Her på redaktionen elsker vi at lære af andres historier. Vi vil gerne inspireres og udfordres til at følge vores drømme og mål og vi kan slet ikke få nok af de mange succeshistorier! Vi er derfor helt vilde med at vores karriereekspert, Thomas Kantsø, er ligeså nysgerrige som os, når han møder nye mennesker og at han nu har valgt at finde ud af hvad der driver succesfulde mennesker samt hvilke valg de har måtte tage for at opnå succes. Her har Thomas været så heldig at mødes med Pernille Wass, som er forlagsredaktør på Politikens Forlag. 


LÆS OGSÅ: Min karrierefortælling: Christina Muff møder karriereeksperten

Q

Hvis du skulle lave noget om i din karriere, hvad skulle det så være?

A

Jeg ved ikke, om der er noget, jeg har lyst til skulle have været anderledes. Man lærer jo hele tiden – også af sine fejl. Og af de perioder, hvor der har været for meget på tallerkenen eller inspirationen har været svær at finde. Men overordnet er jeg glad for det forløb, min karriere har haft over de 12 år, der er gået, siden jeg forlod universitetet, og som jeg har tilbragt i forlagsbranchen. Jeg elsker denne her branche, jeg elsker arbejdet med bøgerne og forfatterne og kunne ikke ønske mig et bedre job, end det jeg går ind til på Rådhuspladsen hver morgen. Efter syv år på et andet forlag, kom jeg tilbage her til Politikens Forlag for halvandet år siden, og det føltes som at komme hjem igen. Ikke at jeg har fortrudt de syv år ude af huset, men stemningen, dynamikken og den holdånd, der hersker her på forlaget passer mig rigtig godt. Den havde jeg nok savnet mere, end jeg var klar over. 

Q

Hvad er du mest stolt af i din karriere?



A

Som forlagsredaktør er ens rolle i meget høj grad at være fødselshjælper for andre menneskers ideer, være sparringspartner i kreative forløb og være tovholder på forfatternes projekter – uanset om der er tale om smal litteratur, børnebøger eller biografier. Det er forfatternes værker, der står i centrum og forfatterne, der skal være stolte, når bøgerne lykkes, det være sig litterært eller salgsmæssigt, allerhelst selvfølgelig både og. Men derfor er der naturligvis bøger, der skiller sig ud for en redaktør, og som man er stolt af at have været involveret i. Sidste år udgav vi et enormt projekt med Sigurd Barrett, der havde sat sig for at formidle danmarkshistorien for børn. Det foldede han ud i bøger, som musik, i form af både et brætspil og et iPad-spil og på film. For os var det et af de største projekter, vi har været involveret i, og stoltheden var stor, da alle projektets elementer udkom ved en stor koncert på Nationalmuseet for flere hundrede børn.

For mig personligt er noget af det, jeg er allermest glad for og stolt af, mit samarbejde med Maria Gerhardt. Det er suverænt hendes fortjeneste, at bøgerne er så unikke, som de er, men jeg er stolt af at have været redaktør på dem og utrolig glad for, at hun valgte at følge med mig her til Politikens Forlag. Hendes kommende bog, der udkommer 10. marts, Transfervindue, er blevet til over et længere forløb, de seneste måneder har vi arbejdet meget tæt sammen for at få bogen færdig. Det har været en proces, der selvfølgelig har båret præg af Marias fremskredne kræftdiagnose, men har samtidig været en af de mest livsbekræftende redigeringsprocesser, jeg har været med til. Maria er – selv når hun er meget syg – ekstremt levende, klog og meget, meget skarp. Bogen er bygget op af koncise tekster, er ekstremt præcis i sine betragtninger og er asbolut et af de stærkeste værker, jeg har været redaktør på.

Q

Hvad er det bedste valg du har truffet?

A



Da alle de andre efter gymnasiet tog sig et år med jordomrejser og fester, spenderede jeg 14 måneder mellem antikverede bøger i Einar Harcks antikvariat i Fiolstræde (dog med en enkelt afstikker til Nepal). Den tid gav mig en meget bred viden inden for bøgernes mangefacetterede verden – og det har siden vist sig som gode lærepenge.

Q

Hvilket fravalg har været det sværeste at lave?



A

Jeg er egentlig uddannet cand.mag. i Teatervidenskab og arbejdede under hele min studietid på Husets Teater – og var vild med det liv, teatret bød på. Det sværeste fravalg var således mit fravalg af teatret. Jeg var dog aldrig i tvivl, helt fra barns ben har jeg gerne villet arbejde på forlag og var også i både min gymnasie- og studietid medhjælper på Borgens Forlag. Hele min familie har i flere generationer været i bogbranchen, derfor føler jeg, at bogbranchen er min hjemmebane og har svært ved at forestille mig, hvis jeg ikke havde valgt teatret fra. Selvom jeg kan savne den stemning, der er på et teater, er jeg glad for, at forlaget ”vandt”.

