[single_post_category_name]

Ferieoplevelser, der får dig tæt på hollywoodstjernerne 

Hollywood er meget mere end blinkende lys, røde løbere og fløjlsreb, og nu kan du komme helt tæt på. Airbnb har netop tilføjet en ny serie af “Inside the World of Hollywood”-oplevelser. Du kan møde forskellige Hollywoodpersonligheder – alt fra den berømte koreograf Kenny Ortega og professionelle dansere som Sasha Farber og Emma Slater til den prisvindende kostumedesigner Janie Bryant.

LÆS OGSÅ: VMA: Læs P!nks rørende tale til sin datter

Dans med Hollywood-koreograf Kenny Ortega

Få en oplevelse for livet og lær dele af en ikonisk danserutine sammen med Kenny –  koreografen, som tidligere har arbejdet med produktionen af Dirty Dancing. YES! Hvem har ikke altid haft lyst til at blive løftet op som Baby i Dirty Dancing? Når du er færdig med at svinge hofterne, kan du få en ærlig snak med Kenny, som gerne fortæller om hans filmkarriere, og hvordan det er at være koreograf i Hollywood.

Shop med kostumedesigner Janie Bryant

Janie, som er kostumedesigner og har arbejdet på TV-serier som Mad Men og The Last Tycoon, tager dig med på en tur i Western Costume, en anerkendt kostumebutik, der leverer til Hollywood. Her har du også mulighed for at kigge på ældre kostumer og lære om Janies kreative designproces. Hun tager dig derudover med på vintage-shopping og giver dig sine tips til din personlige stil.

Lær at danse med Hollywood-stjernerne

De professionelle dansere Sasha Farber og Emma Slater tager dig med bag kulisserne og viser dig en typisk arbejdsdag på det tv-danseshow, de arbejder på. Dagen starter med en intim danselektion, efterfulgt af et kig på de glamourøse kostumer, der bruges i danseindustrien. Dagen kulminerer med et sensuelt photoshoot.

Lyden af Hollywood

Hos Adam får du en guidet rundtur i hans hjemmestudie, der blandt andet inkluderer en storslået samling af rekvisitter. Her vil han fortælle dig om historien og betydningen af det ædle håndværk Foley, som er gengivelse af hverdagslyde, der tilføjes til tv og film efter produktion. Du får lov til at skyde en sjov kortfilm udenfor, og tilbage i studiet vil I bruge rekvisitter til at skabe forskellige lydeffekter, som fx at bruge bladselleri til at gengive lyden af et knoglebrud.

Skyd Los Angeles fra oven

Flyv højt over LA med produktionspiloten Robin, som vil lære dig, hvordan du får de perfekte skud til film og tv. Inden I sætter jer ind i helikopteren i en times tid, skal I forberede jer på Tomorrow’s Aeronautical Museum, hvor Robin vil dele ud af sine bedste tricks fra sin lange karriere med luftoptagelser til film, tv og musikvideoer.

Skriv det næste store tv-hit

Kevin, som er en professional tekstforfatter, viser dig, hvordan det er at være tekstforfatter på et tv-show. Under kyndig vejledning får du lov til at skabe en bid tv fra start til slut – og hvem ved, om det bliver det næste store tv-hit.

Bliv en ekspert i reality-tv

Hollywood-veteranen Seth tager dig bag scenen og viser dig alle de ting, der kræves for at sætte et realityshow sammen. Du vil lære, hvordan industrien rent faktisk virker, hvilke nøglefunktioner hvert show skal sælge, og hvad tv-stationerne er på jagt efter. Måske du kan blive den nye skaber af en dansk udgave af Keeping up with the Kardashians? 

Udforsk Los Angeles’ comedy-scene

Få en forsmag på det næste store comedy-hit sammen med Jake, der tager dig på opdagelse i Los Angeles’ comedy-scene. Når dagen er gået, har du lært hvor og hvordan du spotter de bedste komikere – tips, som kun de bedste comedy-eksperter kender til.

LÆS OGSÅ: MTV VMAs: Red Carpet 2017

Kilde: Airbnb

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide