Artiklen indeholder reklamelinks
Kender du det der med at stå og føle sig akavet og utilpas til et event, som fx en reception? Så er du ikke den eneste! Katja Iversen er præsident for den globale organisation Women Deliver og er en mester til at netværke. Men sådan har det ikke altid været, og i sin nyeste bog ’Kvinde kend dit netværk’ kommer hun med råd til, hvordan man bliver bedre til at netværke som kvinde.
LÆS OGSÅ: Kvinden bag Inspired Beyond Babies
Katja Iversen fortæller åbent om, hvordan hun selv var ved at miste modet fuldstændig år tilbage, hvor hun selv havde svært ved at slappe af til en reception. Men hun er efterfølgende blevet klogere og nu tæller hendes netværk bl.a. den canadiske premierminister, Justin Trudeau, og Unilevers CEO, Paul Polman. Her får du hendes fem bedste råd til, hvordan du får minglet dig til et godt netværk:
#1
Er receptionen nødvendig, nyttig eller bare en sjov afslutning på en hård dag? Find ud af, hvorfor du deltager, og hvad du vil have ud af det.
#2
Hvis du går til reception for at udvide dit netværk, kan du med fordel satse på nogle få, udvalgte personer. Find ud af, hvem de er, og hvad I kan tale om. Lav lidt research.
#3
Undersøg, om der er andre i dit netværk, der også deltager i receptionen. Hvis de kender en af dine udvalgte personer, så aftal med dem, at de introducerer dig.
#4
Vær anerkendende, når du taler med din nye kontakt. Tal med mennesket og ikke med titlen. Fat dig i korthed og stil spørgsmål.
#5
Husk at give og især at få visitkort.
Hvis du vil være bedre til at netværke, kan du få Katja Iversens nye bog her.