Mette Cornelius: Om at være kvinde i en mandeverden

Mette Cornelius er 34 år og har arbejdet med fodbold, siden hun blev færdiguddannet journalist i 2007. Hun har været vært på diverse fodboldprogrammer først på Viasat, siden på Canal 9 og blev i 2014 Danmarks første kvindelige vært på de danske fodboldlandskampe med sin ansættelse hos Discovery, hvor hun med jævne mellemrum optræder på både Kanal 5, 6eren og Canal 9. For tiden kan du følge hende søndag efter søndag, når hun er vært på Canal 9s superligakampe, og til efteråret er hun igen klar til at guide befolkningen gennem en bunke landskampe. Hun bor i Hellerup med sin mand, sin datter Vilja på 5 år og sin lille søn Vester, der lige har fejret sin 1 års fødselsdag.

Q

Har du altid gerne ville arbejde med sport?

A

Jeg besluttede allerede tilbage i 6.-7. klasse, at jeg ville arbejde som sportsjournalist eller pressechef i DBU. Jeg slæbte ofte mine – meget lidt fodboldinteresserede – veninder med i toget fra Roskilde til Vedbæk, når der var landsholdstræning. Jeg var stort set fast gæst, når Roskilde spillede hjemmekampe om søndagen, uanset om jeg kunne lokke nogen med i Idrætsparken eller ej. Den lille sportsjournalist i maven fik næring og voksede, da jeg var i erhvervspraktik på først Politikens sportsredaktion og året efter på P3 Sporten. Derfra var der ikke rigtig nogen vej tilbage.

Q

Hvilken uddannelse har du?

A

Jeg er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense. Undervejs var jeg et år i journalistpraktik på DR Sporten. Det var en perfekt praktikplads for mig, fordi jeg fik lov til at prøve kræfter med mange forskellige roller – vært, reporter, kommentator og producer – og fordi jeg fik lov til at arbejde sammen med nogle af de stemmer, jeg selv havde lyttet til og var blevet inspireret af i radioen som yngre.

 Q

Synes du, at det kræver noget særligt at være kvinde i fodboldverdenen?

A

Jeg tror, det kræver, at man er lidt hårdhudet. Jeg arbejder på en redaktion, hvor jeg er den eneste pige til daglig, og der skal man ikke være alt for sart, men jeg er vokset op med en storebror og tre fætre, så jeg har i en tidlig alder lært at svare for mig, og jeg føler mig faktisk rigtig godt tilpas, når jeg er sammen med drenge. Jeg var engang udsendt som reporter til en fodboldturnering i Portugal i 12 dage. Her var det først på fjerdedagen, at det slog mig, at alle de andre danske journalister på turen var mænd. Der er ikke så meget fnidder, når man arbejder med mænd, og de siger tingene lige ud af posen. Det passer nok ret godt til min personlighed.

Rent fagligt og i forhold til aktørerne kræver det noget særligt på den måde, at når du kommer ud til de første kampe og laver de første interviews, skal du bevise, at du ved, hvad du taler om – hvis du altså vil tages seriøst og have deres respekt. Jeg oplevede ofte som ny journalist i fodboldmiljøet, at spillerne og lederne blev overraskede over, at jeg rent faktisk vidste noget om fodbold og interesserede mig for det. Det tror jeg ikke, de var blevet, hvis jeg havde været en mand.

 Q 

Tvivler du nogensinde på dig selv, og hvad gør du i så fald for at mindske og fjerne denne tvivl?

A

Jeg kan sagtens tvivle på en historie, jeg arbejder på, men ni år i faget har givet mig en erfaring og rutine, der gør, at jeg ikke tvivler på mig selv, når jeg står i et tv-studie. Jeg ved, at jeg kan klare hvad som helst. Jeg har stået og lavet fire timers optakt til en boksekamp i San Francisco, mens redaktøren sad i København. Jeg havde halvanden sides håndskrevet manuskript, og de amerikanske kamerafolk insisterede i øvrigt på at gå til pause, kort før vi gik på. Jeg har lært, at når jeg føler mig allermest presset, og alt brænder på i kulisserne og i mit øre, så er min reaktion på skærmen, at jeg bliver fuldstændig rolig at se og høre på. Det er fandeme praktisk, når man laver live-tv, der jo kan gå galt af alle mulige årsager!

