Moderskab

Jeg donerede æg til min søster

Facts

Ægdonation er mulig hvis du som kvinde er…

– Sund og rask

– Uden kendte alvorlige og arvelige sygdomme i familien

– Testet negativ for: HIV, hepatitis B og C og syfilis.

– Højest 35 år

De fire trin i ægdonation

1. Helbredstjek og scanning af donors æg

2. Tjek på klinikken ved menstruationens 2. dag, hvor man får hormonindsprøjtninger med hjem. Disse indsprøjtninger skal indsprøjtes i maven derhjemme hver aften i ti dage.

3. Efter fem dage med hormonindsprøjtninger skal donor ind på klinikken til scanning for at se om æggene reagerer rigtigt på hormonbehandlingen og så får man en ny sprøjte med hjem som skal bruges de sidste fem dage, for at hjælpe med at holde ægløsningen tilbage.

4. Ægudtagning – Efter i alt fjorten dages forløb og fire faste besøg på klinikken er donors del gjort. 

Hvert år går omkring 6.000 danske kvinder igennem fertilitetsbehandling. Mange af dem er heldige at blive gravide. Men nogle gange er hormonbehandlinger ikke nok og de må derfor ty til andre midler. En mulig løsning kan være en ægdonation. Men hvor meget ved vi egentlig om ægdonation? Hvordan foregår det? Og hvordan modtager eller donorer vi vores æg? ChriChri sætter fokus på, hvad ægdonation er og hvordan det fungerer.

Vi har talt med søstrene Maria og Mette, som har oplevet ægdonation fra begge sider af behandlingen. Maria gjorde nemlig et unikt bidrag til sin søsters kamp mod den ufrivillige barnløshed. Hun valgte at donere æg til sin søsters fertilitetsbehandling, så drømmen om baby og barnedåb nu kan blive virkelighed for Mette.

Læs her søstrenes personlige historie, forløbet med ægdonation og få indblik i hvilke overvejelser, de gjorde sig omkring de store beslutninger forud for behandlingen.


Behandlinger uden held

Efter syv mislykkede fertilitetsbehandlinger havde Mette lyst til at opgive babydrømmen. De mange forsøg med hormonbehandlinger havde været barske både fysisk og psykisk. På fertilitetsklinikken mindede de Mette om, at gennemsnitsalderen for patienter i fertilitetsbehandling er 42 år. Hun burde med sine 31 år have alderen med sig. I 2013 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark 29 år, og i dag er de danske kvinder stadig tæt på de 30 år, når’ projektbaby’ bliver en realitet. For Mette startede planerne om familieforøgelse allerede i midten af tyverne, men lige meget hjalp det, at hun havde hvad eksperterne kalder den perfekt alder i forhold til at blive gravid – det lykkedes ikke trods flere fertilitetsbehandlinger.

”Du er ung, sagde de. Men jeg har altså prøvet siden jeg var 24 år, og så er det ikke sjovt at stå der og ikke kunne, når de siger, at jeg har min bedste alder,” fortæller Mette.

Det seneste fertilitetsforsøg som Mette og hendes mand Morten var igennem viste, at Mettes æg var i så dårlig stand, at de ikke ville kunne gennemføre en graviditet. Den nye realitet var benhård. Mettes chance for en graviditet med egne æg ligger på omkring 1-2 ud af en million.  


”Du er ung, sagde de. Men jeg har altså prøvet siden jeg var 24 år, og så er det ikke sjovt at stå der og ikke kunne, når de siger, at jeg har min bedste alder,”

Dette faktum ændrede atter en gang Mette og Mortens livssituation. De blev nu nødt til at tænke ud af boksen for at kunne finde en løsning på fertilitetsproblemerne. Det var ikke længere nok at Mette havde modtaget adskillige hormonbehandlinger for at kunne blive gravid – nu måtte de tænke i alternativer og det var selvfølgelig svært at forholde sig til. Ville de nogensinde få børn og hvilke muligheder var der tilbage? Bekymringerne var mange og julestemningen var ikke på sit højeste, da de fik den nedslående nyhed om endnu et mislykket forsøg i december måned. 

