Danske Jane H. Fisher-Byrialsen er advokat i New York, og en meget succesfuld en af slagsen!  Jane blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, da hun tidligere på året fik danske Malthe frikendt i den ubehagelige sag om pædofili. Og derudover er hun desuden den advokat, der har vundet den største erstatningssag nogensinde, i staten New Yorks historie. ChriChri har taget en snak med den seje og succesfulde dansker, der her taler ud om livet i den benhårde advokatbranche.
 

Q

Hvad drømte du om at blive da du var barn? 

A

Jeg drømte om at blive advokat. Min mor fortæller ofte, at da jeg var meget ung, og vi var ude og køre en tur med min morfar, spurgte han hvad jeg ville være når jeg blev stor, og jeg sagde straks, advokat!

Q

Hvad er du uddannet?

A

Jeg har et BA fra Macalester College i Minnesota i Politik,  samt en JD (juridisk doctor/law degree) fra George Washington University i Washington, DC. – Så kort sagt; advokat!

Q

Hvorfor endte du med at arbejde i USA? 

A

Jeg er opvokset i USA. Og hele min skolegang, fra børnehave til gymnasiet, var i det amerikanske skolesystem.

Jeg tog ganske vist en IB, der egentlig ville have givet mig adgang til universiteter i Europa, og jeg søgte også et par stykker i England, men for mig var der mere prestige i at være i USA på det tidspunkt
 

Q

I 2008 startede du eget advokatfirma sammen med din ægtefælle David. Hvordan er det så at arbejde så tæt sammen med sin mand? 

A

Der er super! David er rigtig dygtig og også en utrolig nem person at være sammen med. Men faktisk er vi egentlig ikke så meget sammen, som det kan se ud til udefra. Vi arbejder oftest på forskellige sager, og der er dage hvor vi kun ser hinanden derhjemme. Det gode ved at arbejde sammen er, at den anden udmærket forstår den situation man er I, når en sag går for retten, og det går ud over både aftener, nætter og børnepasning.

Q

Der kan vel nemt gå ”advokat-snak” i den over middagsbordet. Er det noget du og din mand er særligt bevidste om?

A

Vi diskutere selvfølgelig vores sager og firmaet generelt når vi er sammen hjemme, men vi har en rigtig god balance i det. Og det er jo I virkeligheden noget vi kan lide at snakke om, fordi vi elsker det vi laver. Vi bruger især hinanden til at prøve ideer af, på de sager som vi ikke kører sammen, og spørger ind til de tvivlspørgsmål, vi hver især måtte have om en sag.

Men det er nok vigtigt at forstå, at fordi det er vores firma, er vi jo ikke lønnede medarbejdere, som bliver betalt for et 9-17 job. Det gode ved det er naturligvis, at vi ikke risikerer at blive fyret. Men det hårde ligger naturligvis i, at vi selv skal opstøve sagerne, vinde dem, og så skal vi skabe os et navn – og det gør man bare ikke over at se tv!

Q

Dit firma nyder enorm succes. Hvad betegner du som den vigtigste egenskab for at opnå succes i en ellers meget hård advokatbranche? 

A

Først og fremmest er det vigtigt at være ærlighed – man skal ikke prøve at være for smart. Derudover skal man naturligvis levere varen. Og her skal man ikke tænke på om man får gode penge ud af en sag, man skal tænke på at skabe et godt resultat, for det er sådan man skaber sig et navn i vores branche.

David og jeg begyndte meget beskedent, med at tage de sager vi kunne få som beskikkede advokater. Det man i USA kalder 18-B sager, hvor staten betaler regningen. Det giver ikke mange penge, men det giver masser af erfaring. De sager får man ved at sidde i fængslerne om natten, og ventet på at arrestanterne kommer ind. Det er som sagt ikke særlig lukrativt eller rart, men det virker altså. Hvis man skaffer gode resultater i den slags sager, så rygtes det.  Og så vil dem som rent faktisk kan betale, også begynde at komme til dig.

Q

Hvad betegner du som din hidtidige største succes?

A

“Central Park Five” sagen. Det er uden sidestykke den største, mest spektakulære og mest indbringende sag, vi nogensinde har haft. Vi har over årene specialiseret os i at køre erstatningssager, primært omhandlende politivold, uretmæssige arrestationer e.l. Vi har vundet mange af den slags sager og fået gode erstatninger til vores klienter. Men at vinde en sag, som giver din klient den største kompensation som nogen sinde er betalt af Staten New York, det er bare toppen!

