8 ting, du måske ikke vidste om Harry og Meghans søn

Der er efterhånden mange holdninger om Prins Harry og Meghan Markle, og til trods for at de har fraskrevet sig alle deres royale titler, så er de alligevel nogle af de mest omtalte personer med relation til det britiske kongehus. Fortællingen om dem er et eventyr i sig selv. Ung prins falder for klog, smuk og powerful kvinde, de bliver gift og får en søn sammen. Her på redaktionen er vi virkelig vilde med parret – og Christiane har sågar interviewet Meghan herself for nogle år siden. Vi elsker hendes stil, hendes rolle i Suits (en af vores yndlingsserier) og vi hepper virkelig på hende og ønsker dem kun det bedste. Vi kan desuden ikke få nok af deres lille søn Archie, som i den grad ligner sin far, så derfor får du her 15 facts om den lille charmør, som du måske ikke vidste i forvejen.

LÆS OGSÅ: Meghan Markle åbner op om abort

1: Hans navn er unikt

Lille Archies fulde navn er Archie Harrison Mountbatten-Windsor. Efternavnet er det samme som Harrys, det er bare ikke så ofte, det bliver nævnt, da kongefamilien sjældent bruger sit efternavn, når de har deres royale titler. Derudover er hans mellemnavn bogstavelig talt “Harrys Søn”, hvilket vi synes, er en sød lille detalje.

2: Archie blev hurtigt et populært babynavn

Det har måske ikke vundet det store indpas i Danmark endnu, men efter hans fødsel i maj 2019, blev Archie hurtigt et af de mest populære babynavne det år, dét hævder mediet Today i hvert fald. Navnet kom som en stor overraskelse, og det var ikke et af de navne, man kunne oddse på dengang. Men det er jo ikke usædvanligt for Harry og Meghan at overraske på den måde 😉

3: Han har ingen titel

Archie er født, inden parret fraskrev deres royale titler, men alligevel afviste de at give ham en prinse-titel. Årsagen er højst sandsynligt, at parret gerne vil have, at han skal have et så normalt liv, som muligt – selvom det selvfølgelig er svært, når man er en del af verdens mest omtalte familie. De er dog ikke de første til at takke nej til en royal titel. Dronning Elizabeths datter Anne har heller ikke givet sine børn royale titler.

4: Han er rødhåret

Kigger man på billeder af Harry som barn sammenlignet med Archie, er det svært at se forskel på de to. Og selvom han kan nå at vokse sig fra det, så har han også arvet sin fars røde hårpragt. Men det røde gen skulle også være et af de mest gennemslagskraftige, så det kommer jo ikke som en kæmpe overraskelse.

5: Dobbelt statsborgerskab

Da Meghan som bekendt er amerikaner og Harry er brite, er Archie automatisk født med dobbelt statsborgerskab. Indtil videre virker det dog til, at han vil vokse op i USA, hvor parret pt. residerer.

6: Han kan stadig overtage tronen

Selvom Meghan og Harry ikke længer har nogle royale pligter, så ændrer det ikke på tronfølgen. Det betyder, at Harry stadig er nr. 6 i rækken til at overtage tronen, og Archie er nr. 7. Det bliver nok aldrig relevant, selvom det ville være interessant at se, Archie som konge uden at have haft en royal opvækst.

7: Influencer baby

Archie er allerede en slags influencer baby, for efter at det populære par lagde et billede op med sønnen iført en cute lille hue med ører i starten af 2020, var huen kort efter udsolgt overalt. Tusindvis af ordrer på huen var skabt inden for bare 48 timer.

8: Sødt kælenavn

Ifølge mediet US Weekly har Meghan også givet sønnen et kælenavn. Da han begyndte at savle under deres tur i Sydafrika, kaldte hun ham Bubba, mediet hævder desuden, at hun også har omtalt ham som Bubba flere gange på Instagram. Og det er da også bare et kært navn!

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Min jul: Louise Thusgaard

Jul, jul, jul alle steder – men selvom de fleste af os ved, hvad jul er, så er der så mange forskellige måder at fejre

Er Rihanna gravid?

  Sangerinden Rihanna blev i denne uge hædret i sit hjemland, Barbados, som en af Barbados nationale helte. Men det var ikke den del af