43-årige Nikolina Olsen-Rule er kommunikationschef på Designmuseum Danmark. Hun har altid interesseret sig for formgivning, design og mode og har det, som om hun træder ind i en slikbutik, når hun går på arbejde blandt alle museets skatte. Hun er vokset op i et hjem med symaskine og er medforfatter til bogen Klædt på til skindet – modens kultur og æstetik.

Q

Hvad ville du være, da du var barn? 

A

Jeg har altid interesseret mig for design på et eller andet plan. I mine unge dage troede jeg, at jeg skulle være udøvende kunstner eller designer, og efter folkeskolen gik jeg endda på teknisk skole for at blive grafisk designer. I starten af 90‘erne, da jeg boede i London, fulgte jeg forberedelseskurser til Central St. Martins School of Art and Design, men det endte altså med, at min vej ind i det kreative blev den akademiske.  

Q

Hvad er din uddannelse? 

A

Jeg har læst kunsthistorie og engelsk litteratur i Californien og er cand.mag. i Moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. I mit speciale sammenlignede jeg 90’ernes avantgardistiske modedesign med performancekunst. Ikke fordi jeg ville påstå, at mode er kunst. Men fordi modens mangfoldige iscenesættelsesmuligheder interesserer mig. 

Q

Hvad var dit første job? 

A

Det var et sommerjob som grøntsagsplukker i marken ude i Dragør, hvor jeg er vokset op. Jeg må have været 14 år, og der skulle spares op til en sommerferie med veninderne.  

Q

Hvornår begyndte du at interessere dig for design? 

A

Jeg har været interesseret i formgivning, så længe jeg kan huske. Da jeg var helt ung, kunne jeg få timer til at gå med at tegne, og var faktisk også ret god til det. Min far arbejdede for Husquarna, som blandt andet solgte symaskiner, og min mor syede mit og min søsters tøj selv – i bedste 70’er gør det selv-stil. Det syntes jeg selvfølgelig var vildt irriterende som barn, specielt fordi vi altid fik ens outfits. Men når jeg ser tilbage på det i dag, er jeg fuld af beundring. Tænk al den energi og kærlighed, der blev lagt i at sy alt det fine tøj. 

Q

Hvornår begyndte du at interessere dig for mode? 

A

Det var nok i teenageårene, hvor jeg blev selvbevidst og forfængelig. Jeg kan tydeligt huske, hvordan det nærmest var en begivenhed, når vi gik i Nørgaard paa Strøget. Her brugte jeg gerne de hårdt tjente penge på varianter af den klassiske ribstrikkede 101 t-shirt og gamacher med numre på rumpen. Det var uniformen anno 1985, sammen med de obligatoriske Dr. Martens-støvler og Levi’s jakken. Hele MTV-bølgen i de tidlige 90‘ere var også med til at præge min generation.  

Q

Hvordan kom du ind i kommunikationsbranchen? 

A

Da jeg i starten af tyverne boede i Californien, var jeg så heldig at få arbejde på et museum. Her fandt jeg hurtigt ud af, hvor sjovt det var at formidle de mange fortællinger, der ligger bag værkerne. Og under mine studier blev jeg bevidst om, at min interesse og styrke lå i den tværfaglige formidling af design og kunst.  

Q

Hvad var dit første job som færdiguddannet? 

A

Jeg var så privilegeret at blive ansat som underviser ved Kunstakademiets Designskole, da jeg havde afleveret mit speciale. De første gange var jeg super nervøs, men det var en meget lærerig tid for mig. Det er hårdt arbejde at undervise, og det er ikke alt, man kan læse sig til. Jeg vil vove den påstand, at man først bliver rigtig god til at formidle, når man kommer helt tæt på og forstår sin målgruppe. Og det gjorde jeg her.  

Q

Hvad går dit nuværende job ud på? 

A

Jeg arbejder som kommunikationschef på et designmuseum, hvor vi laver udstillinger, formidling og forskning om design. Mit job er at promovere museets aktiviteter og øge kendskabet til museet. Nationalt og internationalt.  

Q

Hvordan vil du beskrive det, du laver? 

A

Jeg skal være med til at sikre, at de ting vi laver, når ud til så mange som muligt. Og i sidste ende selvfølgelig tiltrækker besøgende. Jeg bruger min designhistoriske og kommunikationsfaglige viden hver dag. Det kan være lige fra at vinkle en historie til pressen eller være med til at udarbejde et et designkoncept for en kampagne. Helt overordnet handler det om at lægge den rigtige strategi for museets kommunikation og føre den ud i livet. Der er rigtig meget benarbejde og som tværgående person, kan man ofte have rigtig mange kasketter på og mange bolde i luften. 

Q

Hvordan ser en gennemsnitlig dag ud i dit arbejdsliv? 