”Vi blev ringet op om formiddagen på juleaftensdag og fik at vide, at vores syvende forsøg ikke var lykkes. Men vi skulle jo alligevel fejre anden juledag,” forklarer Mette. 

 

Den største julegave

Midt i frustrationerne meldte Mettes lillesøster, Maria, sig på banen. Hun havde ved et tilfælde læst om ægdonation som fertilitetsbehandling i et dameblad. Og det satte tankerne i gang hos Maria. Hun var i 2014 selv blevet mor til Elna som 26-årig og havde ikke haft problemer med at blive gravid. Med oplevelsen af hvor stort det var at blive mor, kunne hun nu for alvor sætte sig ind i, hvad Mette gik glip af.

Efter at have sat sig mere ind i donationsforløbet besluttede Maria sig for at tilbyde sin hjælp til sin søster. Hun ville med en ægdonation til sin storesøster kunne skabe det grundlag til et familieliv som Mette og Morten så længe havde drømt om. Så hun tilbød dem derfor sin hjælp anden juledag tilbage i 2014.

”Vi blev ringet op om formiddagen på juleaftensdag og fik at vide, at vores syvende forsøg ikke var lykkes. Men vi skulle jo alligevel fejre anden juledag,”

Mette og Morten kunne ikke tro deres eget held, da Maria bragte muligheden om ægdonation på banen. De var dybt beærede og oprigtigt interesserede – men inden beslutningen blev endelig, gik de alle lige i tænkeboks. Hvordan ville en ægdonation kunne påvirke familierelationerne, hvad ville det betyde for barnet og hvordan forholder man sig lige til det hele?

Flere af Marias veninder spurgte hende, om hun ikke vil fortryde, hvis nu barnet ligner hende på en prik? Og om hun kan være sikker på, at hun aldrig nogensinde vil få en moderfølelse over for barnet? Til det svarede Maria, at hun ikke kan vide det, for hun har aldrig stået i denne situation før – men hun tror det handler om, hvilken værdi man tillægger det.

På den ene side er det Marias genetik og sunde æg der kan gøre Mettes graviditet til virkelighed – men samtidigt er søstrenes gener jo ens. Barnet kan ligeså godt komme til at ligne Mette som Maria, forklarer søstrene.

”Det kan godt være, at barnet vil ligne mig. Men min egen datter har jo Mettes næse og vores morfars ører. Mette og jeg har samme tandsæt. Om det er mine gener der går igen eller om det er Mettes eller vores morfars, det kan komme ud på ét,” lyder det fra Maria.

Mette føler, at barnet også bliver hendes biologisk set, da det er hende, der bærer barnet i ni måneder. Barnet kommer til at leve i hendes krop, gennem hendes navlestreng og af hendes næring. Og det at ægdonationen kommer fra søsteren og ikke en veninde, har også gjort hele forløbet meget mere naturligt og nede på jorden.

”Jeg føler ikke, at jeg skylder Maria noget – men det havde jeg nok følt, hvis det var en veninde, som gav mig sine æg,” forklarer Mette.

Stor mangel på æg – et politisk spørgsmål?

Skulle Mette og Morten have modtaget æg fra en ukendt donor, kunne de have ventet i op til fem år, som er den almindelige ventetid på ægdonation. Selvom flere og flere kvinder har brug for fertilitetsbehandlinger er opmærksomheden omkring muligheden for ægdonation ikke særlig stor. 

Fertilitetslæge Elisabeth Larsen forklarer, at en af grundene til den store mangel på ægdonationer er, at den almene befolkning ikke kender til muligheden for at donere æg. Og så er det forholdsvis besværligt at være ægdonor.

