Magiske mexico

Facts

 

Kimmie Therese

Arbejder til dagligt som stylist og blogger, og så har hun været så sød at dele sine bedste rejsetips med os. Se mere om Kimmie Therese på kimmielicious.com og kimmietherese.com

Stylist og blogger Kimmie Therese har været på en magisk rejse til Mexico. ChriChri har talt med Kimmie, hvor hun fortæller om sin rejse og giver os en hel masse gode tips med alt fra de bedste spisesteder til shopping og de skønneste hoteller.

LÆS OGSÅ: Sådan scorer du på rejsen i Europa

Hvad bragte dig til Mexico?

Først og fremmest ville jeg gerne rejse væk fra det kolde og grå Danmark i januar måned. Jeg ville gerne opleve et helt nyt land, hvor der var varme, lækker strand og god mad. Derfor blev mit valg Mexico.

Hvad/hvilke byer besøgte du i Mexico?

Jeg besøgte en lille by, der hedder Tulum, som ligger ud til det Caribiske Hav. (ca. halvanden time væk fra Cancún)

Hvilke forventninger havde du til landet?

Jeg forventede at opleve en smuk del af Mexico, som ikke var alt for turistet, men hvor man trods alt havde mulighed for at
 få noget god mad og nogle lækre cocktails. Jeg havde hørt, at stranden var en af de smukkeste i verden med det fineste hvide koralsand og turkisblåt hav. Hvad jeg havde hørt, var bestemt rigtigt! Tulum er et helt fantastisk sted!

Hvordan var den mexicanske kultur?

Den mexicanske kultur var meget afslappet og meget ”Mañana Mañana”. Det gjorde, at man selv stressede helt ned.

Jeg blev dog lidt overrasket over alt det politi, der var i området. I starten tænkte man sit, da man har hørt en del om kriminaliteten i Mexico, men i denne del af Mexico lever de af deres turister, så derfor følte man sig hurtigt sikker og velkommen.

Hvad med mexicanerne, hvordan var de?
Befolkningen var meget søde og smilende. De fleste kunne engelsk, da de er vant til amerikanske turister. Tjenerne
 og personalet var utroligt hjælpsomme og venlige. De få strandsælgere der var, var ikke anmassende, som man fx kan opleve i Thailand.


Man hører meget lækkert om den mexicanske mad. Hvordan var den?

Jeg går meget op i mad på mine rejser og researcher derfor altid lidt hjemmefra. De steder, jeg oplevede, var fantastiske, men jeg har indtryk af, at de fleste steder er rigtig gode. Vi havde kun en dårlig madoplevelse, og vi spiste ude 3 gange om dagen i 2 uger.

Jeg har altid troet, at jeg kendte til mexicansk mad, men jeg blev godt nok positivt overrasket. Alle råvarer var friske, lækre, og ingredienserne var sammensat på en helt anden måde, end man selv ville gøre. Jeg fik et helt andet syn på, hvad mexicansk mad i virkeligheden er. Det eneste sted, jeg har oplevet noget, der minder om det i Danmark, er på Barburrito i København, da de er de eneste, der har forstået, hvad det handler om.

“I Tulum er de eksperter i lækker friskpresset juice”

På restauranterne i Tulum var der også rigtig meget caribisk mad. Det blev jeg også helt vild med og spiste lækre retter med fisk hver dag. Et af de bedste steder, vi spiste morgenmad, var på Zebra, hvor vi fik superlækker morgenmad med den bedste udsigt. I Tulum er de eksperter i lækker friskpresset juice, og jeg fik nogle af de bedste cocktails.

Har du nogle gode anbefalinger til os?

Jeg vil klart anbefale alle at dyrke yoga i Tulum, og I kan stort set dyrke det alle steder.
 Jeg vil især anbefale jer Sanará, da de har en fantastisk sal med udsigt til stranden og havet.

LÆS OGSÅ: Ferie i Californien: et getaway for alle sanser!

Gitano er en restaurant, men det er den eneste, som har 
dj’s og diskokugle midt i junglen. Stemningen og stedet er fantastisk. De har de lækreste tropiske cocktails og serverer små mexicanske retter. Jeg vil også anbefale jer Salsa Night på Zebra med salsa undervisning og live musik under stjernerne. Det lyder måske lidt som en dårlig scene fra en film, men det er faktisk ret sjovt!

What about shopping?

Shopping er der ikke meget af i den lille by, men der
 er et par enkle, fine butikker, som er meget boheme-
og hippieinspireret. Jeg så
 de fineste hængekøjer og
 de flotteste mexicanske håndbroderede puder og tæpper. Jeg shoppede faktisk kun lidt hos hotellet Posada Margherita, da de har en lille bitte strandbutik med de fineste bikinier og strandtøj. Derudover er der mange spasteder, hvor man kan finde lækre cremer og olier.

Her skal du bo:
SANARÁ

Fantastisk beliggenhed 
og dejlige værelser. Deres yogasal har den smukkeste udsigt.

ZEBRA
Her kan du vælge mellem at bo i søde, farverige bungalows eller deres nye lækre, lidt mere moderne værelser med hængekøje på terrassen. 

COQUI COQUI
Er oprindeligt et parfumeri, som blev inspireret til at kreere et lille intimt hotel blandt andet i Tulum dedikeret til deres eget lille rustikke univers. 

POSADA MARGHERITA
Hos Posada Margherita har de kun 8 værelser, 
og deres lille oase er utrolig chamerende og helt speciel. De serverer lækker morgenmad samt de bedste juicer og cocktails. Deres frokostmenu består af få italienske retter, hvor alt er hjemmelavet!

Her skal du spise:
CASA BANANA
 
Her kan du spise morgenmad, frokost, middag og drikke drinks.
Bordene bliver hurtigt fyldt her, men du kan spendere ventetiden med en cocktail og en omgang bordfodbold. Her laver de nogle vildt lækre retter i deres udendørs køkken/grill, som er omgivet af alle de spisende gæster samt den hyggelige bar. 

ZEBRA
Her kan du spise morgenmad, frokost, middag.
Jeg har efterhånden nævnt dem et par gange. Deres køkken er fantastisk! Selv meget simple retter som guacamole og nachos er så delikate! 

CENZONTLE
Her kan du spise middag og drikke drinks.
Her fik vi vores bedste middagsmåltid! Deres retter er fantastiske, og især laksen er enestående, men de er også gode til vegetarretter. Desserten bestod af cookieis med tørrede gulerodsflager og karamel, som smagte himmelsk. Man skal dog lige tage et kig på dessertkortet, da deres desserter skifter fra dag til dag. 

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er Europas mest flirtevenlige lufthavne 

GITANO

Her kan du spise middag og drikke drinks.
 Har jeg også nævnt før, så de kan virkelig anbefales og især fredag/lørdag. Det er svært at beskrive det med få ord, da jeg aldrig har oplevet noget lignende, men forestil dig en middag i en rustik restaurant i junglen med lys og lysekroner i træerne, en kæmpe discokugle ved palmerne og den helt rigtige musik. 

CASA JAGUAR
Her kan du spise middag og drinks. Dejlig mad og den hyggeligste stemning. 

POSADA MARGHERITA

Her kan du spise morgenmad, frokost, middag og drinks.
Dette sted har jeg også nævnt før. Fantastisk. Vi spiste dog kun morgenmad og frokost her. Det var simpelt, hjemmelavet og lækkert. Bedste pistachio gelato btw! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være