Mom and Magic

Klumme: Del 2: Bliver vi nogensinde forældre?

Shutterstock
Facts

Søs Bødker Dinsen er 32 år, salgsleder og gift med Frederik på 33 år, som er privat rådgiver. Parret har været ufrivilligt barløse i 3 år og gennemgået 2 spontane aborter og én graviditet udenfor livmoderen, som kostede Søs sin ene æggeleder. Kampen for ønskebarnet var både fysisk og psykisk hård, og de fandt ud af, at de manglede et sted, hvor de kunne spejle sig i andre, dele erfaringer og ikke føle os alene i kampen for ønskebarnet.

Derfor startede de fertilitetsfællesskabet Fertilitetsliv.dk i maj 2017.

Her på siden åbner de i en række klummer op for deres oplevelser med fertilitetsbehandling og det at være ufrivilligt barnløse.

Læs del 2 af Søs og Frederiks beretning om, hvordan det var at være mere end 3 år i fertilitetsbehandling. År fulde af både håb og nederlag. Har du læst første del af deres historie?

LÆS MERE: Klumme: Del 1: Bliver vi nogensinde forældre?

Star på fertilitetsbehandling med IVF

Efter de fem mislykkede Inseminationsforsøg (IUI-H) blev vi nu henvist til reagensglasbehandling (IVF) hos fertilitetsenheden på Horsens sygehus. Efter de mislykkede inseminationsforsøg var vi total udtømt for energi, håbet og ikke mindst troen på, at vi nogensinde skulle blive forældre, lå enormt fjernt for os begge to.

Vi havde indledningsvis i fertilitetsforløbet fået stemplet ufrivilligt barnløse – med andre ord: de kunne ikke fortælle os, hvorfor det ikke ville lykkes. Dette stempel fik vi, fordi ingen af os fejlede noget, og alt så normalt ud.

Vi skulle til en indledende samtale hos fertilitetsenheden på Horsens sygehus. Her skulle vores fremtidige fertilitetsbehandling planlægges. Vi fik forinden samtalen foretaget flere undersøgelser og en del prøver.

Prøverne og undersøgelserne viste, at alt var godt.

Vi var ikke alene i det her vanvid

Vi skulle deltage i et fælles informationsmøde på Horsens sygehus, inden vi skulle starte op i behandling. Vi tænkte, at informationsmødet ville indebære en samtale med en fertilitetslæge og en sygeplejerske. Da vi ankom til informationsmødet, fik vi et chok. Vi blev henvist til salen, hvor informationsmødet skulle afholdes. Da vi trådte ind i salen, kan jeg huske, at vi kiggede på hinanden og vendte om og skyndte os ud igen. Vi måtte være gået forkert.

Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi skulle sidde i en sal med 50 andre par. Men jo, vi var det helt rigtige sted. Der sad simpelthen 50 andre par, som også var ufrivilligt barnløse.

Jeg kan huske, at vi var totalt målløse. Her troede vi, at vi var de eneste, der kæmpede denne urimelige kamp. På den ene side blev vi en smule lettede, og på den anden side var vi skræmt fra hvid og sans. Hvorfor var vi så mange? Hvorfor kunne vi ikke blive gravide? Hvorfor troede vi, at vi var de eneste, som stod overfor denne urimelige kamp? Hvorfor talte folk ikke om det? Der fløj tusinde tanker rundt i hovedet på os.

Informationsmødet var rigtig godt og informativt. Vi så nogle videoer af behandlingen, og flere holdt små foredrag omkring, hvad der skulle ske, og hvordan tingene foregik.

Følelsen af afvisning

Nu var vi klar til vores første IVF behandling. Vi følte os heldigvis meget mere klar efter mødet, og vi var spændte på alt det nye, der skulle ske. Vi kunne ringe og melde os til ved næste cyklus.

Vi havde fået besked om, at vi kunne blive afvist pga. travlhed, men vi regnede bestemt ikke med, at det ville ske for os. Ved første tilmelding blev vi så afvist. jeg husker følelsen som at få en kold spand vand smidt i hovedet. Afvisningen slog os mere ud, end vi lige havde regnet med.

Næste cyklus ringede vi igen, og denne gang kom vi til og kunne starte op i IVF behandling. Vi var så spændte. Var det NU, det ville ske?!

Læs med i næste uge, når tredje og sidste del af Søs og Frederiks rejse bliver udgivet <3

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *