Med dine BFF’s under armen, er det stort set underordnet om rejsen går til den anden side af jorden eller blot et stenkast syd for grænsen, det skal nok blive en succes uanset hvad. Selskabet med hinanden er nemlig som regel, alt man har brug for, for at venindeferien bliver værd at skrive hjem om. Alligevel er der visse destinationer, vi hellere ville slæbe tøserne med til en andre. Her giver vi dig derfor en lille inspiration til hvor den næste tøsetur passende kunne gå hen.
LÆS OGSÅ: Venindehygge på budget
Med veninderne på storbyferie
Paris
”Paris is always a good idea”, i hverfald hvis du spørger Audrey Hepburn og ChriChri redaktionen. Og selvom vi efterhånden har besøgt byernes by utallige gange, er der altså få steder vi hellere ville slæbe BFF’erne med til. Livet som Parisiennes burde være alle forundt på et eller andet tidspunkt i deres liv, og vi kan i hvert fald sagtens skrive under på, at en sommer i Paris skaber minder for livet! Med vores blonde islæt er vi Skandinaviske kvinder nemlig født under en heldig stjerne, i hver fald hvis man er en af dem, der ikke har noget imod opmærksomhed fra brunøjede franske mænd – og det er vi altså ikke…
Vi drømmer om en ferie med pigerne i Paris, hvor vi ville date som kun franske kvinder kan, bade os i fransk charme og måske endda køre på Vespa og stjæle et kys i måneskinnet. Dagene ville vi tilbringe med at slentre byen tynd, sippe café au lait og spise croissanter på Cafe Charlot, shoppe i Lafayette og holde picnic langs Seinen – som en ægte Parisienne. Nætterne ville vi bruge på de tre f’er; fest, farver og franske flirts. – Og så er det jo op til jer selv, om I vil skrive hjem om Pariserturen, eller om I blot vil holde sig til devisen; ”What happends in Paris, stays in Paris”… Vi ved godt hvad vi ville vælge, undskyld mor!
Barcelona
Barcelona er et alle tiders ”safe choice” til en ferie med pigerne. Det er nemlig byen der har det hele; sol, strand, shopping, kultur, natur, fest, farver – og spanske mænd! Nu det ikke fordi det skal lyde som om, at vi kun vil slæbe veninderne de steder hen, hvor der er latinomænd og søde accenter. En fantastisk tur med tøserne kan SAGTENS komme i hus uden mænd, men det er altså bare lidt sjovt med ekstra opmærksomhed i ny og næ, og en sommerflirt har bare altid været ekstra hyggelig, that’s it!
Tilbage til Barcelona.. Gaudis fantastiske hjemby, hvor man sammen med BFF’erne kan få stillet alle sine rejsebehov, indenfor en radius af ganske få kilometer. Vi drømmer om tapas og sladder i lange baner, sangria, cava og fest med udsigt til Middelhavet, for endelig ikke at forglemme; maratonshopping i de billige og super trendy spanske high-street kæder.
LÆS OGSÅ: Guide: Opskriften på den ultimative venindeaften
Med veninder på solferie
Ø-hop i Grækenland
På trods af at landet desværre er hårdt ramt af den finansielle krise, er der stadig få steder så fantastiske som de gamle guders arnested; Grækenland. Og er man en af dem, der lige som os, flere gange har tilbragt søndag i sengen med Meryl Streep, Amanda Seyfried og deres veninder i filmklassikeren Mama Mia, så er der vidst ingen tvivl om, at ferie i Grækenland står højt på listen.
Tanken om at pakke rygsækken med kun det mest nødvendige, og bevæge sig på eventyr med pigerne i det sagnomspundne land, er frygtelig appellerende! Vi ville starte med at få en genopfriskning af oldtidskundskabstimerne i Athen, for herefter at bevæge os på primitiv ø-hop imellem de mange små øer i det azurblå hav.
Forestil at trække stikket med de bedste piger i jeres liv, og blot sole hele dagen på en øde græsk ø. De eneste små bekymringer omhandler hvornår den næste færge afgår, og de største beslutninger består i valget mellem tzatziki og moussaka . Wow det ville være fantastisk!
Billig luksus i Thailand
Hvis der er et sted der er sol, så er det i Thailand – i hvert fald det meste af tiden. Vi ville elske at slæbe vores favorit damer med til Phuket eller Koh Samui, for at nyde solen og hinandens selskab. Venindeturen ville bestemt heller ikke blive ringere i kvalitet af, at vi ville hjemvende med toptuned mani- og pedicure, erhvervet til latterligt lave penge. Dagene vil vi tilbringe på strandene, naturligvis altid med et fyldt cocktailglas og en lille snack. Og aftnerne ville vi tilbringe med at spise os igennem det Thailandske køkken, og drikke Singha øl i massevis.
Med veninderne ved sin side er man altid i trygge rammer, så måske det endda var på en sådan tur, at man skulle udforske sig selv en anelse? Vi drømmer om at kaste os ud i et dykkercertifikat, ride på en vild elefant, eller prøve kræfter med et kokkekursus alla thai-style.
LÆS OGSÅ: Skab gode oplevelser med dine veninder
Med veninderne på eventyr
Roadtrip i Californien
I bedste Thelma og Louise´s stil, må den ultimative tøsetur alligevel være et roadtrip på de Amerikanske high-ways. Forestil jer et par uger i frihed, med kalechen nede og farverige tørklæder til at tæmme hårt. Ingen store planer, bare hinandens gode selskab, og et kort til at redde jer fra de værste omveje. Tænk på alle de minder en sådan tur ville skabe, og alle de oplevelser man ville blive rigere, det må seriøst være lykken.
Californien står særlig højt på vores liste. Vi ville starte i Napa Valley, og drikke vin til den helt store guldmedalje. Herefter ville vi sætte kursen mod psykedeliske San Fransisco, hvor vi ville tage på eventyr i den vibrerende storby, og snuppe en cykeltur over Golden Gate. Herefter ville vi snuppe Highway 1 hele vejen til LA, hvor vi ville udforske the city of angels, og sippe øl i papirsposer langs strandene i Malibu.
Backpacking rundt i verden
Det er efterhånden blevet kutyme, at man drager af sted på backpacking og dannelsesrejse, når de værste tømmermænd fra studenterugen har lagt sig. Uanset om du allerede har haft rygsækken på, og levet primitivt adskillige måneder, eller om du er en af dem der stadig har fornøjelsen til gode, så er det altså verdens bedste ide til en venindetur. På en backpacking rejse er der nemlig ingen bedre rejsekammerater end BFF’erne: I kender hinanden ud og ind, både de stærke og de svage sider, og i ved hvornår det er vigtigt at give lidt ekstra plads, når man har siddet på skødet af hinanden i ugevis. Rejser som denne byder på minder for livet, og prøvelser som i den grad styrker et venskab. Derfor drømmer vi da også om, at drage på nye eventyr og udforske verdens fantastiske steder sammen med veninderne.
Dette indlæg har 1 kommentar
Jeg faldt lige over artiklen I har her. 🙂 Det lyder rigtig fedt, med ture sydpå – omend det er lige syd for grænsen eller længere væk – men jeg har nu også haft brugt https://comwell.com/moede-og-konference som sted for en tøsetur! Afslapning, væk fra hverdagens stress og jag. 🙂 nogle af hotellerne har jo spa – det benyttede vi også virkelig af! Det var verdens bedste tur! 🙂 men er det ikke altid det, når bare man er i det rette selskab? 😉