Q

Hvad har været din bedste oplevelse på jobbet?

A

Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser og store kampe på store stadioner – eksempelvis en Champions League-finale i Rom. Men det fedeste at lave er de ting, hvor jeg får lov at komme tættere på end normalt og tættere på end de andre. For eksempel da jeg fulgte AaB hele foråret i 2008, hvor de meget overraskende blev danmarksmestre. Jeg var deroppe hver eneste uge, og jeg fik rigtig mange gode relationer, som jeg har haft gavn af i årene efter. Jeg mærkede euforien, jeg fik tårerne for åben mikrofon, da de endelig vandt, og jeg lavede tv fra toppen af deres mesterskabsbus, da de trillede rundt i Aalborg sent om aftenen og blev hyldet af hele byen. Sådanne oplevelser med masser af følelser involveret brænder sig fast i mig, og det er oplevelser som dem, der gør, at jeg elsker at arbejde med dansk fodbold, fordi vi kan komme helt tæt på. Det kan vi ikke i Champions League.

 Q

Hvilke egenskaber ser du som de vigtigste, hvis man vil nå langt inden for dit fag?

A

Min største styrke i mit fag er min drivkraft. Jeg laver noget, jeg elsker, og jeg brænder sindssygt meget for det. Jeg går ikke på arbejde fra klokken 9 til 17. Mine redaktører får mails og sms’er med ideer og input på de skøreste tidspunkter af døgnet, fordi det eksempelvis ofte er i badet, at jeg får de bedste ideer. På den måde er mit hoved på arbejde døgnet rundt. Men jeg arbejder med noget, jeg alligevel ville være optaget af, hvis det ikke var mit job – så det føles ikke altid som et arbejde. Efter jeg har fået to børn, øver jeg mig i at tænde og slukke for arbejdstankerne og prøve at få lidt struktur på min arbejdsuge, men det er svært, fordi jeg er et meget engageret, følsomt og impulsivt menneske.

Udover drivkraften er min nysgerrighed og min kritiske sans – nogle vil kalde det perfektionisme – også det, der driver mig frem. Jeg er sjældent helt tilfreds, når jeg er færdig med en udsendelse.

Q

Hvad er din hidtil største succes?

A

Min største jobmæssige succes har været at blive hentet ind som vært på landskampene. Ingen kvinde har nogensinde før været hovedvært på fodboldlandskampene i Danmark, så det er en stor ære og et kæmpe skulderklap at være den første kvinde, der får det ansvar. I timerne efter jeg havde sagt ja til jobbet og underskrevet kontrakten, var jeg fuldstændig upåvirket og bare sådan lidt skuldertrækkende over, at jeg nu havde fået et nyt job, indtil min mand tog fat om mine skuldre, kiggede mig ind i øjnene og spurgte, om jeg var klar over, hvor vildt et job jeg lige havde fået. Så gik der hul på et eller andet indeni. Glæden og stoltheden spredte sig rundt i kroppen på mig, og jeg havde lyst til at råbe det ud til hele verden.

 

Q

Hvad drømmer du om?

A

Jeg drømmer om et langt, rask og lykkeligt liv med min familie. Jeg har aldrig været den karriereplanlæggende type, og det er jeg stadig ikke. Jeg elsker det job, jeg har – og så længe jeg gør det, skænker jeg ikke andre muligheder en eneste tanke.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

4 britiske serier, vi elsker!

Indeholder reklamelinks til C More Elsker du også britisk tv? Så har streaming-tjenesten C More indgået samarbejde med Britbox, hvilket betyder, at C More nu har