Redaktionens bekendelser:

LÆS OGSÅ: Når alt ikke går efter planen: Mor til en præmatur baby

Før min barsel havde jeg alle mulige romantiske forestillinger om, hvordan barselslivet ville være. Jeg så for mit indre, hvordan jeg ville komme slentrende hen ad fortovet med en barnevogn i den ene hånd og en kaffe latte i den anden. Hvordan jeg bare skulle gå hjemme og hygge med en baby, og nuvel, måske miste lidt på søvnkontoen i ny og næ, men det skulle jeg vel nok få indhentet igen… Men sådan blev det ikke.

Her er 10 ting, jeg fandt ud af om barselslivet på de 10 måneder.

1: Det første jeg lærte var, at jeg tog fejl! Jovist, jeg kom til at drikke mange kaffe latter. Men sjældent på den der henslængte “jeg skal forkæle mig selv”-måde. Mere på den der “jeg har brug for, hvad som helst, for at kunne holde mig vågen”-måde. Og jeg kan ikke tælle på to hænder, hvor mange gange jeg er endt med at have drukket kaffen kold.

2: Du har ikke weekend hver dag. At være på barsel er et f*****ng fuldtidsarbejde. Jeg var MEGET bevidst om, hvornår det var weekend og vi ville være to til at deles om tjansen.

3: Alt skal planlægges… og alligevel går tingene sjældent efter planen. Det er ikke mange gange, jeg er dukket op til aftaler til tiden, uanset hvor godt jeg har forberedt mig. Så skider baby, lige inden man skal ud af døren, så begynder det at regne, så skal man amme, osv., osv.

4: Rutiner er everything. For mig var ugerne virkelig lange, hvis jeg ikke sørgede for at have faste ting, vi skulle. Nu har jeg også et barn, der sover forholdsvis godt om natten, men som stort set ikke sover lur i løbet ad dagen (og trust me, det er ikke mig, der har valgt, at det skal være sådan). Derfor var det vigtigt, at der var aktiviteter i ugens løb. Vi gik til mor/barn-træning hver tirsdag og torsdag og i mødregruppe om onsdagen. Så kunne mandag og fredag enten bruges til hjemmetid eller til at lave aftaler. Det var SÅ rart at gå ind i en ny uge og vide, hvad der ventede én, så man ikke skulle finde på nye og sociale aktiviteter hele tiden (note: jeg har et meget socialt barn, som virkelig nyder selskab. Stod det til mig, kunne vi sagtens blive hjemme og hygge hele dagen, men det var hurtigt ret tydeligt, at hun gerne ville have, at der skulle ske noget)

5: Kiloene rasler ikke (nødvendigvis) af efter fødslen. Jeg tog ca. 15 kilo på under min graviditet. Og hvor har jeg bare hørt mange gange, at “kiloene rasler af, når man ammer”. Nej, de gør ej. For NOGEN gør de. Men det var først, da jeg stoppede med at køre en pakke kiks indenbords (dem fra LU med chokoladeovertræk, mums!) dagligt, og da jeg begyndte at træne, at min krop LANGSOMT transformerede sig nogenlunde tilbage til dét, den var før.

6: At man ikke skal sammenligne. Nogle babyer sover meget, nogle sover lidt. Nogle tager hurtigt på, nogle gør langsomt. Nogle er hurtige til at gå, andre er ikke. Nogle er nemme at få til at spise, andre er ikke. Nogle er ofte syge, andre er ikke. Der er ingen grund til at sammenligne, for det får man intet ud af. Det er de færreste voksne, der stadig bliver ammet. Og medmindre man selvfølgelig har en naturlig grund, så kan de fleste voksne mennesker godt spise almindelig mad, gå på deres ben, snakke, sidde selv osv. osv., så det skal nok komme det hele før eller siden.

7: At man skal huske at nyde den første tid. Hvis der er én ting, jeg ærgrer mig over, så er det, at jeg ikke gav mig selv tid til at nyde den første tid nok. Her mener jeg den første tid, efter vi kom hjem fra sygehuset, selvfølgelig. Jeg vidste ikke, at det kun ville være de første måneder, at mit barn gad at falde i søvn på mit bryst og nu irriterer det mig, at jeg havde så travlt med at komme ud at gå tur med barnevognen. Det var som om, at det først var i slutningen i min barsel, at jeg ikke gik og var ængstelig og i beredskab hele tiden. Nu ville jeg bare ønske, at jeg havde slappet mere af og nydt den første tid. Men det kan jeg jo altid komme og sige nu 😉

8: At alt er ikke instagram-venligt. Måske findes der mødre derude, hvor barslen bare er a walk in the park, det kan være. Jeg har bare ikke mødt dem endnu. Der er søvnløse nætter, skrigeture, gylp, lort (bogstavelig talt), gråd (fra begge parter) og der er ingen, som tager højde for, om du lige har vasket sengetøj eller om du kun har fået to timers søvn.

9: At der vil altid være nogen, der mener, at de ved bedre end dig. Det er desværre en realitet, at der er folk, der mener, at de ved bedre end dig, når det kommer til dit barn. Det burde ikke være sådan, men det er det. Det bedste du kan gøre er at ignorere det og sige til dig selv, at du gør det godt nok! Jeg har ikke selv oplevet det i særlig højt grad, men hvor har jeg fået ondt i maven mange gange, når jeg har scrollet rundt på de sociale medier, og set, hvordan det for nogen er naturligt at kommentere på andres måde at være mor på. Jeg forstår ikke behovet, og jeg håber, at de mødre, der får sådanne kommentarer ved, at de gør det så godt!

10: At sige ‘Whatever works’. Ligesom voksne er forskellige, er børn det også, og hvad der virker for mig, virker ikke nødvendigvis for dig. Og derfor kan det også være, at du lærte noget helt andet under din barsel.