Q

Et job som advokat er ikke just en 8-16 stilling. Hvordan balancerer du fritid og arbejdsliv? 

A

Hvis man er arbejdssky skal man ikke blive advokat – I hvert fald ikke selvstændig praktiserende advokat. David og jeg kendte jo begge betingelserne før vi gik ind i det. Derfor arbejder vi på en måde, så det som regel an lykkes at få børnene hentet før børnehaven lukker. Når det ikke kan lykkedes, har vi en aftale med en af damerne i børnehaven, om at hun tager ungerne med hjem til os, og bliver ved dem til en af os kommer hjem.

For det meste er det David der sætter børnene af om morgenen, og mig der henter dem om eftermiddagen. Men ingen regel uden undtagelser, for man siger jo ikke lige til dommeren, at nu skal man gå, fordi børnene skal hentes.

Men det skal jo også nævnes, at man som selvstændig naturligvis også har en hel anden frihed. Vi kan beslutte at holde fri når kalenderen tillader det, vi kan arbejde hjemmefra, g vi kan planlægge ferie med hinanden – og det er som regel en længere  ferie end dem, som lønmodtagere i USA normalt kan holde.

Q

Hvad er det bedste ved dit job?

A

Friheden til at bestemme hvad man vil og hvornår man vil det . Det faktum at jeg selv kan vælge hvilke sager jeg vil tage.  Samt det at jeg kan arbejde med de mennesker, som jeg kan lide at arbejde med. Og være fri for dem, jeg ikke ønsker at arbejde sammen med – altså med undtagelsen er dommerne selvfølgelig.

Derudover er det helt fantastisk at se retfærdigheden ske fyldest, i sager som eksempelvis er helt uretfærdige, – som i  Malthe sagen. Det var en sag, som der ikke var kød på fra starten. Alligevel tog det os nærmest fem måneder, inden anklageren frafaldt anklagen, på trods af at hun kunne se fra dag ét, at der intet var i den sag.  Den slags gør det hårde arbejde det hele værd!

Q

Hvad er det værste ved dit job?

A

Når retfærdigheden så ikke sker fyldest. Det er forfærdeligt at nogen kan sidde fængslet i 14 år, for noget de ikke har gjort, og bagefter skal igennem en sag , der tager ti år mere inden de får kompensation – som det skete med min klient fra “Central Park Five” sagen.

Q

Hvad gør du for at udvikle dig selv?

A

Jeg lever et aktivt liv. Jeg har løbet siden min skoletid, løbet maraton faktisk. Derudover er jeg en del af en meget politisk involveret familie, så det er nok det

Q

Du er opvokset i henholdsvis Brasilien, Egypten, Danmark og på Borneo. Er der noget fra din internationale opvækst du kan bruge i din karriere i dag?

A

Jeg er det man også kalder et “Third Culture Kid”, og jeg tror verden ville se helt anderledes ud, hvis alle børn voksede op som jeg har gjort. Andre kulturer har været en del af min hverdag, siden min tidlige barndom. Og andre kulturer er også en del af min hverdag i dag. Mine klienter, omend amerikanere, er for det meste fra en anden kultur, eller subkultur.

Jeg skal ikke sige at min opvækst har gjort mig bedre til at omgås de klienter som kommer fra diverse subkulturer her i USA, men jeg tror at min baggrund har givet mig et mere åbent udsyn, og måske en bedre forståelse for hvorfor de sommetider reagerer anderledes end vi andre.

Q

Hvad er dit bedste råd til kvinder, der drømmer om at forfølge en karrierer som advokat? 

A

Først skal du finde ud af hvilken slags advokat du vil være. Når du har fundet ud af det, så find ud af hvad det indebærer. Der er mange som med det samme tænder på retssager, men som finder ud af at det egentlig ikke er dem. – det kræver virkelig god psyke at føre retssager.

Det er faktisk de færreste jurister der ender op i en retssal, hovedparten finder jobs i selskaber, organisationer eller i staten, og her er der rigtig mange gode jobs at hente. Så mit råd vil være, at sætte sig ordentligt ind i tingene, før man vælger sin retning.