Julie Badura har sagt sit job op som tekstforfatter, for at udleve sin drøm om at blive romanforfatter. Nu er hun aktuel med sin første roman ”De dage med dig”. Vi har taget en snak med Julie om, hvordan det er at tage springet og føre sine drømme ud i livet.

Q

Hvorfor tog du springet og blev romanforfatter, kan du beskrive tankerne bag?

A

Jeg havde en oplevelse, som ændrede mit syn på mange aspekter af mit liv. Min mor døde meget uventet en juledag. Jeg så bogstavelig talt livet forlade hende langsomt i løbet af den december måned, og det var nådesløst at være vidne til. Hvordan livet ebber ud og pludselig en dag – så slukker det.

Derefter var det ikke svært for mig at mærke, hvad jeg gerne ville, og hvad mit hjerte var fuld af. Noget af det, der fyldte inde i mig, var denne her bog. Kapitler der havde skrevet sig selv i mit hoved. De skulle ud. I hvert fald ud af mit system, hvor de havde ulmet længe. Der var følelser, som pressede sig på, og som forhindrede mig i at komme ordentligt videre. For at komme videre måtte jeg skrive. Og da jeg så bankede på hos det første forlag med fem kapitler i hånden, og de sagde ja tak – så var processen i gang.

Så jeg tog springet, fordi begivenhederne ledte mig derhen. Og fordi jeg havde en fantastisk redaktør, der troede på mig, og det gjorde mig tryg i processen.

Q

Hvad var din største frygt, da du sprang ud som forfatter?

A

Paradoksalt nok er jeg et meget privat menneske. Så jeg synes, at det er angstprovokerende at stille sig frem og dele ud af sine tanker om kærlighed, også selvom det er i skønlitteraturens navn. Man føler sig rå og nøgen, når man åbner op for sit inderste, uden at ane hvordan det vil blive modtaget. Uden at vide hvem modtageren egentlig er. Så min frygt var helt sikkert, om jeg pludselig ville fortryde. Frygten for ikke at kunne vende om og sige ”nej, ikke alligevel, vi dropper det.” Det er point of no return, og det er vel skræmmende i sig selv, hvis man har det bedst med at have en bagdør, man altid kan løbe ud af.

Q

Hvordan gjorde du?

A

Selve historien var allerede på plads. Den var ikke svær. Det svære var at skrive den ud på papiret. At gennemleve den i skriveprocessen. Det påvirkede mig at skrive den, så jeg fik hurtigt et behov for at få processen skemalagt. Hvornår jeg dykkede ned i bogen med krop og sjæl, og hvornår jeg holdt helt fri og glemte alt om kapitler og deadlines. Jeg skemalagde, hvornår jeg gik ind i boguniverset, hvor jeg blev nødt til at glemme tid og sted – og så på den anden side, hverdagen, det egentlige liv.

Q

Hvad har været den største oplevelse ved at tage springet fra tekstforfatter til romanforfatter

A

At lande i et felt hvor jeg føler mig ret godt hjemme. Og at opdage at det ikke er farligt at give noget af sig selv. At være sårbar.

LÆS OGSÅ: Bokseren Dina Thorslund: Jeg gider ikke at gå til noget, jeg er dårlig til

Q

Hvad er de største forskelle ved måden, du arbejdede på før, til måden du arbejder på nu?

A

Jeg kan stadig godt lide tekstforfatterhvervet, så jeg har ikke forladt det helt. Men de to skriveformer er for mig meget forskellige. Når jeg er tekstforfatter, forholder jeg mig nøgternt til en brief: Hvad vil kunden have, hvad gør konkurrenterne, hvad er budskabet, hvem er målgruppen? Der er typisk opstillet rammer på forhånd, som jeg skal tage højde for i min kommunikation. Når jeg skriver skønlitteratur, kan jeg kun skrive, hvis jeg kobler hovedet fra og skriver fra et sted, hvor der absolut ingen rammer er.

Q

Hvad betyder din bog for dig?

A

Den betyder rigtig meget. Den er et lille stykke af mig. På det personlige plan har det udviklet mig at skrive den. Det har forløst nogle ting, åbnet op for nogle ting og endelig lagt nogle oplevelser i kasser. Der er mange ting, der endelig har fundet deres rette sted. 

Og så bliver jeg glad, når jeg får at vide at min bog, for nogle, rummer genkendelige følelser. For det vil jeg også gerne med bogen: Fremelske ærlighed frem for facade. At sige tingene som de er, og som de føles. Det lyder så banalt, men det er sandt. Når man åbner sit hjerte fuldkommen, sker der magiske ting.

Q

Hvordan ser dine fremtidsdrømme ud nu? Skal du skrive flere bøger?

A

Ja, det vil jeg gerne, og det er da også planen. Først og fremmest handler mine fremtidsdrømme om at bruge min tid på det, jeg elsker. Og jeg elsker virkelig at skrive. Med min mors død mistede jeg uendelig meget. Jeg mistede en del af mig selv. Men jeg vandt evnen til at mærke efter og gå efter mine drømme.  

Q

Savner du nogensinde dit ’gamle’ liv fra tiden, før du besluttede dig for at blive romanforfatter?

A

Jeg kan godt savne det sociale element. Det kan være ensomt at skrive bøger. Jeg har ikke altid kunne lide at være alene, engang hadede jeg det, men nu har jeg lært det. Det er blevet en styrke for mig, at jeg kan. Hvis man kan kan holde sit eget selskab ud, vil jeg mene, at man er nået langt.

Q

Har det haft nogle bekostninger? Hvis ja, hvilke?

A

Det har det ikke haft endnu, men jeg kan ikke udelukke, at det kommer. Og så tager jeg tingene derfra. Jeg er blevet god til ikke at bekymre mig.

Q

Har der været nogle tidspunkter, hvor du har fortrudt din beslutning?

A

Ja masser! Jeg har flere gange i processen haft lyst til at trykke på stop-knappen. Af hensyn til mig selv og af hensyn til mennesker, jeg holder virkelig meget af. Jeg har tænkt, at det ville være nemmere at lade være. At forblive på sikker grund. Men hver gang er de tanker blevet erstattet af en følelse af, at dét her, er det jeg skal. Selvom jeg kan blive bange. Og fordi min bog er skrevet i kærlighed, bliver jeg nødt til at stole på min mavefornemmelse og på min beslutning. Jeg bliver nødt til at huske på udgangspunktet.

Q

Hvad er dit råd til andre, der gerne vil tage springet og blive forfatter?

A

Bare gør det. Skriv løs. Og når du er nogenlunde tilfreds med de kapitler eller den synopsis, du har skrevet, så del dit materiale med nogle andre.

Rutiner er også godt. Jeg startede f.eks. hver skrivedag med at løbe en tur for at tømme hovedet og få forbindelse til min krop. Så satte jeg mig ned og skrev med musik i ørerne. Og så holdt jeg fri fra bogen om aftenen.

Tænk over hvilket skriverum, du skaber for dig selv. Din arbejdsplads. Hvor nyder du allermest at skrive? Er der smukke blomster foran dig på bordet? Er der frisk luft og lys i rummet? Hvad kigger du på, derfra hvor du sidder? Jeg er lige flyttet og det vigtigste for mig, da jeg rykkede ind i mit nye hjem var: Hvor skal mit skrivebord stå? Hvilken udsigt skal være lige foran mig? I dag har jeg udsigt til Københavns gamle tårne og tage, og det inspirerer mig helt vildt. Der er noget uforanderligt ved det. Det eviggyldige interesserer mig meget. Dét som er, uagtet tid, sted og menneske.