Man siger at lærdom er en skat som følger sin ejer overalt og her på redaktionen værner vi om den skat. Vi elsker at lære og at blive inspirerede af andres valg i livet og derfor er vi vilde med at karriereeksperten Thomas Kantsø, har valgt at skrive om almindelige kvinder og deres succeshistorier, så vi kan lære og lade os inspirere af kvinder vi kan relatere til.
LÆS OGSÅ: Min karrierefortælling: Christina Muff møder karriereeksperten
I denne uge har Thomas fået fat i Anne Grønskov, som er freelance journalist samt PR- & kommunikationsansvarlig hos Reform, som her svarer på spørgsmål på alt fra hvad hun gør som det første om morgenen, til hvad hendes planer for fremtiden er.
Q
Hvis du skulle lave noget om i din karriere, hvad skulle det så være?
A
Jeg har endnu ikke været så længe i karrieremøllen, men jeg har tidligere læst til sygeplejerske, en uddannelse, jeg ikke færdiggjorde. Det umiddelbare svar vil derfor være, at jeg skulle have fundet min rette hylde noget tidligere, men sådan blev det ikke, og det har faktisk vist sig at være en fordel, da jeg har lært meget. Det har faktisk givet mig en masse at læse på to forskellige uddannelser. Det har hjulpet mig med at finde min passion, hvad jeg brænder for. Og jeg vil faktisk sige, at jeg bruger dét, jeg nåede at få med fra sygeplejerskeuddannelsen. Uddannelsen – og særligt, da jeg var i klinik på Aarhus Universitetshospital – gav mig en stærk menneskelig indsigt, empati og forståelse, som jeg bruger i dag i mit nuværende job. Som ansvarlig for PR hos Reform er en af mine vigtigste funktioner at skabe relationer på vegne af Reform, som jo i sidste ende er mellem mennesker.
Q
Hvad er du mest stolt af i din karriere?
A
Jeg er stolt af flere øjeblikke, men de to mest aktuelle svar lige nu er, at jeg blev tilbudt mit nuværende job efter kun en måned som nyuddannet. Og det andet svar er, at jeg nu bor i New York grundet mit arbejde. At få et stort ansvar efter så kort tid på arbejdsmarkedet er jeg stolt af. Jeg er humanist af baggrund, og jeg konkurrerede med kandidater fra bl.a. CBS, der har en meget mere forretningstænkende tilgang, end jeg har, samt folk med 10-15 års erfaring. Jeg tror, mine to chefer valgte mig, fordi jeg havde en god energi, en lyst til at gøre en forskel og være med til at få Reform på verdenskortet. Der er sikkert mange, der er både klogere og dygtigere end mig, men det er ikke det samme som at have vilje, ambitioner og tage ansvar, hvor jeg tror, man – kombineret med en fin faglighed – kommer længst. Jeg ser ikke længere Reform som et arbejde, men som en del af mig.
Q
Hvad er det bedste valg du har truffet?
A
Min flytning til New York. Jeg har sagt ja til at gøre alt, hvad jeg kan for at få en virksomhed, som jeg virkelig tror på til at blive en succes i Nordamerika. På den personlige front er mit bedste valg, at jeg blev forelsket i min ene chef, min nuværende chef. Det ER jo også et valg, at jeg lod det udvikle sig, selvom det var en kompliceret tid for både ham og mig af flere årsager. Det har ikke kun været hoppende glimmerelefanter på lyserøde skyer. Hvor går grænsen mellem privat og professionelt, når vi arbejder sammen, og kan jeg overhovedet være kærester med min chef? Hvad siger mine kolleger? Det har ikke været et let halvt år, men det var uundgåeligt, det kunne ikke være anderledes. Det er også en stor styrke at kunne arbejde med sin kæreste. Jeg synes, det er en gave, at vi kan forene begge dele. Vi er stadig ved at finde vores vej. Vi er opmærksomme på, at vi ikke altid skal tale om Reform, når vi er hjemme, og at vi også har brug for at lave andet med andre mennesker. Det er en del af vores historie, og jeg kan sagtens adskille Jeppe, der er min chef og Jeppe, der er min kæreste. Det er min bedste personlige historie.
Q
Hvilket fravalg har været det sværeste at lave?
A
Det er jo også et fravalg at flytte fra København, selvom jeg hellere ser det som et tilvalg af noget andet. Jeg savner mine gode veninder og min familie, men jeg savner også mine kolleger på vores hovedkontor i København. Jeg var vildt glad for min hverdag i København, men alt det, som jeg får ved at bo i New York, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, vil give mig så meget andet, der vil være det hele værd. Og heldigvis er det jo New York – jeg får besøg 1-3 gange HVER måned af familie og venner frem til nytår!
Q
Har du på et tidspunkt været ved at give op i din karriere?
A
Nej, ikke rigtigt, men jeg er også stadig en lille fugleunge i den sammenhæng. Jeg tror dog, at jeg kan forhindre sådanne følelser ved at tale med min mentor, Nana Bule, direktør hos Microsoft. Det er en tidsinvestering, jeg vil anbefale til alle. Jeg har haft to mentorer. Den anden er Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. Jeg så ham hver 4. uge gennem et år, og i dag har vi bevaret et venskab, men mødes ikke længere på den måde. Både Nana og Tom provokerer mig på den rigtige måde – de får mig til at reflektere over min nutid og fremtid. De stiller kritiske spørgsmål til mig og særligt min karriere. Jeg tænker altid meget over, hvad de fortæller mig. Nana er bare sej og lækker og en rigtig powerkvinde. En rollemodel for mig. Jeg vil klart anbefale at finde en mentor. Én, som man respekterer og måske kan spejle sig i. Det behøver ikke at være en fra samme karrierevej. Find én, som giver ud af sin erfaring, som ser et potentiale i dig og som ønsker at støtte dig.