”Det er en minioperation at donere æg i forhold til at aflevere sæd. Æggene modnes med hormoner i ti dage og derefter kommer ægudtagningen. Alt i alt gennemgår en ægdonor et forløb på fjorten dage, hvor en sæddonation tager ca. 15 min,” lyder det fra fertilitetslæge Elisabeth Larsen. 

”Det er en minioperation at donere æg i forhold til at aflevere sæd. Æggene modnes med hormoner i ti dage og derefter kommer ægudtagningen. Alt i alt gennemgår en ægdonor et forløb på fjorten dage, hvor en sæddonation tager ca. 15 min,”

For at kunne være ægdonor skal man være sund og rask, højest 35 år og gennemgå en hormonbehandling i ti dage. Hormonbehandlingen skal til for at donoren kan producere flere æg end normalt og så man kan styre, hvornår ægløsningen skal ske. Det foregår ved at donor indsprøjter sig med hormon derhjemme og derudover tager til kontrolbesøg ved klinikken for at holde øje med æggene. Og til sidst tages æggene ud. Alt i alt et forløb på omkring 14 dage.

Fra politisk side har der siden 2007 været en del diskussion om, hvorvidt de kvinder som vælger at donere æg skal have en større kompensation end hidtil.

Staten har lagt et loft over, hvor stort et honorar kvinder, ægdonorer, må modtage og det er 2.400. kr. Denne politiske beslutning er netop trådt i kraft nu her i juli. De 2.400 kr. er en fremgang fra de 500 kr. ægdonorer tidligere kunne modtage, men diskussionen lever stadig.

I Spanien får kvinder ca. 7.000 kr. for at donere æg og i Sverige er beløbet på 11.000.kr. Den lange ventetid på op til fem år for at modtage en ægdonation i Danmark gør at mange danske kvinder søger til udlandet for behandling. Men med de nye kompensationsregler kan ægdonorerne kompenseres mere rimeligt end førhen, mener Elisabeth Larsen. ”Nemlig 400 kr. per fremmøde og 800 kr. per ægudtagning. Det giver mening i forhold til de 500 kr. mænd får for deres ene besøg ved sæddonation,” forklarer hun.

“Den lange ventetid på op til fem år for at modtage en ægdonation i Danmark gør at mange danske kvinder søger til udlandet for behandling”

Forklaringen på, hvorfor kompensationen i Danmark på 2400 kr. ikke skal hæves til det niveau man ser i Spanien og Sverige skal findes i de etiske aspekter i en ægdonation. De danske politikere mener ikke, at det skal blive en forretning at spekulere i at donere æg, som måske især mindre ressourcestærke kvinder kunne ty til med udelukkende tanke på den økonomiske fortjeneste, forklarer Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne. ”Vi synes det er fair at ægdonorerne får en rimelig kompensation for den proces det kræver at være ægdonor – men der skal ikke gå forretning i at sælge æg,” forklarer Flemming Møller Mortensen. 


En solstrålehistorie

Mette har nu fået sat Marias befrugtede æg op og nu venter de bare på, at en positiv blodprøve kan vise, at alt er som det skal være. Resten af gravidteten foregår som en almindelig graviditet. Først efter nakkefoldsscanningen er de sikre på, at alt er som det skal være. Og så kan resten af gravidteten ellers nydes inden Marias datter Elna forhåbentlig bliver kusine til en lille fætter eller kusine. Nu krydser søstrene og Morten fingre og ser frem til en længe ventet familieforøgelse. Og mon ikke Mettes fertilitetskamp ender som en solstrålehistorie med en lykkelig graviditet og fødsel? ChriChri ønsker i hvert fald held og lykke og håber Mettes babydrøm snart går i opfyldelse.
Mette og niecen Elna, som forhåbentlig snart får en lille fætter eller kusine ved hjælp af ægdonation.

 

Læs mere om ægdonation i praksis og bliv klogere på, hvordan man bliver donor eller modtager donation på Bliv Ægdoner og Barnløs.nu.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *