I de kommende uger kan I møde en spændende ny contributer her på ChriChri: J. Arlin. Under alteregoet gemmer sig den danske sanger og sangskriver Jeppe Gade, som hen over sommeren vil begive sig på eventyr i New York, i jagten på inspiration i byens kreative miljøer. ChriChri skal med på rejsen, og her får I første indlæg fra den dygtige, flotte og yderst velskrivende sanger, hvis spændende færden vi skal følge hen over sommeren.  

”Hi Love, what can I get ya?”

Det er næsten for meget. Jeg sidder på 2. sal i en lejlighed i New Yorks East Village, bøjet over min computers blanke første side. Vinduet er knækket på klem og regnen har mildest talt taget herredømmet over gadebilledet. Udenfor samler de matte gule taxaer sjaskvåde new yorkere op, og fragter dem videre på arbejde. Mere eller mindre ufrivilligt har jeg allerede fået de første associationer til diverse Woody Allan’ske storbyskomedier. Jeg tænker, at det virkelig næsten er for meget; hele sceneriet er indsmurt i alle facetter af tænkelig filmklicheer. Men sådan er det jo. En af mine venner siger altid, at klicheer jo er blevet klicheer af en grund – fordi de virker. Og i dag klinger denne lommefilosofiske udmelding buldrende sandt i lejligheden i East Village.

Grunden til, at så mange kreative igennem tiden er vendt tilbage til Manhatten, er netop på grund af klicheen. Og selvfølgelig bliver jeg da også på cafeen Mudspot, modtaget af en skøn barista i hvidt forklæde med en ærkeamerikansk klang, der næsten croonende tilspørger mig: ”Hi Love, what can I get ya?”. Denne by er så allestedsværende filmisk, og jeg elsker at kaste mig ned i den uden badevinger og med hovedet først. 

For godt en måned siden blev jeg spurgt, om jeg ville indlemmes i ChriChri’s gemakker, som contributer over sommeren. Eminent! Jeg ville naturligvis gerne have dig, og alle de andre læsere, med mig til New York. Byen har jeg besøgt over flere gange, i forbindelse med forskellige kreative eskapader. Den har aldrig givet mig det, jeg ledte efter, men den har altid givet mig noget helt specielt. Så da jeg sidder i flyet fra København til JFK, og tygger mig igennem en ret, der uomtvistelig ligner ”Beef Stroganoff”, men som på menukortet er tilkendt titlen ”Kylling i karry”, begynder jeg så at tænke på kreativitet.

Jeg havde egentlig så inderligt lovet mig selv, at holde mig langt væk fra for mange skabsakademiske funderinger over dette spørgsmål. Derfor holder jeg mig til den vage konklusion, at jeg tror det handler om kontekst. Faktisk har denne tanke optaget mig så meget, at jeg nok går ud og får det tatoveret, når jeg har sat sidste punktum for i dag.

New York udgår en kontekst, der er fuld af diversitet, aktivitet, historie og kultur, og som du kan kaste dig ind i, med mindre eller større dedikation. Og spektrummet af involvering spænder bredt: Fra noget så minimalt som at kigge ud af vinduet på East Villages regnfulde Manhatten-morgen, videre til en tur ind i den pompøse multifarverede Balloon Saloon i Tribeca, på udkig efter en oppustelige partystarter, eller hen til Butter Lane, hvor du selv kan fremælte dit bagværk. Du kan selvfølgelige også forsøge at suge så meget fra konteksten som muligt, og indfinde dig på jazzklubben 55 Bar på Christopher Street, til det sene show omkring klokken 22.00, med et røgtungt glas rødvin i hånden i selskab med de andre natkatte.

Manhatten er skarpt skåret. Og som du sikkert allerede er bekendt med, er byen opdelt i Lower, Upper, East og West side. Dertil kommer alle underinddelingerne, der tæller Soho, Noho, East Village, West Village, Tribeca, Greenwich Village og flere til. Geografisk funderede subkulturer kan du samle længe på her. For det første, gør dette unægtelig Manhatten til verdens bedste sted at lege gemmeleg. For det andet, så muliggør det en kontinuerlig chance, for at opdage noget nyt – restauranter, cafeer, mennesker, gader og stræder. Jeg har boet i East Village flere gange før, men det er først denne gang, at jeg har lagt mærke til, at bydelen indeholder et bredt udvalg af minitøse parker, der fungerer som små oaser i asfaltjunglen. De er ofte gemt imellem enorme byggerier og huserer næsten altid en eller anden form for udøvende kunstner. Musikerne virker til at have overtaget, men jeg har nu også set en pottemager, hvilket ved nærmere eftertanke, virkede som et noget overambitiøst udendørsprojekt, ude i regnvejret. Ikke desto mindre, gav pottemagerens virkelyst, i samspil med navnet på den givne park, mig et nyt favorit-spot – The Creative Little Garden. 

Greenwich Village er kendt som et boheme kvarter. Og da jeg siden 2008 fra tid til anden, har omstruktureret mit morgenhår i et grønt hårbånd og udkrænget mine følelser i tekst og musik, så kan det vel nok næppe komme som en overraskelse, at jeg har tilbragt et væld af vågne timer på disse kanter. Jeg navngav faktisk min første udgivelse efter en af de mest aspirerende gader i bydelen – Bleecker Street. Mange anbefaler ofte, at luske smagsløgene forbi gadens Magnolia Bakery og give dem en velfortjent sukkersejr. Jeg vil dog sige, at det kan vise sig lige så mindeværdigt, at sætte sig tæt på bageriet i den beskedne have på hjørnet af Bleecker og 11th Street, og iagttage hvor hurtigt en asiatisk turist kan fortære bageriet famøse cupcakes.

Greenwich Village har desuden nogle af de mest autentiske spillesteder, jeg nogensinde har lagt øre til. Det tæller The Village Vanguard, Small’s og The Bitter End for at betitle nogle få. Sidstnævntes scene stod jeg skælvende på ved sidste års turne, og jeg har da sjældent oplevet så opmærksomt, yeah-råbende og klapgenerøst et publikum.  

New Yorks tilbud er endeløse og valget er sådan set dit. Når det så er sagt, så vil jeg da tilføje, at nu hvor vi allerede har stiftet bekendtskab med hinanden, så kunne du jo med fordel hoppe med videre på min tur igennem New Yorks gader. Dertil kunne vi jo komponere et tilbagesvar til baristaen fra Mudspot, der i al sin kækhed ville lyde: ’I’ll have a bit of everything.” – Se det er en kliche!

Vi ses på næste fredag!    

Psst.. Gik du glip af introduktionen af J.Arlin? Læs eller genlæs den lige her   

Følg også med i J.Arlins spændende færden på Instagram eller facebook.