2018 har ligeledes budt på en masse(!) rejser for Team ChriChri. Vores Lady Boss lagde hårdt ud med en workation til Thailand og drog kort tid efter til Las Vegas, som blev en tur, der endte med at blive konceptet til vores nyeste ChriChriTV-serie ‘Bye Bye Baby‘. Derudover har vi været i Portugal med Eliza was here, i Monaco med Max Factor, i England med Dyson, i Disneyland for at deltage i deres Magic Run og meget, meget mere.

Vi glæder os til at dele 2019 med jer og ser frem til endnu et begivenhedsrigt år!

Tak fordi I følger med og rigtig godt nytår!!

Masser af love fra Team ChriChri <3

Share This