Q



Har du på et tidspunkt været ved at give op i din karriere?



A

Jeg har aldrig været ved at give op. Jeg har haft projekter, det har været svært at se enden på, jeg har haft svære redigeringsopgaver og mange løse ender, der har skullet samles. Men der er et saying i forlagsbranchen, der siger: ”Det ender altid med en bog,” og det har det heldigvis også gjort i langt de fleste af tilfældene.

Q

Hvad er det første du gør når du står op om morgenen?

A



Jeg har en frygtelig vane med at tjekke min mail, som det første, når jeg slår øjnene op.

Q

Hvordan ser du din fremtid?



A



Jeg håber, min fremtid byder på mange år i forlagsbranchen og håber at blive ved med at beskæftige mig med både skønlitterære forfattere og børnebøger. Den kombination byder på samarbejde med mange krøllede hjerner, og det er privilegeret at kunne kombinere sit barnlige sind med sin sult på litteratur.

Q

Vil du gå på pension, hvis ja, hvornår?

A



Jeg håber da at kunne arbejde, til jeg er højt oppe i årene. Min mor, som egentlig kunne gå på pension for flere år siden, er ikke til at drive hjem fra sit arbejde – sådan tror jeg også, jeg får det. Så længe, man har noget at bidrage med, kan jeg heller ikke se, at alder skulle være afgørende for ens arbejdsindsats.

Q

Er du bekymret for økonomi?

A



Printbranchen har ikke haft den nemmeste tid de senere år, hvilket er gået hårdt ud over især aviserne, men som bogbranchen også godt kan mærke. I det lys kan jeg da godt blive bekymret for økonomien, både branchens og dermed min egen. Men jeg er sikker på, at der altid vil være behov for gode historier, så jeg spår ikke bogens død. Vi kan konstatere, at der fortsat bliver solgt mange bøger, de er blot fordelt på færre titler, så konkurrencen på markedet er skærpet. Men lige som musikbranchen efterhånden har fundet sine ben i en digitaliseret verden, er jeg helt sikker på, at bogbranchen også finder sine – når den tid kommer. Papirbogen lever jo fortsat et godt liv, heldigvis.

Q

Har du nogen gange dårlig samvittighed over ikke at nå det du gerne vil?

A



Jeg er desværre en magnet for dårlig samvittighed, hvilket er noget, jeg arbejder meget med at komme væk fra. Derfor er svaret nok umiddelbart ja, men dækker nok også over en ofte unødvendig dårlig samvittighed. Min chef er i hvert fald sød til at trække mig i den anden retning og påpege, at man også godt må holde fri en gang imellem, og at vi alle sammen kun er mennesker. Jeg har en tendens til at ville nå det hele og mere til, og i den optik er det rart at have en overordnet, der kan sige fra, når jeg selv er så dårlig til det. Så det øver jeg på at blive bedre til.

Q

Hvad gør dig glad i dit arbejde?


A



Det gør mig glad at arbejde med kloge hoveder og kreative hjerner, det gør mig glad at få ideer og projekter til at lykkes, det gør mig glad at gøre gode bøger endnu bedre og det gør mig rigtig glad, når jeg kan være med til at folde forfatteres potentiale ud. Og så gør mine kolleger mig glad. Det er ekstremt vigtigt for mig, at man har en god holdånd på en arbejdsplads, at man passer på hinanden og hjælper hinanden, hvis det kniber med at få enderne til at mødes. Vi tilbringer mere tid med vores kolleger end med vores familie og venner, så stemningen på arbejdspladsen er meget vigtig for mig – og heldigvis er jeg landet et sted, hvor der er fokus på hele tiden at værne om det gode kammeratskab internt på forlaget. Det kan lyde lidt langhåret, men er ikke desto mindre med til, at vi alle sammen yder bedre og går glade på arbejde.

LÆS OGSÅ: Forfatter Julie Badura: Jeg har flere gange haft lyst til at trykke på stop-knappen

Q

Hvad tror du, er de vigtigste kompetencer man skal have på fremtidens arbejdsmarked?

A



Omstillingsparathed er efterhånden et noget fortærsket udtryk, men er alligevel en af de vigtigste kompetencer på fremtidens arbejdsmarked, som jeg ser det. Ikke mindst i forlagsbranchen, der traditionelt har været meget domineret af plejer, og det skal vi passe på med. Vi kan ikke bare gøre, som man har gjort i årtier, vi må også tilpasse os en digital tidsalder, opfinde nye forretningsmodeller og orientere os i en mere global verden. Bogbranchen skal absolut nyde godt af sin tradition og sin kulturhistorie, men der skal også gøres op med nogle af traditionerne – i stor respekt og med stor kærlighed til det, det hele drejer sig, nemlig bogen.