Pink is the New Black
Ejer: Emma Ipsen, 17 år
Holder til på Nexø havn fra slut juni til start august fra kl. 12-16
Skal du til Bornholm i sommerferien? Så synes vi, at du skal besøge den 17-årige Emma Ipsens fineste lyderøde foodtruck, der står og stråler så fint på Nexø havn i sommerperioden.
– Det startede som en drøm, jeg havde, om at sælge et produkt jeg kunne stå 100% inde for. Jeg har altid været drevet af at gå mine egne veje, og når først jeg får en ide, så fører jeg den ud i livet.
“Det startede som en drøm, jeg havde, om at sælge et produkt jeg kunne stå 100% inde for. Jeg har altid været drevet af at gå mine egne veje, og når først jeg får en ide, så fører jeg den ud i livet”
Den flotte lyderøde vogn er købt i Kina for Emmas opsparing, hvor hun nu bl.a. sælger lækre hjemmelavede donuts, økologisk caffe latte, espresso, americano og en sukkerfri icetea med smag af æble og lakrids.
– Jeg går op i kvalitet, og jeg stræber efter, at alle mine kunder får en varm donut i hånden, og en fantastisk kaffe-oplevelse.
“Jeg går op i kvalitet, og jeg stræber efter, at alle mine kunder får en varm donut i hånden, og en fantastisk kaffe-oplevelse.”
Vi er fuldstændig vilde med Emma og hendes lyserøde foodtruck! You go girl!
LÆS OGSÅ: På ferie med familien