[single_post_category_name]

Christiane lancerer ny hudplejeserie til babyer

Nej, Christiane har ikke droppet karrieren for at fokusere på en creme, som gør dig 10 år yngre eller slankepiller for den sags skyld (hvis du ser artikler, der siger andet, er det direkte løgn og falsk marketing). Til gengæld så har hun faktisk netop lanceret en ny hudplejeserie til små børn og babyer i samarbejde med Tina Søgaard, som bl.a. står bag det skånsomme hudplejemærke Ecooking.

LÆS OGSÅ: My Daily Routine: Trine Kjær

Serien hedder ‘Lille Kanin’ og Christiane fik ideen til konceptet, efter hun fik Constantin, hvor interessen voksede for hudpleje uden kemi og skadelige stoffer. Hun teamede kort tid efter op med Tina, hvis store passion er økologi og gode ingredienser, og som har over 25 års erfaring i skønhedsbranchen, og så ved hun altså bare ALT om cremer.

Christiane sammen med sin samarbejdspartner Tina Søgaard

Om Lille Kanin forklarer Christiane:

”Jeg ønsker med disse produkter at give babyer en tryg og rar start på livet. Du kommer ikke udenom at skulle smøre de små ind i diverse olier og cremer for at undgå røde numser og for at holde dem rene. Men som forældre kan man hurtigt gå galt i byen og få købt produkter, der på længere sigt viser sig at kunne skade dit barn. Med Lille Kanin har vi indgået et samarbejde med tre af de mest respekterede organisationer: Allergy Certified, Miljømærkning Danmark og ECOCERT-COSMOS, som sammen sikrer, at det er milde og skånsomme produkter, der beskytter hud og hår på din baby. Det har fra start været Tinas og mit mål at skabe et produkt, som gør dig tryg som forælder og som du ikke bliver ruineret af at købe.”

Produkterne er desuden veganske, og mærkningen for det er også lige på trapperne.

Alle produkter i serien koster 69,95 kr. og kan købes på lillekanin.dk og i Føtex og Bilka landet over.

Igår blev lanceringen af Lille Kanin afholdt hos pr-bureauet Elephants & Ants, hvor venner og samarbejdspartnere var inviteret med for at fejre det nye mærke. Du kan se billeder fra lanceringen her:

Søde Irina kiggede også forbi
Der blev delt lækre goodiebags ud til alle, som kom forbi
Der blev serveret lækre crossainter fra Det Rene Brød
… Og drukket de lækreste juices fra Slow Juice
Alt i alt en succesrig formiddag!

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide