Det er altid super svært, at skulle finde den helt rigtige gave til en barnedåb. Ofte har forældrene allerede en udførlig liste med ønsker, men hvad køber du, hvis du hellere vil overraske den lille familie? Det giver vi dig svaret på her:
Bestik med navn
Den personlige barnedåbsgave hitter altid, og her er børnebestik med indgraveret navn en rigtig god idé – du giver nemlig den lille familie en gave, som kan bruges i dagligdagen, men som også vil blive gemt og have betydning i fremtiden. Bestik med navn kan fås i forskellige udgaver og med motiver, hvis dette ønskes.
Eventyrlige fortællinger
Bøger er også en af de gaver, som hitter hos de nybagte familier. Her kan vi blandt andet anbefale bøgerne ‘Børnenes H.C. Andersen’ og ‘Grimms eventyr for børn’.
Den personlige fortælling
En af de bøger, som også falder i god jord hos børnefamilierne er ‘Din Barndom’ af Simone Thorup Eriksen. Bogen findes både i en pige- og drengeudgave. ‘Din Barndom’ er en scrapbog, hvor du kan dokumentere dit barns udvikling, op til dit barn fylder 7 år.
De traditionelle
… og så er der alle de traditionelle dåbsgaver, som aben fra Kay Bojesen, elefanten fra Georg Jensen og alfabetklodserne fra Kay Bojesen.