5 tips & tricks til at holde dig sund på rejsen

Facts

Regitse Cecillie Rosenvinge 

Er rejseekspert og vil guide jer og give gode tips og tricks til at holde sig sund på rejsen.

Regitse er rejseskribent og stifter af The Copenhagen Traveler – et online rejse- og livsstilsmagasin med fokus på luksushoteller, wellness og madoplevelser.

Det kan være svært at holde sig fit og sund på rejsen – især, hvis man rejser ofte! Men der er heldigvis (nemme) råd at hente. Her er mine bedste tips til en sundere ferie.

Styrk dit immunforsvar
Du kan selv gøre en hel del for at holde dig sund og rask både før, under og efter ferien. Dette kan du f.eks. gøre ved at spise en sund og varieret kost, hvor grøntsager, bær og frugter er en fast bestanddel. C- og E-vitamin samt beta-caroten og zinc er immunboosters og fås bl.a. gennem citrusfrugter, kiwi, æbler, kål, rød grape, løg, spinat og gulerødder. Ty også gerne til frisk hvidløg, som medvirker til bekæmpelse af virus og bakterier. 

Søvn er en anden væsentlig faktor, hvis du gerne vil holde dig sund og stærk. Sørg for at få dine 7-8 timer! På langrute fly anbefales det altid, at medbringe en sovemaske – plaider og puder kan du somregel få udleveret på længere flyvninger. Derudover er jeg stor fan af ’Bach Rescue Remedy’ – naturlige pastiller, dråber og spray, som kan anvendes hvis du er stresset og har brug for indre ro og balance. De kan bl.a. købes på www.kropsform.dk.

Renlighed og hygiejne
Mange tænker ikke over, at lufthavne og andre, offentlige steder med mange mennesker, er fyldt med bakterier og derfor solide kilder til at pådrage sig infektioner osv. Udover at vaske hænder ofte på rejsen, er det altid en god idé, at medbringe en hand sanitizer i tasken. De er billige og kan fås på de fleste apoteker, i Matas osv. 

En fugtspray kan også nemt pakkes i håndtasken. Den bekæmper ikke ligefrem bakterier, men det er rart at kunne fugte huden ofte – især på flyvninger, der virker meget udtørrende på hår, hud og negle. Min favorit lige pt er ’Arctic Face Mist’ fra Skyn Iceland, som udover at fugte, beskytter stresset og irriteret hud. Skyn Iceland fås i bl.a. Sephora og Magasin.

Drik masser af vand
Vi ved det jo godt. Et væskeindtag på mellem 1,5-2 liter dagligt gør ikke blot underværker for huden, men også for kroppen og ydeevnen. Når du rejser, er det ikke blot tidsforskelle, som kan gøre én træt og uoplagt – det kan mangel på væske også. Den tørre luft i et fly suger al væske ud af kroppen, så have altid en vandflaske på dig. Drik også vand til maden og undgå for så vidt muligt koffein og alkohol, da det virker yderligere vanddrivende. Væskeindtaget skal selvfølgelig ikke overdrives (1,5-2 liter om dagen er rigeligt!), men sørg generelt for, at drikke et glas vand i timen. 

Hav sunde snacks i tasken
At bibeholde et stabilt blodsukker er én af nøglerne til en succesfuld rejse, hvad enten den er kort eller lang. For ikke at bruge for mange penge på dårlig mad i lufthavnen har jeg altid en snackbar eller en pose nødder liggende i tasken. En Raw Bar med f.eks. dadler, nødder og kakao er en ven i nøden, hvis du føler dig træt og uoplagt, men for tiden er jeg svært glad for kokoschips, som både smager godt og giver god energi på farten. De fås bl.a. i Irma til en 20’er. Mandler er ligeledes et sundt alternativ, som er rige på protein og holder dig i gang mellem måltiderne. 

Husk løbeskoene
En god, gammeldags løbetur går aldrig af mode. Selvom du er på ferie, er der ingen grund til at sætte løbeskoene på hylden, for en tur ud i det grønne (eller i hotellets fitnesscenter) gør dig glad og tilfører din krop yderligere energi. De fleste storbyer har smukke parker, som tilbyder rigtig gode løbeforhold, tænk bare på Central Park i New York, Jardin du Luxembourg i Paris og Blankenfelde Botanical Park i Berlin. En løbetur på rejsen, giver dig også et nyt syn på destinationen og dets lokalbefolkning.

 

Vil du følge mere med i Regitzes rejseliv, kan du følge hende på Instagram, på Facebook og www.thecopenhagentraveler.com

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være