Close Menu
    ChriChri.dkChriChri.dk
    • Mode
      • Skønhed
    • Livsstil
      • Stjernetegn
    • Familie
      • Pigenavne
      • Drengenavne
    • Sundhed
      • Selvudvikling
    • Kultur
      • Musik
      • Rejser
    • Bolig
    • Diverse
    ChriChri.dkChriChri.dk

    Løvens Hule: Comeback til to løver og en ny løvinde

    Redaktionen5. februar 2026 TV

    I sæson 11 af DR-programmet “Løvens Hule” er der rekordmange løver i panelet. Sæsonen byder på comeback til Jesper Buch og Christian Stadil samt en debutant i form af Lis Beck.

    Hvis man har savnet Jesper Buch og Christian Stadil i DR-programmet “Løvens Hule”, så er der godt nyt.

    De to garvede løver vender nemlig tilbage i den nye sæson af programmet, sæson 11.

    Men de erstatter ikke nogle af de andre løver. I stedet vil investorpanelet nu bestå af otte løver i alt, da der også er blevet plads til en ny løvinde i form af Lis Beck.

    De otte løver vil dog ikke være i stolene samtidig. Der vil være fem investorer i stolene til hver case.

    De andre fem løver og løvinder er Nikolaj Nyholm, Louise Herping Ellegaard, Morten Larsen, Anne Stampe og Tahir Siddique.

    “I sæson 11 af ’Løvens Hule’ har vi skruet op for ambitionerne. To erfarne løver vender tilbage, og vi introducerer en helt ny kvindelig investor i panelet. Det er fortsat vores ambition, at programmet skal engagere og inspirere danskerne til iværksætteri og til at turde udleve deres drømme og samtidig styrke vores fælles forståelsen for samfundets økonomiske og erhvervsmæssige dynamikker,” siger Anne Garlichs, som er programchef i DR, til DR.dk.

    Indhold:

    Toggle
    • Jesper Buch: Massen har talt
    • Debutant: Jeg vil inspirere flere kvinder

    Jesper Buch: Massen har talt

    Jesper Buch vare en del af panelet, da programmet havde premiere tilbage i 2015. Derfra sad han i stolen frem til 2023. I forhold til sit comeback udtaler han:

    “De sidste to år har jeg tusindvis af gange i mit daglige virke – professionelt eller i fritiden – fået at vide, at vi savner dig i ’Løvens Hule’. Jeg har været med til at bygge det brand op. Jeg elsker ’Løvens Hule’ og den gode investering. Når så mange siger det, så har massen talt. Det er ikke et ønske fra min side om at få en større portefølje – det kommer så, når jeg er med. Jeg får mere ud af at give end at tage, så når jeg kan give nogle fede timer foran skærmen, så er det mit kald. Og det er ikke bullshit,” siger Jesper Buch til DR.dk.

    Debutant: Jeg vil inspirere flere kvinder

    Den nye løvinde, Lis Beck, er medstifter af designfirmaet Becksöndergaard. Hun har desuden også stiftet virksomheden Craft Sisters, som er et interiør- og livsstilskoncept.

    Lis Beck forklarer, at der skulle lidt overtalelse til, før hun ville blive en del af det populære iværksætter-program.

    “Jeg er iværksætter og har været med til at bygge et brand helt fra bunden. Jeg ved, hvor vigtigt det er at have nogen at lade sig inspirere af – ’hvis hun eller han kan, så kan jeg også’. Derfor vil jeg gerne være med til at inspirere flere kvinder til at kaste sig ud i iværksætteri og bygge virksomheder.”

    “Jeg kender mange dygtige og modige iværksættere, og vi har brug for at se flere, der går foran og bidrager med forskellige perspektiver. Det handler om at skabe balance i samfundet og anerkende værdien af mangfoldige kompetencer og tilgange. I en overvejende klassisk maskulin forretningsverden karakteriseret ved mange jakkesæt kan jeg repræsentere en mere farverig, kreativ profil,” fortæller Lis Beck til DR.dk.

    Den 11. sæson af “Løvens Hule” har premiere torsdag den 12. februar 2026 klokken 6.00 på DRTV samt klokken 20.00 på DR 1. Der er otte afsnit i alt.

    Relateret indhold

    X Factor 2026: Her er de ni livedeltagere

    20. februar 2026

    Marie Watson: Så meget tjener jeg som gaming-influencer

    20. februar 2026

    X Factor 2026: Disse grupper er videre

    6. februar 2026

    Robert Prisen 2026: Her er de 31 vindere

    1. februar 2026

    X Factor 2026: Disse solister over 23 år er videre

    31. januar 2026

    X Factor 2026: Disse unge solister under 23 år er videre

    23. januar 2026
    Populært

    X Factor 2026: Her er de ni livedeltagere

    20. februar 2026

    Marie Watson: Så meget tjener jeg som gaming-influencer

    20. februar 2026

    X Factor 2026: Disse grupper er videre

    6. februar 2026

    Robert Prisen 2026: Her er de 31 vindere

    1. februar 2026
    Om os

    ChriChri.dk blev relanceret i april 2024, og drives i dag af mediebureauet SurfMania.

    ChriChri.dk er et onlinemagasin, som bringer artikler om bl.a. mode, livsstil, familie, sundhed, kultur og bolig.

    Kontakt & annoncering: info(a)chrichri.dk

    Annoncering/Advertising

    © 2026 ChriChri.dk

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.