A

Den starter ved syvtiden, hvor jeg tjekker de første mails og ser, om der er noget, jeg skal forholde mig til. Ellers er en typisk arbejdsdag for mig fyldt med møder med interne eller eksterne samarbejdspartnere. Der er sjældent to dage, som er ens, og i mit daglige arbejde bevæger jeg mig fra det overordnede ledelsesmæssige niveau til beslutninger om, hvordan et skilt skal hænge eller korrekturlæsning på en folder. Der er rigtig meget koordinering og lavpraktik bag god kommunikation, og det passer fint til mit temperament. 

Q

Hvordan balancerer du arbejde og fritid? 

A

Det med at nå alt det praktiske i hjemmet, er nok mit svage punkt. Her kan det virkelig halte ind imellem, men aftensmåltidet er dog et fast samlingspunkt for familien. Når børnenes lektier og de øvrige aftenritualer er overstået, kan det ske, at jeg har lidt arbejde, der skal færdiggøres.   

Q

Hvad er det ideelle arbejdsmiljø for dig? 

A

For mig er det helt essentielt at være i et dynamisk og kreativt miljø, hvor jeg kan sparre og idéudvikle med mine kolleger. Det er vigtigt med et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø, hvor jeg selv har indflydelse på mine opgaver. Jeg er ikke bange for at tage ansvar. Heller ikke når noget går dårligt. Jeg elsker, når der er fuld fart på, men der skal altid være tid til at have det sjovt.  

Q

Hvad er det bedste ved at arbejde med design? 

A

At formidle de mange fantastiske historier, der er i et museum som vores. Da jeg blev tilbudt jobbet, havde jeg det som et barn, der træder ind i en slikbutik for første gang og bliver overvældet af de mange lækkerier på hylderne. Sådan har jeg det stadig.  

Q

Hvad er godt design for dig? 

A

Godt design er, når noget har en særlig emotionel tiltrækningskraft. Altså når et møbel eller et tekstil af udefinerbare årsager virker dragende på en. Og så er godt design også det, du slet ikke lægger mærke til. Det er, når ting bare fungerer og holder. I sin yderste potens er godt design det, der gør en forskel, og som kan gøre livet bedre for nogen.  

Q

Hvad er det mest givende ved dit job? 

A

At få lov til at lave det, jeg brænder for til dagligt og have medindflydelse på de processer og tiltag, som bliver søsat. Jeg har meget frihed, men også meget ansvar i mit job. Og det trives jeg bedst med. Det er også vigtigt at have en god chef, og sådan én er jeg heldig at have.  

Q

Hvad gør du for at udvikle dig? 

A

Jeg udveksler ideer og viden i faglige netværksgrupper, følger med i branchenyheder, tager på konferencer og læser faglitteratur. Efter at jeg har fået ledelsesansvar er jeg blevet ret optaget af ledelses- og strategisk kommunikation som fagdisciplin. Lidt nørdet men super spændende. 

Q

Hvordan håndterer du kritik af dit arbejde? 

A

Uh, den er altid sjov. Men jeg har det faktisk fint med kritik, så længe det er konstruktivt, for så kan jeg bruge det positivt. Jeg mener altid, at man kan blive bedre. Ydmyghed er en god ting, men man skal også turde tro på sig selv.   

Q

Hvad har været din største succes? 

A

Jeg ved godt, at det lyder lidt klicheagtigt, men det er nok at skabe resultater sammen med andre, Jeg har lært, at succes ikke er noget, jeg kan skabe alene. Jeg synes, det har været super motiverende at være med til at udvikle et museum, der er gået fra at have et årligt besøgstal på 60.000 til at have over 100.000 besøgende.   

Q

Hvordan har du oparbejdet dit netværk? 

A

Ved at være mega nysgerrig og opsøgende. Jeg er ikke bange for at stikke næsen frem, men det betyder også, at man indimellem skaber mere arbejde for sig selv, og man skal turde tage nogle chancer. Jeg er heldigvis blevet valgt ind i nogle gode og fagligt interessante bestyrelser, som også gør, at mit netværk har udvidet sig væsentligt. 

Q

Hvordan slapper du af? 

A

Jeg er ikke så god til planlagt afslapning. Jeg har det bedst, når jeg er i bevægelse. Det lyder måske lidt skørt, men motion får mig faktisk til at slappe af. I hvert fald i hovedet. Og det er nok der, jeg har mest brug for at koble lidt af indimellem. 

Q

Hvad er dit bedste karriereråd? 

A

Vær ikke bleg for at knokle. Find din faglige niche, bid dig fast, hold fast, og bliv ved. Bliv god til at netværke, og lyt til andre, der har gjort sig erfaringer inden for dit område.  

Q

Hvad er det bedste råd, du har modtaget? 

A

Tal altid til andre, som du ønsker, de skal tale til dig. Med andre ord: Vær rar mod andre. Det kan aldrig betale sig at være selvtilstrækkelig.  

Q

Hvad er dine fremtidsdrømme? 

A

At blive endnu bedre til det, jeg laver nu. Jeg elsker at være med til at skabe konkrete produkter, som for eksempel udstillinger eller magasiner, som jeg har en forkærlighed for. Den ultimative luksus ville være at lave et designmagasin med internationalt format.