Moderskab

Find vej gennem fertilitetsjunglen

Når storken flyver forbi – og drømmen om baby bliver til et større projekt, dukker tusinder af spørgsmål op. ChriChri har talt med fertilitetsforsker Lone Schmidt, for at blive lidt klogere på vejen gennem fertilitetsjunglen.

Er det mig den er gal med, skulle jeg være blevet fertilitetstestet tidligere – og hvilken behandling skal jeg have? Det er typisk de tanker og spørgsmål, der går gennem hovedet, når babydrømmen ufrivilligt bliver til et større projekt i livet. Her fortæller to kvinder om deres erfaringer med fertilitetsbehandlinger. ChriChri har også talt med Lone Schmidt, der er dr. med ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og bedt hende kaste lidt lys over vejen gennem fertilitetsjunglen.

Lægens ord er ikke altid lov

”Når jeg ser tilbage skulle vi være gået videre med tests tidligere. Jeg blev jo naturligt gravid, men mistede barnet efter fem uger. Det er meget normalt, men jeg vil ikke råde nogen, til at vente et helt år, inden de overvejer behandlinger,” fortæller Katja.

Lægen råder oftest kvinderne til at prøve et år, inden fertilitetsbehandling kommer i spil.
Det er for lang tid at vente, mener Katja, der har været gennem et langt behandlingsforløb.

Hun og hendes mand holdt sig dog til lægens ord, og der gik et år, før Katja kom på hospitalet og fik taget en HGS test – en fertilitetstest, hvor væske bliver sprøjtet ind i æggelederen, for at sikre, at der er gennemløb.

”Det er meget forskelligt, hvordan kvinder reagerer på den test. Nogle har ingen smerter, mens andre har ondt flere dage efter. Dette havde min læge ikke informeret om, så det kom lidt bag på mig,” lyder det fra Katja, der efterfølgende søgte hjælp på en privat klinik.

”Du kan komme i behandling i det offentlige. Men når man taler med Rigshospitalet kan du komme til at sidde i lange telefonkøer og det kan være svært at finde rundt i systemet. Det synes jeg var hårdt. På en privat klinik betaler du selvfølgelig for din behandling. Du får til gengæld også tilknyttet en fast læge og sygeplejerske, der følger dig gennem hele forløbet.
Det giver bare en større tryghed,” fortæller Katja.

”På en privat klinik betaler du selvfølgelig for din behandling. Du får til gengæld også tilknyttet en fast læge og sygeplejerske, der følger dig gennem hele forløbet.”

Da telefonen ringede i marts

For Pernille, har vejen gennem fertilitetsjunglen også været lang og fuld af U-vendinger.
Efter en inseminationsbehandling fulgte fire IVF behandlinger – bedre kendt som reagensglasbehandling.

”Når æggene først er taget ud, skal de selvfølgelig behandles, inden de bliver sat tilbage. Så går der yderligere 14 dage, inden man får svar. De 14 dage er de værste, for man kan intet gøre. Man venter bare…,” fortæller Pernille, der tydeligt husker dagen i marts, hvor hun fik den gode nyhed, som hun havde sukket efter i lang tid.

”Jeg havde været inde og få taget en blodprøve om morgenen, og jeg vidste bare, at jeg var gravid. Jeg kan ikke forklare det. Alligevel føltes det, som om tiden gik i stå, da jeg kom hjem og gik rundt og ventede på, at sygeplejersken skulle ringe med svaret. Jeg kan huske, at jeg var så bange for at optage linjen, så jeg havde sagt til folk, at de IKKE skulle ringe i det her tidsrum. Men så fik jeg den gode nyhed. Det var helt vildt!”.

”Jeg kan huske, at jeg var så bange for at optage linjen, så jeg havde sagt til folk, at de IKKE skulle ringe i det her tidsrum. Men så fik jeg den gode nyhed. Det var helt vildt!”

Alder er kun én faktor

For forsker Lone Schmidt er det afgørende at understrege, at alder ikke alene er grunden til ufrivillig barnløshed og behovet for assisteret befrugtning.

Ifølge Lone Schmidt er det korrekt, at stigende alder for kvinder over ca. 35 år – og stigende alder for mænd over 40-45 år, er en væsentlig risikofaktor for nedsat frugtbarhed, spontan abort, komplicerede graviditeter og lavere succesrate efter assisteret befrugtning.

Når det er sagt, er det vigtigt at huske, at en lang række individuelle risikofaktorer spiller ind.

”Overvægt for både kvinder og mænd – og undervægt for kvinden er også risikofaktorer. Rygning, tidligere seksuelt overførte sygdomme – især klamydia og forekomst af andre sygdomme, der har en negativ indflydelse på frugtbarhed. Det kan være kræft og behandling for kræft, endometriose og PCOS,” forklarer Lone Schmidt.

Er det mig eller ham?

Når babyen lader vente på sig dukker der uendeligt mange spørgsmål op. Hvem er den gal med, siden vi ikke bliver gravide? Ifølge forsker Lone Schmidt har manden i 30-40 procent forringet sædkvalitet.

”Det er en reproduktiv sygdom, der kan være opstået helt tidligt i livet – måske allerede i fosterlivet. Her vil det altså være fuldstændig ligegyldigt, hvor gammel manden er i forhold til frugtbarhed. Sådan et par ville heller ikke have fået børn af sig selv, selvom de var i deres spæde 20’ere,” forklarer Lone Schmidt.

Hos omkring en tredjedel af par i fertilitetsbehandling har kvinden lukkede æggeledere – ofte på grund af en tidligere klamydiainfektion. Disse kvinder ville, ifølge Lone Schmidt, formentlig have kunnet få børn inden infektionen – men de får oftest deres infektion i 15-20 års alderen.

”Så selv hvis de var begyndt med at få børn i starten af 20’erne, ville der være en lav sandsynlighed for, at det var lykkes. Pointen er, at mennesker der har nedsat frugtbarhed har en reproduktiv sygdom. Det er meget sjældent, at alder alene gør udslaget – medmindre kvinden er over 40 år,” fortæller Lone Schmidt.

”Pointen er, at mennesker der har nedsat frugtbarhed har en reproduktiv sygdom. Det er meget sjældent, at alder alene gør udslaget”

Lægen græd

Katja var kun 31 år, da hun kom i fertilitetsbehandling. Ligesom Pernille, husker hun stadig dagen, hvor den gode nyhed kom, som var det i går. Efter et langt forløb og en sej kamp, kom hendes søn til verden i august sidste år.

Inden Katja nåede den dag, havde hun aborteret i femte uge, og fik senere fjernet den ene æggeleder efter en graviditet uden for livmoderen. Men det slog hende ikke ud.

”Det fantastiske ved kvindekroppen er, at æggelederen kan bevæge sig. Man kan stadig godt blive naturligt gravid med én æggeleder”.

Herefter gik Katja i gang med inseminationsbehandling. Da den ikke bar frugt fortsatte hun med i alt seks IVF behandlinger. Normalt begynder man at tale om adoption efter tre behandlinger.

”Da lægen kunne se hjertebanken til scanningen begyndte han at græde. Det glemmer jeg aldrig – men mit forløb ligner nok heller ikke de fleste,”  fortæller Katja.

 

På grund af emnets følsomhed er navnene på vore to erfaringskilder i artiklerne ændret. Deres rigtige navne er kendt af redaktionen.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *