Life&Beyond

Lina Rafn: “Fra dag til dag skiftede, hvordan jeg så ud, og alle bemærkede det”

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard
THE PINK ISSUE

Køb magasinet her

Denne artikel er et uddrag fra det nye ChriChri-magasin The Pink Issue. Hvis du vil læse mere kan du blive abonnent her eller købe bladet i butikkerne her.

Efter en professionel karriere som danser, 21 år i det ikoniske band Infernal og utallige tv-jobs er Lina Rafn i den grad scenevant. Og så er hun ikke bange for at komme med sin uforbeholdne mening. Uanset om det handler om retten til at være sig selv, hvor meget tid man skal bruge på sine børn eller fjerdebølgefeminisme.

Tingen, der sagde klik

Lina er iført guldøreringe, en langærmet, stram Ellesse-T-shirt og korte denimshorts, og det er umuligt ikke at bemærke, at hun har virkelig flotte ben. Det ved hun heldigvis også godt selv:

”Jeg skal bare vise mine ben, alt det jeg kan. For jeg har virkelig flotte ben og ingen appelsinhud og sådan noget, så det skal jeg bare fejre, alt hvad jeg overhovedet kan. Indtil jeg ikke kan mere,” forklarer hun, da snakken falder på, hvordan hun med alderen har lært, hvad der klæder hende allerbedst. Til gengæld har hun også en klar idé om, hvad hun skal holde sig fra.

”Alle jakker, der fylder meget oppe omkring hals, krave, nakke og generelt noget, der gør min overkrop og skuldre større, er en dårlig idé. Jeg har faktisk i mange år arbejdet med en stylist, som elsker store jakker med store skuldre. Og jeg kæmper en brav kamp, fordi jeg har en kort hals, runde kinder, brede skuldre og store bryster. Så min fornemmeste opgave er at give det plads til den længde, det har, at pakke brysterne godt ind. Jeg skal ikke gøre det større, end det er,” fortæller hun og fortsætter:

”Når jeg tager på, så tager jeg på, som det Trinny og Susannah (to stylister fra programmet What Not To Wear, red.) ville kalde en lollipop. Jeg bliver stor foroven og fortsat slank forneden. Jeg skal vise, at jeg har en talje. Jeg har en naturlig tendens til at bygge muskler på skuldre og arme, så jeg skal helst ikke have noget på, der får mine arme til at virke brede. Jeg skal iklædes, så man kan se, at jeg ikke har korte og tykke arme.”

 

Lige nu ligner hun dog langtfra en slikkepind, og hun indrømmer da også, at hun er i virkelig god form for tiden.

”Det var jeg også sidste år. Det er noget andet, efter man har fået barn. For mig handler det virkelig om noget indefra og ikke særlig meget om noget udefra, fordi du får et fokus af at få børn. Pludselig kan du se, hvor lidt tid du har. Derfor begynder man også at bruge sin tid meget mere målrettet. Meget mere fornuftigt. Du holder op med at løbe om hjørner med dig selv, du holder op med at spilde tiden. Du holder op med at skalte og valte med dine ressourcer. I stedet begynder du virkelig at forstå, hvor skrøbeligt livet er, og hvor hurtigt det hele kommer til at forsvinde, uanset om det er tid eller skønhed.”

Til spørgsmålet om, hvornår hun føler sig smuk, svarer hun:

”Det handler udelukkende om min energi, og det har intet at gøre med, hvordan jeg ser ud på ydersiden. Hvis jeg får sovet nok, spist det rigtige og dyrker motion, så jeg har det godt i min krop, så stråler jeg også af alt det rigtige, og så føler jeg mig smuk.”

Hun fortæller desuden, hvordan der for tre-fire år siden var en fremmed mand, der vendte op og ned på, hvordan hun så sig selv. Manden havde sendt en venneanmodning på Facebook og var ved en fejl blevet accepteret, fordi Lina troede, at det var en, hun engang havde danset med. Han skrev derefter nogle meget personlige ting, og ifølge Lina prikkede det til nogle ting, som endte med, at hun fik øjnene op for nogle nye sider af sig selv.

”Det transformerede fuldstændig, hvordan jeg så ud. Fra dag til dag skiftede, hvordan jeg så ud, og alle bemærkede det. Som i alle. De spurgte: ”Hvad fanden har du gjort?”, ”Hvad er der sket med dig?”, ”Har du tabt dig?” Og jeg svarede: ”Prøv at høre her, jeg har ikke gjort noget. Jeg har bare haft den her ting inde i mig selv, som bare sagde klik”.

Hvad han præcist skrev, vil Lina ikke ud med, men ikke desto mindre endte oplevelsen med at redefinere, hvordan hun så ud:

”Mit blik. Min energi. Alting. Jeg sluttede fred med noget, og jeg fik en uomtvistelig klarhed. Jeg fandt ud af, at hvis du slutter fred med, hvem du er, og hvem du ikke er, så får du en grounding og en frygtløshed i forhold til at være dig selv, og folk, der hviler i sig selv, er jo bare mere tiltrækkende end folk, der ikke gør. Pludselig hvilede jeg bare i mig selv på et helt, helt andet niveau.”

Du kan læse resten af interviewet i The Pink Issue.

Share This