Q
Hvad er det første du gør når du står op om morgenen?
A
Her burde jeg nok svare, at jeg altid kysser min kæreste. Men virkeligheden er, at det nok ofte er min mail, der får opmærksomhed før ham. Det gør mig glad og giver mig energi, hvis jeg har fået en god mail i løbet af natten, som jeg skal tage stilling til. Min mail er mit vigtigste arbejdsredskab. Det er der, jeg er i kontakt med alle – bl.a. pressen, andre vigtige ’influensers’ for Reform og alle andre eksterne relationer af enhver art. Dernæst er min morgenkaffe min absolut vigtigste start på dagen!
Q
Hvordan ser du din fremtid?
A
Et sted mellem at fortsætte, hvad jeg laver nu – at gøre karriere og dygtiggøre mig inden for PR og som mor til en masse børn. Så min fremtid bliver forhåbentligt at finde en balance mellem familie- og arbejdsliv. Jeg ved godt, det bliver en udfordring, jeg er ikke naiv. Jeg lever bare meget i nuet og er født optimist! Måske bliver jeg nødt til at gå ned i tid, hvis jeg får mange børn. Måske ikke. Jeg brænder for mit fag, og jeg vil gerne blive ved med at lære. Efteruddannelse er bestemt også en mulighed for mig. Det er vigtigt for mig at drømme. Men jeg har ikke en formel på, hvordan jeg når hen til mine drømme – kun at de indeholder nogle aspekter såsom mennesker, oplevelser og følelser.
Q
Vil du gå på pension, hvis ja, hvornår?
A
Jeg ser mig selv arbejde, til jeg er på den anden side af 70. På den anden side er det virkelig ikke noget, jeg overhovedet tænker på lige nu. Jeg betaler heller ikke ind på pension, selvom jeg godt ved, jeg måske burde. Jeg har lovet mig selv, at jeg måtte få et par år uden pension i tankerne, og når jeg så har været i job nogle år, så skal jeg tage stilling og ringe til min gode bankdame. På den anden side af 70 år drømmer jeg om at bo i Sydeuropa, have mit eget sted med en plantage af tomater, gå med stråhat og røde negle og få alle mine børn og børnebørn på besøg.
Q
Er du bekymret for økonomi?
A
Nej, det er jeg slet ikke. Jeg lever som sagt meget i nuet. Når det så er sagt, så er min ubekymrede tilgang til min økonomi jo nok fordi, at jeg har styr på min økonomi. Jeg er meget disciplineret opdraget, hvad angår penge – min far så nok helst, at jeg havde en kæmpe opsparing, men det har jeg endnu ikke kunne finde ud af, så det sker nok aldrig. Jeg kan godt bruge flere penge, end jeg har en måned, men så sparer jeg måneden efter. Det går altid op, og jeg ved, hvad jeg har på min konto, hvad jeg skylder m.m. Til gengæld tænker jeg over, at min løn er min billet til oplevelser og en følelse af frihed, som i sidste ende er livskvalitet og det allervigtigste for mig.
Q
Har du nogen gange dårlig samvittighed over ikke at nå det du gerne vil?
A
Ja, og det handler om sociale relationer. Nu, hvor jeg bor i NY, vil jeg gerne blive bedre til at Skype og Facetime med mine veninder og familie hjemme i DK. I NY er arbejdsdagene bare længere, og der er selvfølgelig en tidsforskel. Det betyder alt for mig at se mine nærmeste, vide, hvad der sker hos dem, at vi sådan er ’i føling’ med hinanden. Det er nogle gange en udfordring at kunne være der for alle dem, man gerne vil være der for, hvilket er er billet til evig dårlig samvittighed, men jeg er blevet bedre til at acceptere det.
Q
Hvad gør dig glad i dit arbejde?
A
Mennesker omkring mig. Det betyder både mine kolleger og alle dem, som jeg møder og har kontakt med i kraft af mit arbejde. Det gør mig også glad at have kompetente chefer. Der er en virkelig god stemning hos Reform, hvilket i høj grad skyldes mine chefer. De har sammensat et hold af forskellige typer, som er fedt, udviklende og berigende at være i. Hos Reform har vi det sjovt på kryds og tværs af fagligheder og personligheder.
LÆS OGSÅ: Min karrierefortælling: Pernille Wass
Q
Hvad tror du, er de vigtigste kompetencer man skal have på fremtidens arbejdsmarked?
A
Som i mange år – netværk, tror jeg. Brug de mennesker, man har i sit liv. Få hjælp af andre til at løfte dig op – Danmark er så lille et land, du kender helt sikkert nogen, der kan hjælpe dig. Men vær heller ikke bange for at bede om hjælp. At være omstillingsparat. Jobs bliver mere og mere slørede, stillinger, der kræver at man kan løse flere forskellige opgaver. Man skal være klar til at skifte bane eller få nye udfordringer. Man ender måske med at arbejde med noget, man ikke er uddannet inden for. Og så vil jeg sige, at man bliver ved med at være nysgerrig og videbegærlig og have lyst til at lære nyt og tage imod. Og ALTID at være villig til at tage ansvar. Jeg har det bedst med mennesker, der tager ansvar – omvendt trives jeg ikke særlig godt med folk som ikke tager ansvar for deres liv og arbejde. Jeg har jo taget et ansvar på mine skuldre ved at flytte til New York. Mit ansvar er at være medvirkende til at gøre Reform til en succes i Nordamerika. Det er ikke bare et job i NYC, jeg har taget, men et ansvar. Jeg tror, vejen til succes går hånd i hånd med at tage ansvar. På hele livets palet.
