Fortællinger fra min karriere: Anne Bech

Vi er så stolte over at kunne præsentere vores egen succesfulde health contributer, Anne Bech. Anne har udgivet et utal af succesfulde bøger, som har solgt i mere end 100.000 eksemplarer. Her kan du bl.a. læse om hvordan Anne finder inspiration til hendes succes og hvordan hun balancerer en til tider meget travl hverdag.

Q

Hvad er din uddannelse?

A

Jeg har en næsten færdig handelsskoleeksamen, jeg er aerobic instruktør (1996 og 1997), spinning instruktør (1997), Personlig træner uddannet (2001), BioSignature V. Charles Poliquin 2012 og 2013.

Q

Hvad drømte du om at blive da du var barn?

A

Stewardesse.

Q

Hvordan kom du ind i livsstils/fitness branchen?

A

Jeg var professionel danser, og var vild med at jeg kunne træne og danse samtidig da aerobic bølgen ramte Danmark. Derfra tog det ene egentlig bare det andet. Den ene interesse blev til en anden, og jeg er stadig utrolig fascineret af hvad vi kan med vores kroppe, både som dansere, men også hvad vi kan gøre med den rigtige kost og træning.

Q

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

A

Sjældent er der to dage der er ens. Jeg har tit noget træning om morgenen mellem 9 og 11, (efter jeg selv har trænet og afleveret min datter i skole), så har jeg nogle møder på enten forlaget eller med min manager eller om nye eller ongoing projekter. Derefter kører jeg hjem og tager et par timer med enten artikler der skal skrives/mails der skal svares, interviews eller lignende, og tit er der også en halv til en hel times arbejde om aftenen.

Andre perioder skriver jeg non stop, eller har foto optagelser eller forberedelser til dem. Og så er jeg enormt god til at holde telefonmøder når jeg kører fra det ene til det andet. I’m all about optimizing.

Q

Du har netop udgivet bogen ” Tab dig hvor du vil”, hvad handler den om?

A

Den handler om de stædige kilo mange kæmper med at få af, lige meget hvor sundt de synes de spiser eller træner. Om de kilo som kommer fra en ubalance man kan have, som f.eks. dårlig udrensning, ubalancer i hormonsystemet, nedsat fordøjelsesevne eller stress. Alt dette kan være med til at vi tager på lokale steder, som er svære at komme af med. Det er det bogen giver løsningsforslag til.

Q

Hvad er din hidtidige største arbejdsmæssige succes?

A

At jeg har solgt over 100.000 bøger.

Q

Hvordan balancerer du arbejdsliv og fritid?

A

Det synes jeg også virkelig kan være svært i travle perioder. Men jeg arbejder ikke så meget som jeg kunne, for så ved jeg af hårdt lært erfaring, at det både går ud over fysisk og psykisk velvære. Så jeg har skruet lidt ned i forhold til hvad jeg kunne for nogle år siden. Og sørger for at jeg efter en travl periode ikke siger ja til for meget, så jeg kan have nogle uger uden for meget hængende over hovedet.

Q

Hvordan slapper du bedst af?

A

Jeg slapper bedst af med min datter hvis vi er enten ude i naturen, slapper af i sofaen, eller kan få lov at sidde helt for mig selv og se en serie på min mac med headset i ørerne – så er jeg nærmest i en anden verden. Og selv om det lyder skørt for nogle, så slapper jeg af når jeg løber min tur om morgenen.

Q

Hvad gør du for at udvikle dig selv?

A

Jeg holder virkelig øje med udlandet, specielt USA. Jeg køber magasiner, tjekker hjemmesider, rejser, og så sørger jeg for forretningsmæssigt at spare med mit netværk, det behøver nemlig ikke være folk fra egen branche der inspirere mest.

Q

Hvem inspirerer dig?

A

Victoria Beckham. I’m sorry, det lyder mærkeligt. Men hendes arbejdsmoral, og hendes drive er out of this world. Og så har hun formået at få maksimalt ud af et middelmådigt talent.

Q

Hvad forestiller du dig du laver om 10 år?

A

Jeg ser mig selv i samme branche, ligeså skrivende, men måske ikke i samme medie som en bog. Der skal nok komme et andet medie.

Q

Hvad er dit bedste karrierer råd?

A

Hold dig til, hvad du selv tror på. Hvis du begynder at ændre dine holdninger til det du tror andre gerne vil høre, mister du troværdighed, overfor dig selv, og dem der egentlig gerne vil høre hvad du synes. De skal nok høre efter hvis du siger hvad du mener, og er oprigtig.

 

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være