Artiklen indeholder reklamelinks.

Charlotte Weisenfeld driver til dagligt bog-bloggen Boginspiration.dk og leverer boganmeldelser, bog-guides, forfatter-interviews m.m. til ChriChri hver måned. Her kan du læse hendes interview med forfatterinden Sarah Blædel.

_______________________________________

Sara Blædel er tilbage med afslutningen på trilogien om bedemandens datter. ”Den tredje søster” er en historie om at længes efter en familie og at finde den på en helt anden måde, end man havde forventet. Men det er også en historie fuld af spænding, højt tempo og uventede drejninger.

Sara Blædel er for nylig flyttet hjem til Danmark efter at have boet halvandet år i New York. Det var også her, hun bl.a. skrev ”Den tredje søster”.
Jeg har interviewet Sara Blædel om hendes nyeste bog, om at finde et sted at høre til og om at turde tage springet og bosætte sig i byernes by, New York.

LÆS OGSÅ: Lina Rafn: “Fra dag til dag skiftede, hvordan jeg så ud, og alle bemærkede det”

Q

Hvad kan man forvente sig af ”Den tredje søster”?

A

Jamen hele trilogien bliver rundet af. Der bliver bundet sløjfe på alt det, der er sket i de to andre bøger. Den overordnede historie om Ilka og hendes far, relationerne og alle hemmelighederne, der aldrig kom ud i det åbne, bliver rundet af. Bog to handler jo om, hvorfor hendes far forlod hende, mens ”Den tredje søster” handler meget mere om Ilkas søgen efter at blive hel. Hendes søgen efter en identitet, en far og en familie, og allermest en søgen efter at høre til.

Det sker jo tit i det virkelige liv, at man kommer til at høre til på alle mulige måder. F.eks. har jeg ikke mine forældre og min faster mere, og da de døde, følte jeg mig rodløs. Jeg følte ikke rigtig, at jeg hørte til. Jeg syntes, det var svært, at jeg ikke længere havde alle dem omkring mig, som jeg havde holdt fødselsdage og juleaftener med. Det er selvfølgelig også det, jeg har skrevet ”Den tredje søster” på.
Nu er der gået fem år, og jeg har været i USA og bo, og det tror jeg var rigtig vigtigt i den proces med at komme hjem og slå rødder. Jeg har fundet ud af, at jeg hører til med min søn og min bror og mine tætte veninder, der har været mine livsvidner, siden jeg var helt lille. De er blevet mine “tætte” nu. Så der er mange måder, man kan høre til på. Men der skal noget til, før man får øjnene op for det, og det synes jeg, Ilka får i ”Den tredje søster”. Nogle gange søger man og får noget andet end det, man søgte. Nogle gange er man så opsat på: Hvad er meningen med livet? Er jeg god nok? Klog nok? Tynd nok? Men måske er det rigtige for os noget helt andet, end det vi tror, det er.

Q

Er du helt færdig med Ilka?

A

Ja, det tror jeg. Jeg er i hvert fald færdig med hende i denne her pakke. Men man kan jo aldrig vide, om der pludselig kommer en anden historie, og så tager jeg hende frem igen. Men det skal være fordi, jeg ikke kan lade være.

Q

Nu nævner du selv, at du boede i New York, mens du skrev. Hvorfor rejste du til USA, og hvad har det betydet, at du tog af sted?

A

Det gjorde jeg af flere grunde. Jeg havde skrevet ”Bedemandens datter” og havde for første gang sat en historie et andet sted, end der hvor jeg bor. Jeg havde været ovre og researche, og fik sådan en fornemmelse af, at hvis det her skulle lykkes, sådan som jeg gerne ville have det til, så var jeg nødt til at være der. Først havde jeg tænkt på, om jeg skulle leje et hus i Racine en måned for at prøve at have noget, der mindede om en hverdag derovre. Hverdagsdetaljerne er altid vigtige for mig at skrive på, for så føler jeg, at det fiktive lander meget mere sikkert, fordi jeg krydrer det med det virkelige liv. Detaljerne gør det troværdigt. Hvis ikke jeg havde været derovre, så havde jeg f.eks. ikke anet, at der ikke er et “øje” på byens hovedgade.

Den anden grund var, at mit amerikanske forlag købte hele Louise Rick-serien og Bedemandens datter, så de ville gerne kunne sende mig endnu mere rundt i landet, end de allerede gjorde, og så havde jeg min amerikanske agent, der sad og arbejdede med mine bøger. Jeg tog ikke over for at få hul igennem. Jeg tog derover, fordi der allerede var hul igennem, og der var efterspørgsel på mig.

Oven i det ville min søn Adam gerne på New York Film Akademi, og så blev det New York. Men det endte med at blive halvandet år i stedet for nogle måneder.

Q

Hvad har det betydet for historien, at du boede i New York?

