Har du nogensinde spekuleret eller tænkt på hvordan det er, at være læge? Lægen som giver de gode beskeder til os når vi er blevet raske og den som giver de tunge og hårde beskeder til os, når vi og vores bekendtskaber er blevet syge. Dem som går mange år i skole for, at menneskerne blandt os kan få den hjælp vi behøver når noget er galt. Redaktionen har snakket med Haifa Awad. Hun er læge og fortæller os her hvordan det er, hvad der er det hårdeste ved branchen samt det lærerige. 

Q

Hvad drømte du om at blive da du har barn?

A

Som barn drømte jeg om at blive astronaut. Jeg gennemlæste hele skolebibliotekets samling af astronomibøger, overklistrede mit væresle med selvlysende planetbilleder og var stor fan af Star Trek serien. Det kom jeg da fra i ungdommen. 

Q

Hvad er du uddannet?

A

Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet fra 2013. Aktuelt er jeg i gang med at jagte en karriere som speciallæge i anæstesi og intensiv medicin.

Q

Hvordan fandt du ud af at du ville være læge?

A

I gymnasiet gik det hurtigt op for mig at jeg gerne ville have en kombination af humaniora og de tunge videnskabelige fag i mit kommende job. Biologi, fysik og kemi var virkelig appellerende fag, og samtidig holdt jeg af filosofi og kontakten med menensker. Derfor blev medicin mere og mere tiltrækkende, og i 3. g vidste jeg at det var den vej det gik. Drømmen om at være med i Læger uden Grænser en dag, var en kæmpe faktor i at jeg søgte ind på KU.

Q

Hvad er det ved dit job, som du holder så meget af?

A

Som læge elsker jeg patientkontakten allermest. At kunne komme tæt på et andet menneske, oftest i eksistentielle sammenhænge og kunne være med til at tilbyde hjælp og et optimalt forløb giver for mig dyb mening. Jeg elsker jo også fysiologien, anatomien og de farmakologiske aspekter af mit job., hvor jeg føler at jeg udvikler mig dagligt. Det er en stor udfordring for mange patienter at overgive kontrollen til en læge lige inden narkosen, og det kræver en god kontakt og kommunikation at give patienten en så en tryg og god oplevelse som mulig.

Q

Hvad er det hårdeste ved at have et job som læge?

A

Jeg synes det hårdeste er at må se sine patienter dø. Nogle af de hårdeste oplevelse var i Syrien, hvor jeg har været frivillig. At skulle pakke børn ned i sorte ligposer, fordi vi ikke har kunne genoplive dem efter bombardementer, eller at opgive behandling på rigtig syge børn og unge er altid svært. Det er på et eller andet plan nemmere med ældre patienter, der har levet deres liv. Men at se børn dø foran mig, er stadig det mest stærke og rystende oplevelse.

Q

Hvordan ser en typisk dag i Haifaas liv ud?

A

Aktuelt bedøver jeg i Hjørring, og dagen som anæstesilæge er meget varierende. Derfor elsker jeg jobbet. Som regl tilser jeg patienter der skal opereres og snakker med dem om hvilken bedøvelsesform vi tilbyder og hvordan det vil foregå. Jeg bedøver på operationsstuerne, hvor anæstesilægen med sygeplejersken sørger for at patienten sover og er smertefri. Og så løber jeg til hjertestop og er teamleder for hjertestop holdet på hospitalet, hvis en patient får hjertestop. En gang imellem er der også traumer, med svært tilskadekomne patienter der er faldet, har været involveret i trafikuheld eller lign. Så hver dag er forskellig, og kan være på intensiv afdelingen med de svært syge patienter på hospitalet, på opvågningen eller på operationsafsnittet.

Q

I dit job må du opleve nogle specielle ting. Kræver det noget specielt, at have et job som dit?

A

Det kræver at man er god med mennesker at være læge. Det er så specielt for vores patienter at vi møder dem i deres skrøbeligste øjeblikke, så det er vigtigt at værne om patientens autonomi, have respekt for deres ønsker og tage deres bekymringer alvorligt. Det gælder jo for alle læger. Specifikt for mit specialevalg kræver det nok at man ikke bliver handlingslammet under akutte situationer, for dem står vi oftest med.

Q

Hvad har været den mest lærerige oplevelse du har haft som læge?

A

På et felthospital i Syrien udfordres mit lægevirke ofte. Der mangler personale, medicin og udstyr. Derfor har det oftest været under intermistiske forhold at skulle bedøve eller modtage svært tilskadekomne patienter. Jeg har lært at man kommer rigtig langt med at bevare roen og tænke systematisk, også selvom remedierne er få.

Q

Hvordan balancer du arbejdsliv og fritid?

A

Jeg har ikke en opskrift på den balance, for jeg ved ikke om jeg har fundet den endnu. I mine ferier er jeg oftest frivillig som læge i Syrien eller i nærområderne omkring Syrien. Jeg har en dyb tilknytning til Syrien, hvor jeg føler et kæmpe ansvar for de millioner af civilie nødlidende. Så i mange år nu, har mit lægevirke for Syrien fyldt en del. Min fritid er for tiden fyldt med foredrag, aktivisme og at skrive en bog om Syrien.

Q

Hvilke egenskaber hos dig, kommer dig mest til gode i dit job som læge?

A

Især min dedikation til ting der interesserer mig hjælper mig i mit virke som læge. Jeg nørder anæstesien, og går oftest passioneret ind i de sager jeg kæmper for- både på den professionelle og det personlige plan.

Q

Hvad gør du for at udvikle dig i dit erhverv?

A

Jeg holder mig især opdateret inden for mit felt med litteratur og fagblade. Der er uendelige ressourcer på internettet til alle vores procedurer og arbejdsgange som anæstesiologer. Og så sørger jeg for at have et andet input i mit liv end kun min karrierevej. For at blive en god læge må man også være et helt menneske, en søster, en datter og en god veninde.

Q

Hvad driver dig i dit job?

A

Den konkrete forskel man kan gøre for at trøste, lindre eller hele driver mig i min dagligdag. Det er ret tilfredsstillende at vide at få et smil eller tak tilbage for at man har givet et godt forløb på et ellers kaotisk hospitalsvæsen.

Q

Har du andre planer for fremtiden?

A

Udover at blive anæstesiolog, vil jeg helt sikkert fortsætte min politiske og humanitære aktivisme i relation til Syrien. Det er en kæmpe humanitær og sundhedsmæssig katastrofe, hvor der er behov for at kompetencer udefra vil kunne opbygge landet igen. Aktuelt har jeg flere projekter i ilden hvad angår mit engagement i syrien, herunder at skrive min bog færdig. Personligt håber jeg at kunne få tid til at flytte til Mellemøsten og kunne arbejde i mere tæt kontakt med de syriske flygtninge og inde i landet.

Q

Har du et godt råd til folk som overvejer at arbejde i samme branche som du gør?

A

Det bedste råd jeg kan give unge som ønsker at være læger, er at man skal være afklaret med om man virkelig brænder for det. Passionen er vigtig når man skal holde til svære og skiftende arbejdstider, til at møde hårde skæbner og til at kunne yde det bedste man har til hver af sine patienter. Det kræver en god portion tålmodighed og ihærdighed. Men så er det også verdens bedste job.