Maysoun Kanaan er designer og ejer af smykkevirksomheden Kinz Kanaan. Maysoun er 36 år og bor på Vesterbro med sin mand og 3-årige søn. Vi har taget en snak med hende om hverdagen og karrieren som smykkedesigner. 

Q

Hvilken uddannelse har du?

A

Designteknolog med speciale i produktion.

Q

Hvad vækkede din interesse for smykker?

A

Jeg har fra barnsben været meget fascineret af detaljerigdommen i smykker og gløden fra de forskellige ædelsten. Det er som en miniatureverden med uendelige variationsmuligheder.

Jeg husker, hvordan jeg altid kiggede fascineret på min mors smykker og i farverige bøger om ædelstene. Siden er jeg blevet draget af hele tilblivelsesprocessen, hvor metaller og sten fra jorden forarbejdes og designes til smykker, som kan bæres af folk i generationer. I dag føler jeg mig stadig beæret af folk, som vælger at købe mine ting og give dem et liv.

Q 

Hvordan fik du idéen til Kinz Kanaan?

A

Jeg begyndte at designe smykker for mange år siden, og i 2011 besluttede jeg mig for at tage det endelige skridt og starte egen virksomhed. Jeg ville gerne samle alle mine designs under samme navn, og navnet Kinz Kanaan, der betyder skattekisten fra Kanaan, havde jeg længe haft i tankerne.  

LÆS OGSÅ: Trice Angie Christiansen: RAAW in a Jar

 Q

Dit smykkedesign er inspireret af din rejse gennem livet både som kunstner og person.
Det er en blanding af noget historie og det moderne. Hvor meget af det er branding gennem storytelling, og hvor meget af det er din kærlighed til den type design?

A 

Brandingen og storytellingen omkring Kinz Kanaan udspringer af min baggrund og min tilgang til design. Det er ikke sådan, at jeg så et hul i markedet og udviklede et koncept for det.

Mine smykker reflekterer i høj grad min egen rejse i livet. Jeg har både en arabisk og en dansk baggrund. Jeg føler selv, at flere kulturer kan finde sammen i en personlighed, og Kinz Kanaan tager udgangspunkt i både mellemøstlige og skandinaviske designtraditioner. For mig er Kinz Kanaan en skattekiste, hvor jeg kan blande alle de indtryk, jeg er tiltrukket af uanset deres ophav. 

Smykker er for mig en form for materialiseret kærlighed. Kærlighed til en selv eller til en anden. At kvinder mindes om deres styrke og skønhed.

 Q

Hvordan ser en typisk dag ud for Maysoun Kanaan?

A 

Min dag starter altid med de fem tibetanere, som er fem ganske enkle yogaøvelser. Derfra forsøger jeg at skabe mig et overblik over dagens opgaver med kunder og samarbejdspartnere. Stærk struktur og disciplin falder mig ikke så naturligt som de kreative processer, men det er svært at nå langt uden. Så det øver jeg mig på.

Q 

Hvor meget fritid har du at gøre godt med? Hvad laver du, når du endelig har fri?

A 

Det er svært at adskille arbejde og fritid som selvstændig, men jeg får megen energi, når jeg er sammen med min familie og venner. Jeg går også gerne en tur i skoven, som er et fantastisk sted til healing og grounding. Jeg har også fået en fornyet kærlighed til at lege, efter jeg har fået en søn. Hans virkelighed er i nuet, og han spørger mig tit, om vi skal lege. Det giver jeg mig tid til, og det er et sjovt brud med vores voksne virkelighed.

Q

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

A

Jeg er stolt af at have kastet mig selv ud på dybt vand som selvstændig. Det er meget grænseoverskridende at gå efter sine drømme og mål med den risiko, som virksomhedsdrift nu engang indebærer. Du skal virkelig ville det, og du skal presse dig selv. Det er nok en af de sværeste opgaver, jeg nogensinde har kastet mig ud i lige efter det at blive mor. 

Q 

Hvad er dit bedste karriereråd?

 A

Vær ikke bange for at begå fejl. Du skal fejle og misse nogle mål for så at vinde, vokse og lære. Og samarbejd i øvrigt med folk, som har andre kompetencer end dig selv.

Q

Hvordan ser fremtiden ud for dig og Kinz Kanaan?

A 

Jeg koncentrer mig meget om nuet. Jeg har selvfølgelig drømme for, hvor Kinz Kanaan er i fremtiden, men det er også bare sindssygt vigtigt at være glad for vejen derhen. Ellers oplever vi bare livet som et forhindringsløb på vej mod målstregen.

LÆS OGSÅ: Charlotte Biehl: Om at sige sit job op og følge drømmen