A

Jeg kan se, at ”Ilkas arv” og ”Den tredje søster” var blevet nogle andre bøger, hvis ikke jeg havde skrevet dem i USA. Jeg har fået en enorm indsigt i, hvor forskellige amerikanerne er i forhold til os. Penge betyder enormt meget derovre, og dem der tror på Gud, de tror virkelig. Jeg skriver f.eks. om deres sundhedssystem, fordi Artie svævede mellem liv og død og nu ligger i kunstigt koma. Hans situation er ad h… til på grund af det sociale set up, de har. Så der er en forskellighed, som jeg synes, det er interessant at skrive om.
Når man læser Søsters Historie, tænker man måske: Ah?, men hendes historie er kun tyve procent af, hvordan den ville være i virkeligheden. For det der bl.a. er så vildt ved hendes historie er, at den rent faktisk foregår i virkeligheden. Det er ikke noget, jeg har fundet på. Hun har gemt sig under en nonnedragt i 12 år, og det hun er på flugt fra, er jo ikke bare at havne på dødsgangen. Det er hele hendes livsgrundlag, hun prøver at komme væk fra. Jeg ved ikke, hvad det er der er værst, om det er at havne på den dødsgang, eller om det er at komme tilbage til det, hun stikker af fra, – og det havde jeg ikke skrevet om, hvis ikke, jeg havde boet i USA, for den her idé blev udløst af en hel konkret sag, mens jeg var derovre.

Q

Hvordan var det at bo i New York?

A

Jeg synes, det var en enorm stor mundfuld at flytte. Vi kom derover og havde faktisk ikke rigtig noget med, for det var jo ikke meningen, at vi skulle være der særlig længe.
Hele proceduren med at vende sig til den amerikanske måde at gøre tingene på, det var en stor omvæltning. Bare det at få en bankkonto var problematisk. Alt er besværligt, når man skal ind derovre, så det var en stor mundfuld, fra vi overtog en umøbleret lejlighed i Tribeca, til vi havde et rigtigt hjem og en hverdag, der bare kørte. Det har lært mig en hel masse. Men det der næsten var lige så svært var, at de fleste danskere ved f.eks. godt, hvad Kim Larsen betød. Der er så mange traditioner, referencer og ting, som vi ikke engang tænker over, fordi det ligger i det at være dansk, og den referenceramme havde jeg ikke med dem. Der var alt for mange ting, hvor vi ikke havde de samme referencer, og det synes jeg var lidt svært. Det er faktisk også noget af det, jeg synes, der er vigtigt ved at være hjemme igen.
Men jeg savner også New York. Der var enormt mange dejlige ting. Jeg arbejdede rigtig meget, og jeg elskede at være der. Det gav en enorm ro, at jeg ikke kun var der på en forlænget weekend, men at jeg også var der i overmorgen.

Q

Hvad savner du allermest?

A

Jeg savner allermest bare at gå rundt en søndag formiddag. Jeg gik meget derovre. Sådan en formiddagstur alene, hvor jeg bare gik. Det kan jeg enormt godt lide. Nærmest hver morgen gik jeg langs Hudson River og tænkte med musik i ørerne, og kom i gang med dagen. Ja, det savner jeg. Men ved du hvad der er sjovt? Jeg er blevet helt nyforelsket i København efter at have været væk.

Q

Har du et godt råd, hvis man gerne vil tage springet, ligesom dig?

A

Gør det! Det er SÅ givende. Jeg har ikke prøvet at bo i udlandet før og hold op, hvor har jeg lært meget. Det har selvfølgelig også været en virkelig privilegeret måde at flytte ud på. Jeg var allerede inde i varmen, og der var gjort klar. Jeg havde et helt hold, der arbejdede omkring mig og mine bøger, så det var egentlig bare at lande i det. Jeg havde ikke gjort det nu, hvis jeg skulle over og prøve at slå igennem, for det er hårdt. Det kræver, at man virkelig vil det. Men hold op, hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Så hvis man har lyst til og mulighed for at sætte sin hverdag et andet sted i en periode, så synes jeg altså, at det er en kæmpe gave. Jeg synes generelt, at man skal gå efter sine drømme. Hvis der er noget, man virkelig gerne vil, så skal man finde sin vej og gøre det. Jeg synes kun, at man får noget godt ud af det. Muligvis er man lidt broke bagefter, men altså…

Q

Fik du ideer til nye historier, mens du var af sted?

A

Ja, det gjorde jeg. Jeg sad og skrev på ”Den tredje søster” og lige pludselig kom det buldrende inde i hovedet på mig, selvom jeg sad med så meget andet om ørerne. Men det var ikke fordi, at pulsen i New York fostrede en ny bog, for selvom jeg sad i USA, så var idéen så grunddansk. Så da jeg havde skrevet ”Den tredje søster” færdig, var det tid til at komme hjem, og arbejde med den her nye idé. Samtidig går det så godt med både Louise Rick-serien og serien om Ilka, at jeg ikke længere behøver at være i USA hele tiden.

Q

Så du skriver på den nye bog nu?

A

Nej, ikke endnu. Jeg skal lige have sendt Ilka godt af sted. Men det kribler, og jeg glæder mig til at begrave mig og se, hvad den nye idé kan.

Q

Du fortalte på et tidspunkt, at du havde en idé til en ny Louise Rick-krimi. Hvad så med den?

A

Det er den. Der er bare kommet mere kød på nu. Jeg ved lidt mere om, hvad den skal.

Q

Hvad skal der så ske nu?

A

Jamen forhåbentlig får jeg sendt Ilka godt af sted. Jeg skal jo også lige slippe hende mentalt, for jeg må indrømme, at jeg virkelig er blevet glad for det her univers og personerne. Det sidder stadig lidt under huden på mig. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme rundt og signere bøger, tale om den og lande den med respekt. Og jeg glæder mig rigtig meget til at begynde min research på den nye Louise Rick-bog. Jeg kan godt mærke, at den begynder at rumstere i hovedet på mig. Men der kommer til at gå noget tid, før den er klar, for jeg vil gerne give mig tid til at skrive den.