Sara Frost: Alle Gamer!

Sara Frost er 26 år gammel, en af Danmarks sejeste kvinder, og tidligere populær radiovært på P3. Efter 5 år som radiovært har hun netop startet talkshowet “Alle Gamer” på sin egen YouTube kanal. Du kan se den allerførste episode, hvor hun har besøg af Mathias Zanka lige her! Vi glæder os allerede til episode to, som kommer på onsdag, hvor hun får selskab af Esben Bjerre! Indtil da har vi udfrittet hende for en række spørgsmål, vi var lidt nysgerrige på 😉

 

Q: Beskriv din barndom med én sætning

Vi havde ikke så meget, men manglede ikke noget.

 

Q: Hvad har du af uddannelse?

Jeg har arbejdet, siden jeg blev færdig med gymnasiet som 18-årig på den musikalske linje. For det meste med radio, men i det første år efter gymnasiet supplerede jeg det med andre jobs. Fx. salgsassistent i en tøjbutik.

 

Q: Hvad drømte du om at blive, da du var barn?

Basketballspiller eller rumforsker. Det blev til et lille års tid med basket og en stjernekigger. Men det er da også noget.

LÆS OGSÅ: Natalie Madueño: Som skuespiller kan jeg være alle mine barndomsdrømme

Q: Vi er ret vilde med “nørder” her på redaktionen. Især seje nørder med begge ben på jorden 😉 Hvad vil det sige for dig at være ”gamer”?

Jeg mener ikke det at være gamer kommer med viden eller erfaring, selvom det også kan være godt at have. En gamer er en, der kaster sig over sin yndlings spil-app, når de har et øjeblik, eller bruger søndagen på sofaen med Grand Theft Auto – fordi de ikke kan lade være. Jeg er ikke den mest sensationelle gamer, som jeg kender. Men jeg har spillet PlayStation næsten hele mit liv, og kan stadig ikke få nok af det – alle gamer på den ene eller anden måde. Også dem, man ikke lige skulle tro.

 

Q: Du har været radiovært i 5 år. Hvad har dine år som radiovært bragt med sig af erfaringer og relationer?

Jeg har lært Mads Steffensen at kende – det er jo ikke så dårligt! Jeg har så mange gode personer med mig fra min tid på P3. Flere af dem er jeg vokset op med. Vi har kendt hinanden, siden vi var helt nye og overvældede på DR i begyndelsen af 20’erne. Nu trækker vi lidt mere på skuldrene, laver babyer eller flytter sammen med vores kærester og ses, når tiden tillader det. Radio er stadig mit yndlingsmedie. Uanset hvad jeg kaster mig over herfra, vil jeg altid have med i tankerne, at det skal være ærligt og umiddelbart – som radio for det meste også er.

 

Q: Hvad har du selv gjort for at nå så langt i din karriere? Hvordan har du skaffet dine jobs?

Jeg var ung, da jeg begyndte min karriere, men alligevel forstod jeg at holde mig uimponeret og ikke tage noget for givet. Jeg har altid været god til at holde mig tilbage og sige nej. Samtidig har jeg vidst, hvad jeg ville, så der har aldrig været grund til at sige ja til andet end det, der virkede helt rigtigt for mig at lave. Det er for det meste gået godt med enkelte fejltrin hist og her. Men pyt med dem! Jeg ved ikke, hvor min målrettethed kommer fra, men den er god at have.

 

Q: Vi synes, du har en virkelig god og personlig stil. Hvordan vil du beskrive din stil?

Tak. Den er enkel må man sige. Faktisk har jeg slet ikke så meget tøj i mit skab. Jeg går mest i basale, sports-inspirerede ting i gode materialer – og så er gode smykker uundværlige. Orit Elhanatis guldsmykker er uden sidestykke de fineste!

 

Q: Hvad er god stil generelt for dig?

Jeg har ikke lyst til at bruge en masse tid på at forholde mig til, hvad jeg skal have på, inden jeg skal af sted. God stil for mig er ubesværet – det behøver ikke være ensbetydende med, at det er kedeligt.

 

Q: Hvad er dit bedste karriereråd?

Du må selv levere, hvis der noget, du vil have skal være anderledes i din karriere. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må du finde på noget nyt.

 

Q: Hvordan ser fremtiden ud for Sara Frost?

Lys! Jeg har aldrig vidst så lidt om min fremtid som lige nu, og det føles godt.

 

Q: Stort tillykke med, at du starter nyt talkshow i denne måned! Du har en helt klar fanskare her på redaktionen, der glæder sig rigtig meget til at se, hvad du har i ærmet til os. Hvilke tanker ligger der bag, og kan du løfte sløret lidt for, hvad vi kan se frem til?

Tak! Jeg har længe haft den her tanke om at udkomme på nettet og selv producere programmerne. Med YouTube er det ikke nødvendigt med et fast format som i fjernsyn, hvor vi skal nå igennem fem punkter på et fastlagt antal minutter. Udgangspunktet for godt selskab må være, at der ikke er noget man skal nå. Og det kan man se frem til – godt selskab!

LÆS OGSÅ: Social Media Guru Astrid Haug: Om at have fat i den lange ende

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være