Forestil dig at rejse helt alene om på den anden siden af jorden. Det gjorde jeg. Jeg rejste som 19 årig til et land, hvor jeg aldrig havde været før, og som skulle blive mit hjem det næste halvandet år.

Jeg hedder Pernille, er 21 år, og for 15 måneder siden sagde jeg farvel til min hjemby, Dybvad i Nordjylland, for at være au pair i Columbus, Ohio. Jeg bor hos the Berryman Family, i et neighborhood i byen New Albany, som ligger ca. 20 minutter væk fra Ohios hovedstad, Columbus.

The Berryman Family består af min hostmom Kathryn, min hostdad Matt og deres tre børn: Caroline (10), Anna (7) og Willem (2). Kathryn er læge, og Matt arbejder indenfor business. De har begge rigtig meget at se til, så mine hverdage er meget travle, da jeg for det meste selv står for at holde huset kørende. Mit job er hovedsageligt at få pigerne sendt afsted i skole, og så tager jeg mig af Will resten af dagen.

Roen har sænket sig over huset, og jeg sidder og nyder nap-timens stilhed sammen med min middagsmad, som jeg har fået af min søde nabo, Melanie. Så tænker i nok ’hvorfor dog det?’. Vi havde såmænd ikke noget indbydende i vores køleskab, og i USA skal man sætte pris på det tætte bånd, man har med sine naboer.

Til tider får jeg et flashback, og tænker på mine første måneder ”over here”, hvor jeg var alt for genert og tilbageholdende. Jeg var forsigtig, og var egentlig bare bange for at komme til at gøre noget forkert. Det er en udfordring at flytte ind hos en amerikansk familie, især med den kæmpe kulturforskel som jeg ret hurtigt kunne mærke. De gjorde tingene på en helt anden måde, end jeg var vant til.

Amerikanere har en helt anderledes tilgang til hinanden, end den vi kender til i Danmark. Uanset om jeg kendte dem, jeg passerede, sagde de: ”Hi, how are you?”. Jeg blev vildt overrasket, og kiggede en anelse mærkeligt på dem, men skyndte mig at sige ”Good”, eller noget i den stil. Jeg havde svært ved at finde ud af, hvorfor de alle sammen blev ved med at spørge til mig.

Jeg spurgte min hostdad til råds, og han forklarede, at det var en helt normal hverdagsprocedure, og det ville være mere mærkeligt, hvis man ikke spurgte.

I et neighborhood i USA er det normalt at have et helt specielt bånd til sine naboer. Jeg synes i starten at det var mærkeligt, når min host family gik over til naboerne med nogle af deres leftovers, men det er noget, der er helt normalt her. Jeg må indrømme, at jeg er ret vild med ideen om leftovers. Jeg er helt afhængig af det, og der findes ikke noget bedre end at spise leftovers fra min nabos køleskab. Det sker ofte, at der står en tallerken i vores køleskab med mad fra Melanie. Jeg kan huske, at hun engang havde sat en tallerken med en besked, hvor der stod: ”Du glemmer, hvordan det er at have gode naboer, indtil du har gode naboer.”

Amerikanere har ofte vildt travlt, hvilket er grunden til, at de er store fans af leftovers. I Danmark er de fleste vant til et hjemmelavet måltid flere gange om ugen, men amerikanerne har ikke den samme tid til at skulle stå i køkkenet. Nogen har tid, men giver sig ikke tiden til at kokkerere. Amerikanerne er mere til nemme retter, som bare skal sættes i ovnen. Men når jeg bruger tiden på at lave et dansk måltid, så er der ingen leftovers tilbage!

I en af de første uger hos min host family skulle vi have gæster til aftensmad, hvor menuen stod på pulled pork. Jeg ville gerne bage nogle boller. Da naboerne kom over til aftensmad, var de sikre på, at jeg jokede, da jeg sagde, at jeg havde bagt bollerne selv. Jeg blev helt forbavset, da gæsterne gav udtryk for, at de aldrig havde smagt hjemmebagte boller før! De ved slet ikke, hvad de ellers går glip af –stakkels amerikanere!

“Noget af det vildeste jeg har oplevet er, at jeg har været ude at skyde! Du hørte rigtig. Men når jeg får lov til sådan en ting, så kan jeg i højere grad mærke hvor stort et skel, der er i kulturforskellen”

Noget af det vildeste jeg har oplevet er, at jeg har været ude at skyde! Du hørte rigtig. Men når jeg får lov til sådan en ting, så kan jeg i højere grad mærke hvor stort et skel, der er i kulturforskellen. Jeg var selv ved at tabe kæben, da min nabo spurgte, om jeg ville med ud og skyde i hans fars baghave. Vi snakker altså ikke kun om småhåndspistoler, nej, jeg prøvede skam også et kæmpe maskingevær! Min nabos far har et rum fyldt med nok 50 geværer, og hvad alle de geværer skal gøre godt for, det har jeg ingen ide om. Det er HELT normalt i USA, men det er noget, der ligger så langt væk fra Danmark. En meget sjov, men også skræmmende oplevelse!

Jeg har præsenteret amerikanerne for hjemmebagte boller, og andre retter fra DK, som de slet ikke er vant til. Det er ikke kun mig, der oplever kulturforskellen, det er også dem. Men at stå og skyde i en baghave – så kan jeg altså godt pakke bollerne væk! Der er mange ting, som ikke er så forskellige mellem dansk kultur og amerikansk kultur, men det her skiller sig helt ud fra, hvad jeg ellers har prøvet!

“I USA er det ikke noget med, at de småsover udenfor. Jeg har fået fortalt, at man vil blive meldt til de sociale myndigheder, hvis man lader sin baby stå udenfor!”

Jeg kan høre, at Will så småt er ved at vågne fra sin nap. Ligesom alle andre amerikanere, har vi også babyovervågning. I USA er det ikke noget med, at de småsover udenfor. Jeg har fået fortalt, at man vil blive meldt til de sociale myndigheder, hvis man lader sin baby stå udenfor! Det er helt vildt! Nå, Will råber mit navn nu, så jeg må hellere smutte for nu.

Følg Pernille og se mere om hendes American Dream på Instagram under @pernilleellemann.